Kommentar

Medielicensen er benspænd

Den er et sminket lig, som kun fortjener at hugges op, inden den når at rette ubodelig skade på sagesløse såsom DR
DR har ført en ihærdig kampagne for at få fok til at betale deres licens, men med indførelsen af medielicensen har politikerne gjort DR-s seere endnu mere uvillige til at betale.

DR har ført en ihærdig kampagne for at få fok til at betale deres licens, men med indførelsen af medielicensen har politikerne gjort DR-s seere endnu mere uvillige til at betale.

12. juli 2007

Der stod han søndag formiddag i mængden og lyttede ukon-centreret til præstens ord. Var nemlig ved et tilfælde kommet forbi den udendørs sommergudstjeneste og var kun stoppet, fordi han havde opdaget smeden blandt tilhørerne, og da han havde en besked til ham, ja, så kunne han ligeså godt give ham den der som på kroen. Men i udkanten af flokken stod degnen og så muggen ud. Degnen vidste nemlig, at Per Persen havde meldt sig ud af folkekirken, men åbenbart var han alligevel så fræk, at han ville luske sig til en gratis lytter. Næh, så let skulle han sgu ikke slippe, mumlede degnen og udskrev på stedet et girokort pålydende 2.150 kr. Manglede da bare. Sådan en snydetamp.

Ja, ovenstående lyder unægteligt som en historie grebet ud af den blå luft. Det er den nu ikke, for i denne årets lyse tid kan noget, der minder derom, og som går under navnet medielicensen, fejre sin halvårs fødselsdag. Medielicens? Hvad er nu det for noget, vil en del sikkert tænke. Naturligt nok, for mange har næppe hæftet sig ved, at tv-licensen ved årsskiftet ændrede navn til medielicens. Næ, men udover navne-ændringen skete der også den lille justering, at de, som havde fravalgt tv, men som var i besiddelse af en computer med internetadgang, nu skulle til at betale licens med den begrundelse, at de jo kunne se DR via nettet.

Hvis nogen den 1. april havde fortalt mig den historie, ville jeg have slået den hen som en aprilsnar. Men nej, Folketinget minus Enhedslisten mener med vedtagelsen at have fremtidssikret public service-begrebet og DR. Den oprindelige tv-licens var nemlig forældet og slet ikke gearet til vore digitale tider. Det synspunkt kan jeg kun give politikerne ret i, men at tro, at de på bedste brugtvognshandlermanér kunne modernisere tv-licensen ved at give den en overhaling med malerrullen og lade den genopstå som medielicensen, er simpelt hen naivt. Og derfor står der nu også et sminket lig, som kun fortjener at hugges op, inden det når at rette ubodelig skade på sagesløse såsom DR.

Enlige guld værd

For en af de mere dræbende ingredienser, som blev bevaret ganske intakt med ind-førelsen af medielicensen, er, det, der kaldes husstandsbegrebet, som måske kunne have en vis berettigelse for 50 år siden, hvor hele familien samlede sig om dagligstuens fornemste møbel: fjernsynet. Men i dag? Håbløs tankegang, og lad mig blot anskue det absurde med et enkelt lille eksempel: I begyndelsen af 80'erne flyttede Gerda og Peter sammen på Lykkevej, og få år efter var de fire. Tiden gik, og inden de fik set sig om, flyttede deres to guld-klumper hjemmefra for at studere i Køben-havn og Århus og ja, så skete der det, der såmænd sker så tit: i de tomme stuer mis-tede forældrene lysten til hinanden og valgte at gå hver til sit. Dermed var kerne-familien nu splittet i fire. Rigtig god for-retning for DR. I stedet for 2.150 kr. i årlig licens må den splittede familien nu ryste op med 8.600 kr.

Så det, at DR årligt snydes for 600 mil. kr., som det fremgik i nyeste nummer af Samvirke, fordi hver niende husstand 'glemmer' at betale medielicens, er jeg slet ikke enig i. Tværtimod er der vist mere tale om det modsatte. For siden tresserne er antallet af boliger, være sig parcelhuse, lejligheder, ungdomsboliger eller kollegie-værelse, vokset med omkring en million. En stigning der skyldes, at flere og flere af lyst eller nød vælger at bo alene, noget, som giver tæt ved en halvanden milliard kroner mere ind i licens om året. Selvom vi træk-ker de 600 millioner fra, så er der faktisk stadig en lille milliard mere i indtægt.

Rammer de unge

I øvrigt rammes rigtig mange unge af medielicensen, for skønt de ikke gider se tv, så tvinges de nu til at ryste op med 2.150 kroner, blot fordi de føler trang til at være koblet på internettet. Desværre retter de vreden mod den forkerte, nemlig DR, i stedet for at vende den mod dem, som ganske visionsløst har indført den. Men det kan jo være, at denne medielicens er mere visionær, end jeg tror, og passer meget godt ind i de borgerliges kulturkamp? Ja, for hvis nu de unge på grund af medielicensen, bliver mopsede på DR, så dæmper denne surhed sig næppe med årene, hvor der selvsagt kommer flere unge til, der også får den morsomme fornøjelse at hilse på medielicensen og dens mystiske opfattelse af ret og pligt. Og resultatet af dette cirkus? Joh, mon ikke modviljen mod DR stille vokser med tiden og vupti! Slut med public service-begrebet og DR's pædagogiske fnidder-fnadder.

Så galt går det forhåbentlig ikke. Men jo før medielicensen afskaffes, og DR sættes på finansloven, jo bedre, for skønt vi alle dermed kommer til at betale via skatten for den brogede flok udsendelser, hvis indhold og værdi vi måske ofte synes rager os en papand, og som undertegnede heller ikke kender meget til grundet fravalg af tv, er det trods alt den mest retfærdige måde at finansiere og fremtidssikre DR på. Dels spares DR for at blive lagt for had på grund af et urimeligt licensbøvl, og dels vil dem, som tjener mindst, også skulle betale mindst. Sidstnævnte synspunkt burde om ikke andet kunne finde klangbund blandt de politikere, der mener, at Danmarks fremtid er for os alle og ikke kun for de udvalgte.

Jan Williams er forfatter og filmproducent

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu