Kommentar

Dybkjærs besynderlige argumenter

Når Dybkjær proklamerer, at danskerne bør interessere sig meget mere for EU, er det forunderligt, at hun er modstander af folkeafstemninger
Debat
22. august 2007

Lone Dybkjær fra Det radikale Venstre har i tidligere indlæg meddelt, at hendes parti ikke ønsker en folkeafstemning herhjemme om den såkaldte Reformtraktat.

Nu har hun åbenbart følt, at det kræver nogle forklaringer at fratage vælgerne muligheden for at have reel medindflydelse på unionsudviklingen.

Det er resulteret i en længere kommentar med en række besynderlige argumenter i Information den 15. august.

Ifølge Dybkjær er Det radikale Venstre ikke angst for resultatet af en dansk folkeafstemning. Nej, hendes og Det radikale Venstres modstand skyldes noget helt andet: At en folkeafstemning i Danmark kunne medføre krav om folkeafstemninger andre steder!

Og hvad så?

Må befolkningerne i de andre EU-lande heller ikke have indflydelse på unionsudviklingen? Det er dog en mærkelig form for omsorg.

Og hvad er der så galt med folkeafstemninger ifølge Dybkjær?

Hendes første argument er, at to millioner danske stemmer ikke må kunne forhindre en udvikling, "som 400 millioner europæere ønsker". Det er da noget af en påstand.

Hvor ved Dybkjær fra, at alle europæere uden for Danmark ønsker sig en forfatningstraktat, som det jo i virkeligheden er? Påstanden er naturligvis det rene vrøvl.

Dybkjær næste påstand er, at folkeafstemninger næsten altid giver "en fordrejet debat". Virkeligheden er en helt anden. Netop fordi danskerne har haft folkeafstemninger, er den danske befolkning blandt de mest oplyste i EU om unionsspørgsmålene.

Endelig foreslår Dybkjær, at EU-spørgsmål skal være et vigtigt element ved folketingsvalgene, hvor vælgerne kan stemme på repræsentanter med forskellige synspunkter på unionsudviklingen.

Hvordan skal det nu foregå, når alle de store partier med omhu undgår at opstille unionsskeptikere på valgbare pladser, og i øvrigt systematisk søger at holde EU-spørgsmål ude fra valgkampen ved folketingsvalg.

Faktum er, at danske vælgere kun interesserer sig bredt for EU-spørgsmål i forbindelse med folkeafstemninger. Når Dybkjær proklamerer, at danskerne bør interessere sig meget mere for EU, er det derfor forunderligt, at hun er modstander af folkeafstemninger.

Juridisk manipulation

Reformtraktatens tekst er for 95 procents vedkommende den samme som teksten i den forfatningstraktat, der blev forkastet af Frankrig og Holland - og som danskerne i øvrigt var lovet en folkeafstemning om. I mellemtiden har den danske statsminister ved særaftaler med kansler Merkel fået gennemført nogle spidsfindige juridiske ændringer, så de erkendte suverænitetsafgivelser er flyttet i teksten og nu dækkes af det retslige danske forbehold. Det kan man så ved en passende lejlighed afskaffe, så Danmark alligevel er med til det hele.

Ifølge Reformtraktaten (og den oprindelige Forfatningstraktat) er vetoretten desuden ændret til flertalsafgørelser på en række områder. Det mener regeringens jurister angiveligt ikke kan kaldes suverænitetsafgivelse.

Der er åbenbart ikke grænser for den juridiske manipulation, som denne regering tillader sig. Jeg håber virkelig, at Dybkjær og hendes parti i deres sobre stunder skammer sig ved at deltage i den form for juridisk manipulation.

Det kunne måske ende med, at partiet ændrede indstilling til en kommende folkeafstemning, inden det er for sent.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her