Læsetid: 3 min.

EU, reformtraktaten og den grinagtige grundlov

Grundloven kræver folkeafstemning for deltagelse i fredelig EU-rumforskning, men ikke for at gå i krig
Den højt besungne danske grundlov er forældet, når den kræver folkeafstemning eller fem sjettedeles flertal for samarbejde i EU-regi, der har den mindste antydning af suverænitetsafgivelse, mens regeringen mageligt kan gå i krig, selvom flertallet af befolkningen er imod det.

Den højt besungne danske grundlov er forældet, når den kræver folkeafstemning eller fem sjettedeles flertal for samarbejde i EU-regi, der har den mindste antydning af suverænitetsafgivelse, mens regeringen mageligt kan gå i krig, selvom flertallet af befolkningen er imod det.

Jacob Erbahn

Debat
13. august 2007

Det er nok udansk at kalde Grundloven for grinagtig. Men i den danske EU-debat er Grundloven lejlighedsvis løftet så højt op, at det er på tide at pille den ned.

Den kunne ikke værne landet mod at lade Folketingets simple flertal erklære angrebskrig mod Irak. Til gengæld for-langer den 5/6's flertal eller folke-afstemning, hvis Danmark i EU skal deltage i rummets fredelige udforskning. Den forlanger det dog ikke, hvis man skriver det lidt anderledes, så det gør man.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har brugt det begavede embedsværk til at undgå suverænitetsafgivelse ved Danmarks ja til den kommende EU-reform-traktat. I Forfatningstraktaten var der ni sikre grundlovsmæssige grunde til folke-afstemning. Sammen med det tyske EU-formandskab omskrev og afskrev man ja-partiernes afstemningsfrygt

"Nu må vi vente og se det endelige resultat," siger statsministeren, der giver os god tid til at forstå, at Grundlovens § 20 - skansen mod suverænitetsafgivelse - er faldet for kronjuristernes angreb. Flot arbejde, fint med mig.

Omvendt havde Jens-Peter Bonde fra JuniBevægelsen svært ved at se skønheden i den juridiske akrobatik ved førsteopførel-sen på EU-topmødet i juni. 'Jamen, Jens-Peter, hvor meget suverænitet skal Danmark da afgive for at gøre dig glad igen?' Han tog drilleriet pænt, men vrissede over dem, der tog røven på hans folke-afstemning.

Sig det, som det er

Det vil tjene statsministeren og ja-partierne til ære, hvis de tilstår, at akrobatikkens formål var at undgå en folkeafstemning, fordi den kunne have ført til et ubrugeligt nej.

Jeg har desværre glemt, hvem det var, der år tilbage skrev i Information, at EU-folkeafstemninger stillede det forkerte spørgsmål om ja eller nej til nogle paragraffer. Det rigtige spørgsmål er jo, om "det er ønskeligt og muligt at standse den europæiske integration"? Når man opdager, at det er ønskeligt, men ikke muligt, må man forholde sig til realiteterne.

I to omgange har danske vælgere ønsket at standse integrationen. Virkeligheden meddelte så, at det ikke er muligt. Det franske og det hollandske nej har heller ikke standset noget, forsinket ja, men også Reformtraktaten er europæisk integration, mere union, så det batter.

De ni punkter i Forfatningstraktaten, som hver for sig sagde folkeafstemning, kan ikke mange være imod. Men 'forfatningen' var også omkranset af svulstige europæiske guirlander, som jeg gerne havde stemt imod, samt mere magt til EU-Parlamentet, og flere flertalsafstemninger. Grundloven havde kun kig på 'de ni', og der kun guirlanderne, der nu er væk.

Ved de aktuelle omskrivninger fører man (igen) bevis for, at Grundloven har blik for den formelle og ikke den reelle suveræni-tetsafgivelse. Sjovt nok, men når hverken indførelsen af det direkte valgte parlament eller flertalsafstemninger på snart alle områder er grundlovsværnet suverænitets-afgivelse, hvad skal selv den klogeste EU-skeptiker så med § 20?

Underdrivelser skaber skepsis

Den 21. marts 2003 stemte 61 folketings-medlemmer for og 50 imod krigen mod Irak. Det rejser på en anden måde spørgsmål om, Grundloven stadig har mening. Når et lille flertal i Folketinget kan erklære krig, hvorfor skal vi så gennem folkeafstemninger for at dele flere fredelige opgaver med andre EU-lande?

EU-skeptikerne bør erkende, at folke-afstemninger ikke standser den europæiske integration. Fire forbehold dæmpede ikke europæisk integration. og dominans på disse politikområder påvirkede ikke et eneste af de 26 andre lande, men stillede Danmark uden for indflydelse.

Ja-siden må tilstå, at vi befinder os på en glidebane mod mere union, som man er nødt til at tage på godt og ondt. Under-drivelser og usandheder skaber nok mere skepsis end selve integrationen. Man skal tage skeptikerne alvorligt, ikke lyve for dem.

1953-Grundloven blev vedtaget af et flertal ved folkeafstemningen den 2.juni 1953. Valgretsalder 25 år.

Kun folk født før juni 1928 har stemt for den gældende grundlov. Det er vælgere mellem 79 og ca.140 år, der står bag den grinagtige § 20.

De levende må nu skaffe sig deres grundlov og overveje, hvad man gør, hvis det er ønskeligt men ikke muligt at standse integrationen.

Man kunne vælge at skaffe sig mest mulig indflydelse, skrive EU og andre realiteter som miljøbeskyttelse ind i en moderne forfatning, der også hæver tærsklen for deltagelse i angrebskrig. I EU-sagen må skeptikerne glæde sig over, at et simpelt folketingsflertal kan melde Danmark ud. Det kunne suppleres med mulighed for udmeldelse efter en folkeafstemning fremkaldt af et antal underskrifter.

Især fordi den europæiske integration foregår på en glidebane, er det et skråplan at stå på sidelinjen.

Poul Smidt, er journalist, cand.jur.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her