Læsetid: 2 min.

Dræbersnegle - en konspirationsteori

Hvis der er noget, der har optaget danskerne denne sommer, så er det dræbersnegle
Debat
10. august 2007

Hvis der er noget, der har optaget danskerne denne sommer, så er det dræbersnegle. Dagligt har medierne rapporteret fra slagmarken i villahaverne i et omfang, så sneglene på det nærmeste har fortrængt det danske tilbagetog fra den anden slagmark (den i Irak). Dræbersneglene har også erobret den politiske dagsorden. Villy Søvndal har foreslået, man sætter Hjemmeværnet ind, mens Stig Elling mener, det snarere må være en opgave for kontanthjælpsmodtagere. Miljøministeren vil nedsætte et ekspertråd, der skal finde frem til den mest effektive metode til at komme denne plage til livs. Det kan komme på tale med et påbud til haveejere om at dræbe sneglene. Inden længe kan det forventes, at statsministeren udskriver valg for at få politisk opbakning til at indføre undtagelsestilstand i udvalgte villakvarterer (denne nyhed er i skrivende stund endnu ikke bekræftet).

Men hvem - eller hvad - dræber en dræbersnegl? Hvor er ofrene for de slimede bløddyr? Det er selvfølgelig prisværdigt, at politikerne handler, før der kommer lig på bordet. Navnet på udyret er dog en smule vildledende. En dræbersnegl er først og fremmest grådig og kan på ingen tid fortære al plantevækst på en middelstor dansk parcelhusgrund. Indtil videre er der ikke rapporteret om kødædende dræbersnegle. Det er dog slemt nok endda. Vi ved, at græshoppesværme kan udløse hungersnød i den tredje verden.

Inden længe skal vi måske til at sikre os med nøddepoter, mens vi afventer, at den næste invasion af dræbersnegle drager hærgende gennem landet - med en hastighed af ni meter i timen. Som om det ikke var nok, så bliver de indre farvande nu hjemsøgt at dræbergopler.

Man ser skrækscenariet for sig. Hobe af geleagtige polypdyr smyger deres fangarme om intetanende badegæsters ben og inficerer dem med en langsomt dræbende gift. Men nej. Som deres slægtninge (?) i dræberfaget er dræbergopler blot grådige og æder den føde, der ellers var tiltænkt (?) fiskene.

Propaganda

Så hvorfor taler vi om dræbersnegle og dræbergopler? Her følger den konspirationsteoretiske forklaring. Dræbersnegle og dræbergopler er fremmede væsener i det danske landskab. De hører ikke hjemme i det vores økosystem, men sniger sig i hobetal ind over grænsen og ødelægger den hjemlige idyl. Det er skadedyr, der nedbryder den danske hyggekultur med Dannebrog i kolonihaven.

I den berygtede nazistiske propagandafilm Der ewige Jüde (1940) sammenlignes jøderne med horder af rotter, der vrimler ind i gode tyske hjem - skadedyr, der skal bekæmpes med alle midler.

Her er konspirationsteorien. Kan man forestille sig, at der er kredse i Danmark, der har politisk interesse i at plante historier om hærgende, fremmedartede dræbersnegle og dræbergopler i medierne? Er der nogle, som gerne vil henlede danskernes opmærksomhed på den fare, nationen udsætter sig for, hvis vi ikke griber ind over for de "dræbere" af enhver observans, som angiveligt vælter ind over vor lemfældigt bevogtede grænse? Er dræbersnegle og dræbergopler blot et let gennemskueligt kodeord for en hel anden fare, man i visse kredse mener, vi alt for længe har negligeret?

Nej, naturligvis ikke. Det er blot en paranoid fantasi.

Og ikke et ord om Dansk Folkeparti!

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her