Læsetid: 4 min.

Uenighed om hjælpen til Darfur

Nogle forlanger regimeskift i Darfur med magt, skønt de fordømte invasionen i Irak
Debat
5. juli 2007

Krisen i Darfur har afsløret mange brudflader. Tilhængere af krigen i Irak, først og fremmest den afgåede engelske premierminister Tony Blair, har ofte spurgt, hvorfor så mange modstandere af at styrte Saddam Hussein er så hårde i deres kritik af USA's manglende indgriben i Darfur og, i hvert fald hvad angår visse aktivister, har krævet et regimeskifte i Khartoum, samtidig med at de fordømmer skiftet i Mellemøsten. Argumenterne imod en intervention, specielt en amerikansk eller NATO-ledet intervention i Darfur, er langt stærkere end aktivisterne tror. Og hvad enten man støtter fremmed intervention eller ej, har kløften mellem den retoriske insisteren på at nationale grænser ikke nødvendigvis bør være en forhindring for en udefra kommende intervention for at sikre truede befolkninger, og realiseringen af, at sådanne påberåbelser om et 'beskyttelsesansvar' har vist sig at være tomme ord, vokset sig stadig større i løbet af den nu mere end to årtier lange krise i det vestlige Sudan.

Et af de grusomste skel af dem alle er blevet afsløret som værende det mellem pro-interventionisternes aktivister, samlet omkring 'Save Darfur'-koalitionen i USA og S.O.S. Darfur i Vesteuropa, over for humanitære hjælpeorganisationer som Læger uden grænser, der arbejder i Darfur og over grænsen til Chad. De hjælper flygtninge og de folk, som internt er blevet fordrevet både af den Khartoum-støttede milits Janjawids udrensninger og i stigende grad af kampene mellem rivaliserende oprørsgrupper. Den almindelige offentlige mening forestiller sig, at menneskeretsorganisationer og humanitære hjælpeorganisationer er naturlige allierede - en forestilling, der bestyrkes af det faktum, at vi rutinemæssigt kalder det, der i virkeligheden er interventioner for at beskytte folk fra massemord eller etnisk udrensning, humanitære interventioner. Darfur er faktisk en illustration af, at dette langt fra er sandheden. Uheldigvis, men sandsynligvis er det modsatte i virkeligheden tilfældet.

Denne bitre realitet illustreres af nye avisartikler. De beretter om, at flere af hjælpeorganisationerne i Darfur privat og nu også offentligt har klaget over Save Darfurs aktiviteter, klager, som mange mener førte til en større omrokering i organisationen og til bestyrelsens beslutning om at fjerne direktøren, David Rubinstein. Save Darfur havde kørt en kampagne for at udsætte indførelsen af en 'No fly'-zone over det vestlige Sudan, der skulle forhindre det sudanesiske luftvåben i at angribe Darfur. Men for velgørenhedsorganisationer ville resultatet af dette være at udsætte deres arbejde for store risici, eftersom organisationerne selv konstant flyver over Darfur i fly, der ikke er til at skelne fra Sudans regeringsfly.

Benzin på bålet

For hjælpeorganisationer som Læger uden grænser eller Action against Hunger vil enhver indsættelse af en international fredsbevarende eller beskyttende styrke uden Khartoums tilladelse ifølge en nylig udtalelse fra Action against Hunger "få katastrofale konsekvenser, der kan true med at starte en yderligere eskalering af volden og samtidig bringe forsyningen."

For mange hjælpeorganisationer er der ikke noget galt i at støtteorganisationer som Save Darfur fører kampagner for at fortælle verden om flygtningenes forhold. Men de peger på, at menneskeretsaktivister ikke forbliver i Darfur og ikke har slæbet med at tage sig af flygtningenes og de fordrevnes øjeblikkelige behov. Selv hvis USA ikke blev direkte involveret i en udenlandsk militær intervention, hvilket, post-Irak, de frygter ville være at hælde yderligere benzin på et allerede flammende bål i den islamiske verden, består faren for dem i, at de intervenerende vil ødelægge Darfur for at redde Darfur.

Tilhængere af en intervention synes at mene, at hjælpearbejderne ikke blot er for forsigtige, men også at med Khartoums afvisning af at bremse sine morderiske stedfortrædere i Darfur, er fremmed, militær intervention den eneste mulige løsning, både praktisk og moralsk. Set med deres øjne dømmer de nuværende forhold for at tilbyde humanitær hjælp, uanset dens umiddelbare nytte, flygtningene i Darfur til en fremtid af endeløs menneskelig ødelæggelse. De hævder også, at langt fra at hjælpe, vil nødhjælp uden intervention være lig med at holde folk i live så de sudanesiske regeringsstyrker kan dræbe dem senere.

Uforenelige politikker

Der er ingen tvivl om at begge parter mener, de handler moralsk. Men deres uenighed illustrerer den kedelige sandhed, at ikke blot går alle gode gerninger ikke altid hånd i hånd, faktisk kan de nogle gange være i opposition til hinanden. Naturligvis er det også et åbent spørgsmål, hvorvidt en international intervention i Darfur ville være effektiv. De internationale styrker skulle beskytte mere end 100 flygtningelejre i et område på størrelse med Frankrig, og dette med en styrke på ikke mere end 30.000 mand. Og flere af de som er involveret i fredsforhandlingerne mener, at en intervention i realiteten ikke ville løse problemerne.

Men striden mellem aktivistgrupperne og hjælpeorganisationerne er ikke speciel for Darfur. Menneskeretsorganisationer ønsker kriseløsninger, om nødvendigt med militærhjælp; humanitære hjælpe-ngo'er ønsker at lindre effekten af krig og etnisk udrensning og mener, at udenlandsk militær intervention gør deres stilling i området uholdbar, fordi neutralitet er kernen i humanitært arbejde. De peger på, at logikken i den såkaldte humanitære intervention er et regime-skifte - noget, som i hvert fald nogle aktivister ikke benægter. Hvad der ikke er til diskussion, er, at i sidste ende er aktivisternes konfrontationspolitik og den humanitære lindringspolitik uforenelige, uanset hvor meget begge parter måtte ønske det var anderledes.

David Rieff er Senior Fellow ved The World Policy Institute og forfatter til bogen 'A bed for the night, Humanitarianism in crisis'.Oversat af Ebbe Rossander

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her