Læsetid: 3 min.

Danmark begynder ved Ejderen og Tyskland ved Kongeåen

Hvad med at begynde at udvikle på området mellem Ejder og Kongeå, for at få en konkurrencedygtig region - og få etableret Flensborg som port mellem Norden og Europa
Debat
25. august 2007

For første gang siden middelalderen har dansk kultur fået lov til at leve på sine egne betingelser i Nordslesvig, uden at blive presset af plattysk - og højtysk kultur. Vi nordslesvigere har derfor siden midten af 50'erne fået oparbejdet en tillid til det tyske, som her på Rødding Højskole har affødt, at vi nu også har mange hjemmetyske skolekredsmedlemmer. Vi er således ikke længere, som det var tilfældet for vore forældre og bedsteforældre, bange for at blive løbet over ende af en aggressiv tysk kultur.

Dansk og tysk kultur i grænseegnen er derfor for første gang i århundreder jævnbyrdige. Vi kan derfor helt åbent tale om, at det kunne være en god ide at fremhæve dobbeltkulturen i regionen. Sønderjyderne kan således, helt uden frygt, nu frimodigt advokere for, at de sønderjyske landsdele fra Kongeåen til Ejderen bliver tosprogede. Jeg har derfor ofte foreslået, at tysk-slesvigerne bør lære dansk og dansk- slesvigerne tysk fra skolestart i det geografiske rum mellem Kongeåen og Ejderen.

To sprog, to kulturer

På det tyske gymnasium i Aabenraa og på det danske gymnasium i Flensborg eksisterer der i øvrigt allerede mulighedsbetingelserne for at kunne leve med en tostrømmet kultur. Man kan således i disse byer erhverve sig en tysk- og dansk studentereksamen i ét hug, hvilket må være en gave for ethvert ungt menneske. Det ville derfor være oplagt, at man placerede et klassisk dansk-tysk universitet i Flensborg. Et universitet, som kunne være landsdelens universitet og broen til Skandinavien og Forbundsrepublikken. Universitetet skulle være tosproget og forene det bedste i den tyske dannelseskultur (det humboldske) med den skandinaviske frihedstradition.

Et sådant initiativ kunne bl.a. medvirke til, at Flensborg Universitet blev et alternativ til den angelsaksiske universitetstænkning, som det såkaldte progressive Danmark udformede som projekt i begyndelsen af 1970'erne.

Flensborg-digteren Willy August Linnemann, som ifølge litteraturkritikeren Emil Frederiksen, havde en nærmest Jakob Knudsensk forankrethed over sig, skrev allerede i 1960'erne om disse universitetsvisioner og om Flensborgs fremtid mellem tysk og dansk.

Port mellem nord og syd

Når man læser Linnemans essay i dag, så overraskes man over, at man kunne tænke så visionært i 60'erne. Linneman bør derfor genopdages i debatten om Europa og det globale.

Desværre har etableringerne af de nye regioner gjort det vanskeligere at føde ideen om Flensborg som porten til Norden og Europa. Nord-slesvig er således med de nye regioner gledet ind i andre regioners kulturer, hvor man har tradition for at stå med ryggen til Tyskland.

Hvis man målbevidst vil udnytte den økonomiske dynamik, som er i f.eks. Sønderborg og Trekantsområdet, så må de danske politikere imidlertid begynde at tænke mod syd, dvs. mod det gamle Hertugdømme. Nøglen til den arbejdskraft, vi mangler i Danmark, ligger nemlig i Hertugdømmerne og det nordøstlige Tyskland. Men forudsætningen for at det kan blive en strukturel gevinst for dansk økonomi, er, at vi får fat i de veluddannede og de unge. Arbejdskraften må derfor indgå i en kulturel kontekst, hvor borgerne mestrer både det tyske og det danske sprog. Det er derfor umiddelbart svært at forestille sig, at man i Trekants-området eller på Sjælland kan få del i gevinsten, eftersom tyskkundskaberne her er begrænsede og fordommene mod tyskerne mere markante end i de sønderjydske landsdele.

Grænseforeningen, som ledes af de to dynamiske grundtvigianere Slumstrup og Therkildsen, har derfor en afgørende opgave at skulle tage fat på, nemlig at ændre den negative mentalitet over for det tyske nord for Kongeåen.

Kræver profilering

De sønderjyske landsdele er derfor reelt de eneste regioner, som kan få del i gevinsten. Men det kræver at danske politikere vil medvirke til at skabe et erhvervsområde og en kultur, som adskiller sig fra resten af Kongeriget (f.eks. det humboldske universitet). Det første initiativ i den retning kunne være, at man profilerede dansk og tysk sprog i regionen og gjorde det tosprogede til landsdelens særkende.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her