Kronik

Flere versioner af Anne Franks Dagbog

Men de var ikke opdigtede, og kan man nedbryde Anne Franks symbolstatus, er det også muligt at skabe tvivl om andre aspekter af Holocaust, f.eks. om antallet af døde og eksistensen af gaskamrene
Debat
8. august 2007

Erik Haaest gør i sit indlæg i Information den 1. august gældende, at Otto Frank i 1947 narrede forlæggeren Meyer Levin til at udgive en "opdigtet roman om en lille jødepiges lidelser som værende hans datters sande dagbog". Ifølge Haaest fastslog New Yorks højesteret, at Frank aldrig havde haft en datter, og at den originale dagbog ikke fandtes. Endvidere hævder Haaest, at eftertidens medier sidenhen har nægtet at offentliggøre disse fakta om Anne Franks Dagbog. Fordi Haaests indlæg er så fyldt med faktuelle fejl, er det nødvendigt at forklare tingenes rette sammenhæng, så læserne ikke bliver forledt til at tro Haaests vildfarelser.

Siden 1957 har Holocaust-benægtere gentagne gange rettet beskyldninger mod Anne Franks Dagbog. Beskyldningerne går i korte træk ud på, at dagbogen er skrevet efter krigen og således er et falskneri. De centrale anklager lyder fortrinsvis på, at bogen skulle være skrevet med kuglepen (som ikke eksisterede under Anden Verdenskrig), eller at forfatteren Meyer Levin er den virkelige forfatter til dagbogen. Dagbogen anklages dernæst for at være skrevet med flere typer håndskrift og dermed være forfattet af forskellige personer.

Det var på baggrund af disse anfægtelser af dagbogens autenticitet, at Anne Frank Huset i Holland i 1989 valgte at udgive en såkaldt critical edition af dagbogen, som én gang for alle tilbageviste angrebene på den. Dette mere end 700 siders værk indeholder blandt andet en rapport fra den hollandske stats Institut for Krigsdokumentation, som beskriver de massive tekniske analyser, som dagbogen har undergået: Der er blevet foretaget ekstensive håndskriftsanalyser af dagbogen, som er blevet sammenholdt med postkort og breve skrevet af Anne Frank, før familien drog i skjul. De viser, at dagbogen er skrevet af én og samme person. Derudover er der foretaget tests, som viser, at såvel papir, blæk, fibrene i limningen og limen beviseligt stammer fra 1940'erne.

Udelod seksualitet

Et andet af Holocaust-benægternes argumenter for, at dagbogen er et falsum, er deres påstand om, at dagbogen findes i flere forskellige eksemplarer og derfor ikke kan være ægte. Det er sandt, at dagbogen findes i flere eksemplarer, og Anne Frank giver selv giver en del af forklaringen: I 1944 hørte hun i radioen den hollandske undervisningsminister, Gerrit Bolkestein, opfordre den hollandske befolkning til at gemme øjenvidneberetninger af deres krigstidsoplevelser, herunder dagbøger. Inspireret af dette redigerede og omskrev Anne dele af sin dagbog i håb om, at den ville kunne blive udgivet efter krigen. I den nye udgave ændrede hun bl.a. navnene på de gennemgående personer.

Da Otto Frank efter krigen fik udleveret sin datters dagbog, sammensatte han i første omgang en udgave til familie og venner, indeholdende hvad han selv mente var de essentielle dele af bogen. Da han efterfølgende besluttede at udgive den, foretog han yderligere en række ændringer i den. Han rettede grammatiske fejl, sammenskrev de to dagbogsversioner og udelod de afsnit, hvor Anne taler åbent om sin spirende seksualitet og ubarmhjertigt kritiserer sin mor. Han bad endvidere sin gamle ven, Albert Cauvern, læse manuskriptet igennem og foretage forskellige ændringer samt en renskrivning, og meget tyder på, at flere personer har læst og rettet i manuskriptet, inden det blev færdiggjort. En række forlag takkede dog i første omgang nej, og da manuskriptet endelig blev accepteret i 1947, var det under forudsætning af, at alle henvisninger til eksempelvis seksualitet og menstruation blev udeladt, ligesom der blev foretaget yderligere redigering og forkortelser med henblik på læsevenligheden af dagbogen. Der er desuden forskel på de udgaver, der er udkommet i de forskellige lande - eksempelvis indeholder den tyske oversættelse passagen om menstruation.

Meyer Levins søgsmål

Der var ganske rigtigt en retssag om rettigheder mellem Otto Frank og Meyer Levin. Meyer Levin var imidlertid ikke forlægger, som Haaest hævder, men derimod forfatter og litterær agent for Otto Frank i USA. Levin var dybt optaget af Anne Franks historie og var meget opsat på, at dagbogen skulle omsættes til både skuespil og film. Efter aftale med Frank skrev Levin et teaterstykke. Frank og Levin indgik en kontrakt, som gav Levin ret til at tilbyde sit stykke til 14 forskellige producenter. Hvis ingen af dem indvilligede i at opføre stykket, måtte Levin opgive sine rettigheder. Det lykkedes ikke for Levin at få stykket sat i produktion, og Frank videregav rettighederne til Kermit Bloomgarden. Et nyt manuskript blev en bragende succes og vandt oven i købet en Pulitzer-pris i 1955. Levin følte sig imidlertid uretfærdigt behandlet og udsat for plagiat, og han mente, at såvel hans ideer som materiale var blevet stjålet. Overbevist om, at problemet med hans version af stykket var, at det var 'for jødisk', valgte han at lægge sag an mod Bloomgarden og Frank ved New Yorks højesteret. Dommeren vurderede, at Levin ikke havde overholdt sin del af kontrakten, fordi stykket ikke var kommet op. Hvad angik Levins påstand om at være udsat for plagiat, fik han i første omgang medhold af juryen, som tilkendte ham 50.000 dollar. Men dommeren underkendte juryens vurdering og slog fast, at eftersom begge stykker var baseret på samme kilde (dagbogen), kunne det ikke undgås, at der var sammenfald mellem manuskripterne. Levin havde tabt. Han lagde imidlertid i ovnen til et nyt søgsmål og for at undgå endnu en opslidende retssag, valgte Otto Frank at indgå forlig og betalte Levin 15.000 dollar, mod at han frafaldt alle krav om rettigheder og royalties.

Hvorfor er bogen vigtig?

Anne Franks Dagbog er ikke bare spændende og engagerende læsning. For mange unge mennesker udgør dagbogen det første møde med Anden Verdenskrig og ikke mindst med nazisternes forfølgelse af jøder. Den bliver brugt i undervisning, den danner basis for et populært teaterstykke, og den er blevet filmatiseret. Den er en af verdens mest læste bøger og er blevet udgivet verden over. Anne Frank er for mange mennesker personificeringen af de millioner af ukendte dræbte i Holocaust. Dag-bogen sætter ansigt og følelser på et af nazismens ofre, og mennesker verden over har her muligheden for at forstå en lille flig af det ubegribelige. Fordi det er en uoverkommelig og ubærlig opgave at begribe omfanget af seks millioner menneskers død, udgør den enkle historie om Anne Frank den del af helheden, som vi kan forholde os til.

Netop derfor er det så vigtigt for Holocaust-benægtere at så tvivl omkring dagbogen - for kan man nedbryde Anne Franks symbolstatus og skabe mistillid til dagbogen, er det også muligt at skabe tvivl om andre aspekter af Holocaust, for eksempel om antallet af døde, om eksistensen af gaskamrene osv..

Når Haaest uden tøven gengiver sin påstand om, at Anne Frank er opspind, må man undre sig. Det kan næppe komme som en overraskelse for ham, at han får kraftige reaktioner på sin benægtelse af Anne Franks eksistens. I en sådan sammenhæng bør man dobbelttjekke sine kilder og undersøge den eksisterende litteratur på området, før man offentliggør sine teser, så man ikke unødigt sårer og krænker overlevende og deres efterkommere. Én ting er at være uvidende og misforstå tingenes rette sammenhæng, en anden ting er at vælge at være det. Om Haaest har læst rapporten fra det hollandske Institut for Krigsdokumentation - den kan lånes på Det Kongelige Bibliotek - må stå hen i det uvisse ligesom hans besynderlige påstand om, at New Yorks højesteret har fastslået, at Otto Frank aldrig har haft en datter.

Cecilie Felicia Stokholm Banke er seniorforsker, ph.d.

Sine Molbæk-Steensig er forskningsassistent, cand.mag.

Begge er ansat ved Afdelingen for Holocaust- og Folkedrabsstudier, Dansk Institut for Internationale Studier

Kronikken i morgen:

Banalpsykologi i frit spil

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her