Læsetid 6 min.

Elefanter i køkkenhaven

Fattige mennesker bosat nær beskyttede naturområder betaler en skyhøj pris i form af hungersnød, manglende uddannelse og kvindeundertrykkelse
Fattige mennesker bosat nær beskyttede naturområder betaler en skyhøj pris i form af hungersnød, manglende uddannelse og kvindeundertrykkelse
18. august 2007

Under industrialiseringen af de vestlige lande er meget af vores natur blevet ødelagt. Skove er omdannet til tømmerplantager, moser, søer og enge er drænede og gjort til højt producerende marker.

Da vi omdannede vores natur til pengegivende industriarealer, ødelagde vi levegrundlaget for mange af naturens livsformer. Efterhånden er det gået op for mange, at mennesket er en del af naturen, og at vi ikke kan leve på jorden alene. I et desperat håb om at redde nogle af de mange livsformer har verdenssamfundet vendt øjnene mod klodens sidste oprindelige natur og fået dele af den beskyttet, men ikke uden problemer. Fattige mennesker kommer i klemme, når naturen beskyttes. De bliver forment adgang til de beskyttede områder, der ellers var deres livsgrundlag. Samtidig bliver de overrendt af vilde dyr fra parkerne, der stjæler deres afgrøder og forulemper børn og voksne.

For at rette op på dette misforhold hjælper u-landsorganisationen CARE Danmark, støttet af DANIDA, fattige bønder, der lever som naboer til nationalparker i det sydvestlige Uganda. De fattige bønder lærer, hvor-dan de selv bekæmper deres fattigdom, med de ressourcer, styrker og svagheder, der er i netop deres lokalområ-de.

Rig natur hos de fattige

Uganda er et af verdens fattigste lande. Diktatorer, skiftende regeringer og borgerkrig har undermineret landets økonomi.

I det Sydvestlige Uganda ligger to af landets seks nationalparker. Parkerne er globalt betydningsfulde og er hjemsted for udryddelsestruede dyr som bjerggorillaer, elefanter og mandril aber.

Uden for parkerne ligger små bondesamfund. Bønderne er meget fattige, og deres overlevelse afhænger af de afgrøder, de dyrker i deres haver.

Før beskyttelsen af naturområderne hentede bønderne brænde, strå, byggematerialer, honning og medicinske planter i områderne. Hjortedyr som duiker, uganda-kob og waterbuck samt fisk udgjorde en væsentlig del af indbyggernes kost, og ved salg bragte det penge til de fattige samfund. Efter at områderne opnåede international beskyttelse og blev omdannet til nationalparker, er det ikke længere lovligt for indbyggerne i de parknære samfund at færdes i parkerne.

Efterhånden er samfundene uden for de beskyttede områder blevet større, og der er blevet mangel på jord. Det betyder, at bønderne tvinges til at dyrke fødevarer på den jord, der grænser op til de beskyttede områder. De spiselige afgrøder tiltrækker vilde dyr som elefanter, bøfler, vildsvin og bavianer, der plyndrer haverne.

Mad eller skolegang

De små bondesamfund i udkanten af parkerne er marginaliserede, og på grund af landets politiske system har de svært ved at komme til orde og derved få hjælp til at løse de problemer, der opstår med dyrene fra parkerne. Bønderne har været nødt til at løse problemet ved at vogte over afgrøderne.

Der er meget arbejde at tage sig af i bøndernes selvforsynende husholdninger, og opsynet med markerne bliver oftest overladt til børnene. Et barn, der står i marken og kigger efter bavianer, går ikke i skole og har ikke andre valg end at forblive bonde. Drengene arver jord fra fædrene. Jorden skal oftest deles imellem tre, fire eller flere sønner, og det bliver sværere og sværere at dyrke nok til at klare sig. Efterhånden som det meste af jorden er udlagt til fødevaredyrkning, bliver det umuligt at dyrke afgrøder, der kan give familien en indkomst. Den smule penge, der er til overs til skolegang, tilfalder drengene. Pigerne forbliver analfabeter og giftes bort i en ung alder. Undertrykkelsen af kvinder forværres derved pga. traditionen i områderne.

Bavianer er store. En voksen han måler 70 cm over ryggen og vejer omtrent 30 kilo. De er meget stærke og aggressive. Børnene er bange for bavianerne og med god grund. De aggressive dyr forsvinder ikke altid, selvom børnene kaster sten efter dem. Det sker, at bavianerne angriber, og børnene pådrager sig store bidesår, brækker en arm eller et ben - eller bliver slået ihjel. Indimellem sker det også, at små børn uden opsyn eller spædbørn lagt i græsset under markarbejde bliver stjålet og spist.

Elefanter giver malaria

I de områder, hvor samfundene også generes af elefanter, er det ikke nok at vogte om dagen. Elefanter bliver skræmt af den megen aktivitet, der er i landsbyerne om dagen, men om aftenen dukker de frem for at gå på rov i haverne. Elefanterne kommer i flokke på op til 50 individer, og på en enkelt nat kan de spise 80 procent af afgrøderne. Derfor er det i disse områder nødvendigt også at vogte om natten. At vogte imod elefanter er mandearbejde og temmelig usundt. Om natten bliver mændene stukket af myg, og antallet af malariatilfælde i områder med elefanter er derfor meget højt. Det hænder også, at en mand falder i søvn på sin vagt og bliver trampet til døde.

At plante en tjørnehæk omkring Bwindi Skov og grave en grøft omkring landsbyerne i Queen Elizabeth Nationalparken har vist sig at være vejen frem. Bønderne planter frø fra en bestemt type tjørnehæk. Med den rette vedligeholdelse vokser hækken til en uigennemtrængelig mur af torne. Hækkene holder bavianer, svin og rovdyr inde i parkerne. I savanneområder, hvor bønderne mest plages af elefanter og bøfler, er løsningen at grave en grøft med stejle sider.

Med pisk og gulerod

Det har været en lang og sej kamp for både bønder og parker at lære at leve i fredelig sameksistens, og det er endnu ikke lykkedes helt.

Mænd, der bliver fanget i parken, får tæsk og risikerer fængsel i op til fem år. I landsbyerne vidner adskillige enker, om at parkbetjentenes og fængslernes metoder er så hårde, at flere bønder er døde i deres varetægt. Bønderne svarer igen med ildspåsættelser i parkerne og krybskytteriet er eskalerede.

Da parkautoriteterne endelig fik øjnene op for, at de var nødt til at hjælpe bønderne, hvis aktiviteterne i parkerne skulle ophøre, var det svært at få bønderne til at samarbejde. Da bønderne ikke stolede på folkene fra parkerne og pga. manglende engagement, forblev alle tiltag ineffektive.

Som ringe i vandet har interessen for både tjørnehæk og grøfter spredt sig til andre landsbyer. Projektet har været en hjælp til selvhjælp. Det er blevet gennemført af frivillige fra landsbyerne og motiveres udelukkende af fordelene, der kommer af det. Frø er blevet givet til bønderne for at plante de første hække, men allerede nu kan der høstes frø af de hækplanter, der først blev plantet. Projektet bliver derved fuldstændigt overtaget af bønderne.

Vejen frem

Igennem disse to projektet er der skabt en selvudløsende sikring af fødevarer i de parknære samfund i Uganda. Den tid, der spares på at vogte marker, har skabt grobund for, at indbyggerne kan bruge deres energi på at udvikle deres samfund i stedet for at slås med dyr og betjente fra parkerne.

Børnene har tid til at deltage i undervisning i skolerne, og efterhånden som der tjenes flere penge, er der også råd til at flere piger kommer i skole.

Uddannelse af kvinder er et kæmpeskridt i retningen væk fra kvindeundertrykkelse. Med en uddannelse har pigerne mulighed for arbejde og få en indkomst uafhængigt af mændene.

Projekter som dette gavner ikke kun Ugandas landbefolkning. Det gavner hele Uganda. Disse analfabeter, der har været holdt i en cirkel af fattigdom, uvidenhed og undertrykkelse, bryder nu cirklen og deltager i udviklingen af landet. Det rækker endda længere end det, for efterhånden som Uganda og andre afrikanske lande begynder at udvikle sig, vil de med tiden løfte hele Afrika. En mere afbalanceret verden vil være mere sikker at bo i, både for mennesker og naturens andre livsformer.

Trine Didriksen er stud. scient. i biologi og formidling

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu