Kronik

Banalpsykologi i frit spil

Charlataner sælger varm luft om girafsprog, livsstilsspekulation florerer, og nu kaster man sig over sorgrolllingerne, som skal samles i blebabygrupper med sut. Alt sammen præger det vores indre liv
9. august 2007

Det er utroligt, hvordan banalpsykologien har fået frit spil i dagens Danmark. Hvordan hurtigsælgende smartpsykologer/selvudnævnte livsstilseksperter fremturer med pinlige livs-banaliteter iklædt tunge psykologiske gevandter og kloger sig vildt sig om stresslav succesadfærd, hundeopdragelse, børnedressur, boligindretning og parproblemer. Hvordan weekenduddannede coachere oversvømmer erhvervslivets tunge bastioner og via opstyltet processprog udformer organisationskulturen og implementerer profitmaximerende medarbejderbeherskelses strategier. Hvordan managementfirmaer udvælger næste generations ledere via forsimplede personlighedstests. Hvordan charlataner sniger sig ind i offentlige institutioner og sælger varm luft om girafsprog, anerkendelse og mobbekonfliktløsninger. Hvordan de befolker arbejdsløshedskasser og hælder lommepsykologi ud over de arbejdsundvigendes bøjede hoveder - som ved, at hvis de ikke slubrre den liberale 'skab dit liv' visdom til sig, så venter bistandshjælpen. Kvakinvasionen sker samtidig med, at den akademiske psykologi hovent trækker sig tilbage til et evidensbaseret, naturvidenskabeligt genstandsfelt og kasserer alt psykisk, der ikke kan funktionsgøres og proppes i målbare kasser. Ud med al klinisk baseret/spekulativ selvhjælpspsykologi. Kriminaliser den!

Tingene har virkeligt ændret sig. Alle ved nu, at psykologien aldrig er uskyldig. Den tjener altid magtagenternes interesser som historiens tårebaserede glidecreme.

Stress vupti

En del psykologer er stadig beskæftiget med tunge samspilsramte, men de smarte søger hen, hvor pengene ligger - som sociale proces-regulatorer.

Det er faktisk utroligt kort tid siden, at vi blev pissesure, når arbejdsgiverne udnyttede os. Hvor vi var del af et solidarisk medarbejderkollektiv, der mobiliseres som forsvarssystem, når cheferne optrådte som rene udbyttere.

Så kom arbejdspsykologien og fabrikerede teorier om selvstyrende grupper, forandringsparathed, livslang læring - som alle på bundlinjen går ud på at afmontere kollektivet og frisætte arbejdskraftsælgere, så de er individuelt forsvarsløse.

Da psykologerne indså, at den psykiske nedslidningsprofil eksploderer, fabrikerede de hurtigt stressbegrebet - mens handelsskolefolk oversvømmede human ressource-markedet og hændegnidende videreførte korstoget og erstattede balancesystemet med ideologier om medarbejdertillid, og at "vi er alle medforfattere i firmaets selvfortælling". Tillid? Op min. Alle ved, at fyringshammer-en falder, når profitten ligger i at flytte produktionen.

Stress vupti. Pludselig var vi ikke længere udbyttede men individuelt stressede. Udbrændthed skyldes ikke produktionskrav, men manglende selvorganiseringsevner. Og straks opstår markedet af stresshåndteringskurser og livsstils coachere.

Legitimeringspsykologi

Tænk på, da vores liv var præget af krisepsykologi. Hvor enhver tabsoplevelse udløste chok-, reaktions-, bearbejdnings- og nyorienteringsfaser, og vi græd forløsende hulkegråd. Nu er der kun folk, der ikke ser fjernsyn, som er kriseramte. Vi andre bliver depressive, tager hjernemedicin eller lærer via kognitiv terapi at tænke normalt og optimistisk. Vi kaster os blindt i armene på traumepsykologhæren, der tilbyder deres ydelser, hver gang livet stinker af risikosamfund.

Husk på hvor kort tid det er siden, at babyer havde brug for en lang modningsperiode i mors trygge arme. Og hvor hastigt psykologien producerede samvittighedsberoligende teorier om, hvor kompetent det lille væsen er, når det stikker snuden ud i vores postmoderne verden. Samt at det er berigende at blive opbevaret i vuggestuer, børnehaver, heldagsskoler, hvor barnet udvikler alle ni intelligensformer, udfolder de syv kompetenceområder og social intelligens.

Tænk på, da der stadig eksisterede uvorne frække drenge med krudt i røven. Nu er de DAMP børn med organiske hjerneskader - fanger i specialundervisningsindustrien indtil de overføres til anbringelsesmarkedet.

Drillerier diagnosticeres som mobning - og anerkendelseseksperter tjener kassen ved at forbyde negative udsagn, fremme ressourcetænkning og tvinge folkeskolelærerne til at være accept-smilende zombier.

Engang blev arbejdspladstrivsel fremmet af gensidig flirt. I dag står stemplingsmaskinen seksuelchikane parat - og forvandler julefrokosten til et videoovervåget protestantisk bibelkredsmøde.

Ved alvorlig sygdom står psykeeksperter parat til at indlære én den type tilpasset patientadfærd, som generer behandlingssystemet mindst muligt. Hvis man ikke kan fatte det, piskes man på patientkurser, hvor man indoktrineres i de rigtige symptomer, hvordan man skal føle samt tidens mestringsstrategier. Taktikken er udbredt i psykiatrien i forhold til depression og angst - som medicinindustrien har konstrueret som store folkesygdomme fordi det er vigtige pillesælgende områder.

Tidligere lavede vi tungt sorgarbejde, og det tog år at komme på dupperne igen. Det er for lang tid i et postmoderne samfund - og derfor konstruerede psykologerne teorier om vedvarende sorg, man kan snuppe lidt af, når man keder sig i ferien.

Vi har også en psykologiindustri, hvor målgruppemaksimering er et must.

Tag kræft. Først tilbød vi psykosocial støtte til kræftpatienten (33.000), men da problemerne tit var af psykologresistent/eksistentiel karakter, og kræftkroppen dominerede over det psykiske - blev fokus hurtigt rettet mod de pårørende. De var lettere at hjælpe og taknemmelige, fordi sundhedssystemet betragtede dem som dybt besværlige. Så blev feltet udvidet med efterladte - og deres ønsker om sorgstøtte for at komme videre i livet. Da målgruppeudvidelsen var til-endebragt inddrog man 'tabsbørn', der mistede forældre (4.000). Først store børn. Så yngre. Og nu kaster man sig over sorgrollingerne - fra undfangelsen til seks år. De skal også samles i blebaby-sorggrupper og underlægges pædagogiske sorgberedskabsplaner med sut til. Dernæst inddrog man pårørende børn til kræftsyge. Så tilbage til helbredte kræftpatienten (over 200.000) og disse behov for rehabiliteringsforanstaltninger for at kunne leve efterkræft livet.

Har glemt de kræftdøende, som har fået wellness-hospices, opsøgende palliative teams og dødspsykologer, der indædt forsøger at lære dem at møde døden med kvalitetsbaseret værdighed og afrundede livsnarrativer. Rundt om feltet står frivillige med tilbud om selvhjælpsgrupper, besøgsvenner, hospitalsfrivillige, vågekoner samt de alternative med holistiske håbstilbud og alle offerpatientforeningerne, der påberåber sig politikernes opmærksomhed i forhold til specielle krav - samt sikring af deres andel af arvemassen/indsamlingsmidlerne.

En kræftpatient holder mindst otte beskæftiget - ligesom i fiskeriet.

Fejer stressvrag op

Samme billede kan tegnes for psykiatrien, alkoholmisbrug og andre somatiske grupper.

Næste års model bliver kræft coacherer/mentorer - som støtter dig i at navigere gennem kræftlandskabet med hånden solidt nede i pungen i din baglomme.

Mange nyudviklede psykologiske teorier har stor berettigelse, når de afgrænses til et fagligt miljø. Men i dag fiser de usorteret ud i offentligheden og opsnappes af banalpsykologerne. Og endnu værre - de siver lynhurtigt ud i den brede befolkning og præger måden det indre emotionelle liv udformes på.

Psykologien er aldrig uskyldig. Magtagenterne har indrulleret den som tidens mest effektive disciplineringsteknik.

En konsekvens af banal-psykologiens udbredelse er at sociologien er trængt i baggrunden. Vi har mistet overblikket over de generelle samfunds nedbrydende forhold bag de individuelle dårligdomme. Det er lykkedes politikerne at afskaffe de klasse/livsformsmæssige forståelser - og nu overlades de ramte til livsstilseksperterne.

Angrebet på banalpsykologien skyldes ikke, at vi universitetsuddannede psykologer er krænket over, at kvaksalverne stjæler markedsandele, erstatter terapi og supervision med tandløs choaching og overhaler os indenom med honorarer, der er det dobbelte af vores timeløn på 800 kr - men at vi er bekymret over at skulle fejle op, når folk coaches over i psykoseland, hvor de ender ressourcetømte, hjernetomme, sitrende på stressvrags fejebakken.

Stop offerbøvl

I USA bevæger kredse indenfor psykologien sig i en antiterapeutisk retning. 'Tag dig dog sammen mand og stop det fucking offerbøvl'.

Er der ikke nogen, der vil købe et weekendkursus i den model? Når ofrene får no crap modellen slynget i hovedet, spærrer de først forfærdet øjnene op. Så griner de - og letter røven og går selv i gang med at løse deres livsproblemer.

Rabat gives til angrende livsstilseksperter!

Kronikken fredag: Skolestart og solskinshistorier

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu