Baggrund

Når de voksne snyder

Det er den overskrift, Ib Jensen bruger som drivkraft, når han skriver indlæg i Information. Til daglig arbejder han som pædagog, men synes, der er gået for meget Habermas i uddannelsen af nye
Debat
21. juli 2007

Det var regeringsskiftet i 2001, der for alvor satte skred i Ib Jensens trang til at skrive indlæg til debatsiderne i Information. Siden da har hans byline - Ib Jensen, Søborg - hyppigt figureret, ikke mindst i de små læserbreve øverst på siden, ofte med karakter af satiriske smeld på blot nogle få sætninger.

Tilskyndelsen og ideerne får han ved daglig læsning af Information og Politiken samt fra tv-nyhederne.

"Jeg var ikke chokeret over, at vi havde fået en borgerlig regering," siger han. "Det har vi haft før, omend i andre afskygninger, men jeg blev rystet over aggressionen, som jeg oplevede som en voldsom hævnlyst og noget hadefuldt, som Anders Foghs regering var båret af. Fra første nytårstale var det smagsdommerne, senere var det lærere og pædagoger, der var rundkredstosser, og så kom Claus Hjort Frederiksen og mente, at socialrådgiverne beskyttede kontanthjælpsmodtagerne. Den ene borgergruppe efter den anden blev lagt for had. At en statsminister latterliggør befolkningsgrupper...det har man ikke oplevet før, og at det kunne lade sig gøre uden at blive mødt med en mur af afvisninger, satte mig i gang."

Ræverøde

Ib Jensen er forstadsknægt, født i Herlev i 1953. Her voksede han op, før han uddannede sig til småbørnspædagog, som det hed dengang, og siden har han arbejdet i diverse vuggestuer, børnehaver og fritidshjem samt undervist i musik på pædagoguddannelsen. Han arbejder nu på Skolen for Musik og Te-ater i Hillerød, et dagbehandlingshjem for unge med psykosociale problemer. Hvordan ser han på udviklingen inden for sin metier gennem de seneste tiår?

"Mens jeg studerede, blev alt det, der lå forud eroderet væk. Pludselig skulle vi være ræverøde alle sammen. Det eneste, der duede, var marxistisk pædagogik, hvad det så end måtte være. Der var det, der i dag kaldes værdikamp, mellem den meget strukturerede pædagogik, der var inspireret af DKP og Sovjetpædagogikken med Stig Brostrøm som primus motor - og så en erfaringspædagogik, der lænede sig mere op ad psykoanalysen og noget socialismeopfattelse."

- Smed man noget godt væk?

"Ja. Man havde slet ikke blik for den psykoanalytiske forståelse af barnet og barnesindet

- Altså det med rundkreds og Poul Kjøller og guitarspil?

"Det var det, der forsvandt. Faget blev historieløst. Man var kun orienteret mod sociale og samfundsmæssige forklaringsmodeller. Det kreative felt havde man ingen bud på. Hos Stig Brostrøm blev det til fire forkølede linjer om, at det sandelig var godt med en lille sang indimellem."

I et limbo

- Hvad skete der så i 90'erne og 00'erne?

"Der tegner sig et meget broget billede, for dels er alle pædagoguddannelserne slået sammen til en, men navnlig er området blevet 'erobret' af et akademisk niveau, som man også har set det med sygeplejerskeuddannelsen, hvor man lærer om Habermas osv. For mig at se, er de studerende i et limbo med en lærerstab, som har en akademisk tradition, men ikke kender den pædagogiske praksis. Jeg er ikke imod teori, men akademikerne skal transformere deres viden, så den også kan forstås af dem, der ikke kommer fra boglige hjem eller gymnasiet, og det sker ikke. De er nemlig ikke dumme, men ofte nogle af de dygtigste i feltet, fordi de kan få kontakt med børnene. De lades i stikken. Men der er kommet mere spændvidde i teorigrundlaget, og det er da positivt."

- Hvad er dine mærkesager i læserbrevene?

"Overskriften på det meste er: 'Når de voksne snyder.' Jeg har meget svært ved at fordøje den meget ukritiske presse, der dominerer i Danmark. Jeg synes, politikerne slipper alt for let fra, ja, til tider fra deciderede løgne og i hvert fald for meget spin. Så kan jeg simpelthen ikke lade være med at skrive."

Serie

Debattørerne

Seneste artikler

  • 'Nogle gange er folk bare lidt for enige'

    11. august 2009
    Det er sjældent Informations artikler, der får Thomas Ole Brask Jørgensen til computeren for at skrive indlæg. Det er selve debatten, der tænder. Særligt rygklapperi kan få ham til tasterne
  • 'Jeg kan godt lide at provokere'

    8. august 2009
    Han er efterhånden vant til at blive overfuset på netdebatten. Men først når folk bliver rigtigt sure, viser de deres sande ansigt, mener Claus W. Oreskov, der er blevet kaldt både naiv og en fanatisk kommunist af andre debattører
  • Hvem har ansvaret for forskningen?

    15. december 2008
    Forskningsfrihed er ikke et tema, der optager ret mange andre end de ramte i den offentlige debat
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her