Læsetid 2 min.

Meningsløse IQ-spørgsmål

19. juli 2007

Hvem var mest intelligent, Niels Bohr eller Niels Henning Ørsted Pedersen? De fleste vil nok mene Niels Bohr, for han fik jo en Nobelpris. Men vi kunne også spørge: er kernefysikere generelt mere intelligente end jazzmusikere? Også dette spørgsmål er meningsløst, og illustrerer en grundlæggende pointe i diskussionen om Helmuth Nyborgs intelligensforskning: Intelligens kan ikke udtrykkes som en simpel og sammenlignelig størrelse. Nyborgs forskning i intelligensforskelle mellem mænd og kvinder hviler således på meget løst sand. Som jeg ser det udefra, er det sagens kerne. Det er derfor forstemmende at læse Rune Lykkebergs leder den 11. juli, hvor han udlægger historien , som om Nyborgs resultater er udtryk for "en forkert holdning", set fra universitetets side. Intelligensforskning skal vurderes som al anden videnskab, hvor man stiller krav om et fornuftigt samspil mellem teori og faktiske observationer. Det er ikke tilfældet her.

Det centrale spørgsmål for Helmuth Nyborg er, hvorvidt der er forskel på mænds og kvinders intelligens, udtrykt ved intelligenskvotienten (IQ). Denne type forskning har haft mange tilhængere, specielt i USA og baserer sig i al væsentlighed på teoretisk arbejde af Spearman fra begyndelsen af 1900-tallet. Han introducerede begrebet generel intelligens, eller g og leverede metoderne til at beregne g. Indførelsen af g gør det muligt at stille spørgsmål af typen: "Har gruppe A (kvinder, sorte, jyder el. lign.) i gennemsnit lavere generel intelligens end gruppe B (mænd, hvide, københavnere el. lign.)". For at spørgsmålene kan være meningsfulde må en række betingelser imidlertid være opfyldt, påpeget af blandt andet Stephen J. Gould, en af g-skolens stærkeste kritikere. For det første at der findes noget, der kan kaldes generel intelligens som kan karakteriseres ved g. For det andet at det er muligt at måle denne størrelse eksperimentelt, f.eks. i form af en IQ-test. For det tredje at der er en stærk arvelig komponent i intelligens, og slutteligt at g er uforanderlig i individets levetid, hvilket betyder at undervisning og træning ikke kan øge g.

Ikke et kvalitetsstempel

For at gøre en lang historie kort, så foreligger der ganske enkelt ikke eksperimentelle resultater, der understøtter disse antagelser. Der er således ikke tale om, at Helmuth Nyborgs resultater er "uønskede", men om at hele paradigmet for hans forskning savner hold i virkeligheden.

Udvalget Vedrørende Videnskabelig Uredelighed frikendte Helmuth Nyborg for videnskabelig uredelighed. Af pressemeddelelsen fra UVVU fremgår det imidlertid, at udvalget alene har forholdt sig til hvorvidt der foreligger "en forsætlig eller groft uagtsom adfærd i form af forfalskning, plagiering, fortielse eller lignende, der indebærer en utilbørlig vildledning om egen videnskabelig indsats og/eller videnskabelige resultater". UVVU har ikke taget stilling til kvaliteten af hans forskning.

På denne måde ligner afgørelsen meget afgørelsen vedrørende Bjørn Lomborg, der af UVVU fik skudsmålet dårlig forsker, men ikke uredelig. En frikendelse for uredelighed er ikke et kvalitetsstempel og giver således stadig plads for universitetet til selv at vurdere den side af sagen. Således bør det være, og Aarhus Universitet har draget den rigtige konklusion i den sag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Du kan godt slippe for annoncerne på information.dk

Det koster 20 kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu