Kommentar

Fogh-udspil spilder penge og glemmer det vigtige

Den nye skattereform vil ikke øge arbejdsudbuddet af højtuddannede. Man skulle i stedet have satset pengene på, at togene kommer til tiden
22. august 2007

Regeringen har netop offentliggjort tre politikforslag: En kvalitetsreform, en plan for den danske økonomi frem mod 2015, samt et skatteudspil. På den måde er gårdsdagens politiske meldinger et udtryk for, at regeringen ønsker at sætte fokus på velfærd i ganske bred forstand.

Der er bestemt behov for, at der fokuseres på kvalitet i den offentlige sektor. Om kvalitetsindsatsen vil nå sit mål er et åbent spørgsmål. Det, der imidlertid allerede nu kan slås fast, er, at regeringens skatteudspil er spild af penge, fordi de foreslåede ændringer ikke vil skaffe nok arbejdskraft, mens fokus på et andet indsatsområde; nemlig infrastrukturen, kunne have skaffet de ekstra hænder.

Det fokus er imidlertid udeladt.

Jeg er meget positiv i forhold til, at regeringen har valgt at sætte fokus på den danske skatteprocent. Jeg er imidlertid ikke positiv, når det gælder måden, hvorpå regeringen vil ændre.

Regeringen forventer med sin skattereform et øget arbejdsudbud på 7.000 personer. Men udspillet risikerer at være spild af penge. Det vil ikke øge arbejdsudbuddet i forhold til de højtuddannede medarbejdere, som samfundet efterspørger. Som simpel tommelfingerregel gælder det at effekten på arbejdsudbuddet er dobbelt så stor ved at lempe skatten på den sidste krone frem for at lempe skatten ved f.eks. øget beskæftigelsesfradrag. Pengene havde været bedre brugt på enten helt at fjerne mellemskatten eller at reducere procentsatserne for henholdsvis mellem- og topskat.

Regeringen kunne også have valgt at satse på noget, vi ved har effekt. Nye beregninger viser, at bilisterne sidder i kø i så mange timer, at det svarer til 26.000 fuldtidsstillinger om året. Togpassagererne var i 2004 forsinket 190.000 timer, svarende til 6.000 fuldtidsstillinger. Hvis bilkøen var væk, og toget kom til tiden, så kunne der altså skaffes 35.000 fuldtidsstillinger. Det er værd at have i hukommelsen, når statsministeren i dag peger på, at skattelettelser vil give 7.000 fuldtidsstillinger.

Det skal siges, at det er positivt, at regeringen har valgt at sætte penge af til en del af infrastrukturen; nemlig renovering og nybygning af skoler, hospitaler og daginstitutioner og den øvrige bygningsmasse. Det er en pointe, som FRI har fremført adskillige gange; en forudsætning for at regeringen overhovedet får succes med sin kvalitetsreform er, at regeringen investerer i en totalrenovering af de fysiske rammer i den offentlige sektor.

Efterslæb på kloak

Derfor er det også ærgerligt, at regeringen ikke tager fat på den trafikale infrastruktur - ligesom det er ærgerligt at forsyningsinfrastrukturen; herunder kloaknettet, udelades. Vedligehold af kloaknettet vil godt nok ikke på samme måde som investeringer i at afhjælpe trængsel bidrage med øget beskæftigelse. Men ikke desto mindre er området stadig uhyre vigtigt for den danske velfærd - for borgernes oplevelse af den kvalitet eller mangel på samme, som den offentlige sektor leverer.

Vi har i dag et efterslæb på mindst 12 mia. kr. på kloaknettet. Det er et angreb på borgernes velfærd, når de står i spildevand til livet i deres kældre. Bare spørg sønderjyderne, der i øjeblikket oplever problemerne - eller borgerne i Greve og Nordsjælland, der havde problemerne inde på livet - bogstaveligt talt - tidligere på sommeren.

Det største problem er sådan set ikke, at regeringen ikke behandler disse spørgsmål i denne omgang. Regeringens infrastrukturkommission kommer jo senere på året med sine anbefalinger, hvor disse emner så bør tages op. Det helt store problem er, at vi i dag fået finansministerens ord for, at der nu er fuldt ud disponeret over det økonomiske råderum frem til 2015. Det betyder, at det enorme efterslæb, Danmark står over for på veje, broer, jernbaner og kloaker er i fare for ikke at blive tilgodeset.

Det kan altså godt være at infrastrukturkommissionen til oktober kommer med nogle visionære betragtninger, som kan medvirke til at højne kvaliteten i det danske samfund, men finansministeren har så allerede nu lovet, at der ikke bliver penge til at føre disse ud i livet.

Hvad nytter det så overhovedet?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg forstår ikke den der med, at hvis bilerne ikke holdt i kø og togene kørte til tiden, ville vi kunne besætte yderligere 35.000 fuldtidsstillinger. Jeg får da ikke lov til at forlade min arbejdsplads, før jeg har leveret 7,5 timers arbejde - uanset hvornår det så lykkes mig at møde op. Det er selvfølgelig irriterende for den enkelte at komme for sent; men det går vel ikke ud over arbejdsindsatsen? Hvis nogen er ansat et sted, hvor man har fyraften kl. 15:30, uanset om om møder kl. 8:00, 9:00 eller sågar 10:00, hører jeg gerne om det. Så søger jeg omgående!

Den ekstra fritid, du får til rådighed, når du ikke længere sidder en time på Helsingør-motorvejen tænkes formodentlig passende anvendt af dig i en bibeskæftigelse som taxachauffør eller eventuelt med lønnet overarbejde.

Det er jo i bund og grund det, hele velfærdsdiskussionen handler om: At vi - for at det offentlige skal have råd til at passe vores børn og ældre - bliver nødt til at omsætte mere af vores fritid til lønnet (og dermed beskatbart) arbejde. Diskussionen under dette overornede paradigme kan så føres på dagsrytme- eller generationelt niveau.

Personligt synes jeg, at forslaget om en individuel tidsbank med behørig anerkendelse af det frivillige engagement, virker langt mere inspirerende som løftestang for visionen om en sammensat hverdag med hovedvægten lagt på styrkelse af lokale og sociale relationer.

Hvis du er interesseret i et arbejde, hvor man har fri eks. kl. 15:30 uanset ens mere eller mindre forsinkede mødetidspunkt, kan jeg anbefale folkeskoler og lignende efter (vagt)skema drevne institutioner om end "fidusen" nok vil blive noget udvandet efter de første par forsinkede fremmøder i kraft af en venlig arbejdsgiver-henstilling om at tage afsted i tilstrækkeligt god tid.