På vore renseanlæg produceres cirka 600.000 ton slam årligt. Cirka 300.000 ton af slammet pløjer vi ned i landbrugsjorden. Vi har derfor i Danmark gennem en årrække skabt et kredsløb mellem vort spildevand, vore fødevarer og vort drikkevand. Den eneste grund til, at vi i Dan mark er i den situation, er, at vi som forbrugere på grund af de statslige afgifter tvinges til at betale vore landmænd hele 140 millioner kroner om året for at modtage husholdningernes og virk somhedernes affaldsprodukter. Hvis ikke landmændene fik dette store tilskud, blev der ikke udspredt så meget som et ton spildevandsslam på landbrugsjorderne.
Når Miljøministeriet imidlertid stædigt fastholder, at så meget spildevandsslam som muligt skal udspredes på landbrugsjord, så er denne politik baseret på følgende påstand: "Rent spildevandsslam er god gødning".
Med bare fem ord er det på denne måde lykkedes for Miljøministeriet at formulere to påstande, der er direkte urigtige.
Forbudt i Schweiz
For det første findes der ikke noget slam, der i virkelighedens verden er rent. Vi har i dag udviklet mere end 100.000 forskellige kemiske stoffer og produkter og alle disse stoffer løber på et eller andet tidspunkt i vore kloaker, og ender med stor sandsynlig hed i renseanlæggenes spildevandsslam.
Spildevandsslammet undersøges kun for en brøkdel af en promille af de stoffer, slammet kan indeholde, før det køres på landbrugsjord og derfra kan en række af kemikalierne så ende på spisebordene i de danske hjem.
I juli 1996 udtale Danske Svineproducenters formand Kent Skaaning til dagspressen, at for eningen havde opfordret sine medlemmer til ikke at købe korn gødet med slam. Opfordringen blev begrundet med:
"Vi har diskuteret det flere gange, og mine medlemmer er ikke i tvivl. Vi kan ikke anbefale, at man udsætter befolkningen for en ukontrolleret risiko for at spise sund hedsfarlige stoffer".
Det er også baggrunden for, at Schweiz som det første europæiske land totalt har forbudt udspredning af spildevand på landbrugsjord.
Men hvad er så gødningsværdien af det spildevandsslam, vi bruger til fødevareproduk tion?
Værdien er samlet cirka 25 miillioner kroner pr. år, hvor de 10 miollioner skyldes kvælstofandelen. Fosfordelen er nok noget problematisk, fordi landbrugsjorden i forvejen er overgødsket med fosfor.
Ud over at udbringningen på landbrugsjord koster forbrugerne et tilskud på 140 millioner til landbruget, så koster politikken yderligere forbrugerne en afgift til staten på 115 millioner kroner.
Så for at opnå en samfundsøkonomisk gevinst på næsten 25 millioner kroner pr. år, så tvinges forbru gerne til at betale mere end det 10-dobbelte i tilskud til landmændene og i afgift til staten.
Konklusionen er klar: spildevandsslammet er en elendig gødning og ville aldrig blive benyttet som gødning på et frit konkurrenceudsat marked.
Når Miljøministeriet så alligevel holder fast i en politik, som er klart økonomisk uansvarlig, og som på sigt indeholder risici for i et længere perspektiv at påvirke vor arvemasse med betydelige konsekvenser, så er grunden den enkle, at det simpelthen skyldes politisk forfængelighed.
Ved at bringe slammet ud på landbrugsjord, kan man hævde, at slammet genbruges. Det ser nemlig pænt ud, når landene indbyrdes sammenligner sig med hensyn til gen anvendelse af affald.
Udbringning af spildevandsslam på landbrugsjord er blot et trist eksempel på en uansvarlig national genbrugskosmetik.
