Kommentar

Globalisering og lighed

Den stigende økonomiske og sociale ulighed i verden er en sikkerhedspolitisk trussel, som bør imødegås med frihandel, reformer og bistand
29. august 2007

Globaliseringen skaber større økonomisk vækst og er dermed en nødvendig forudsætning for reduktion af fattigdom. Men altså ikke en tilstrækkelig forudsætning. Tværtimod: Globaliseringen har skabt øget vækst, men væksten skaber større ulighed, hvis værdiskabelsen kapitaliseres af jord- og ejendomsbesiddere eller udnyttes af monopoler.

Den anden forudsætning for at reducere fattigdommen er nemlig anerkendelse af alle menneskers lige ret til naturgrundlaget, herunder staternes ejendomsret til energiressourcer i undergrunden og indførelse af jordreformer og løbende jordbeskatning til skabelse af en mere retfærdig jordfordeling.

Mere eller mindre korrupte regeringers bortsalg af givtige olie- og gasressourcer til multinationale selskaber og tilladelse til at lade godsejere og koncerner overudnytte enorme jordarealer må bekæmpes af det internationale samfund og ikke støttes, som det reelt er tilfældet nu.

Skævt ejendomsmarked

Den største kilde til økonomisk ulighed både i det danske samfund og globalt, er de enorme værdistigninger på jord og fast ejendom, som er sket siden midten af 1990'erne, og som før eller siden vil afstedkomme en økonomisk verdenskrise, når prisboblen springer.

Når nordsjællandske ejerboligejere tjener mere ved at være boligejere end ved deres lønarbejde, er der noget galt. Det er der også, når den massive befolkningstilvækst i byerne overalt i verden resulterer i udstrakte slumbebyggelser, ikke mindst i de hastigt voksende antal af megabyer.

Derfor er det på sin plads at få oprettet et internationalt jordreforminstitut under FN, der kan bistå landene med forslag til jordreformer og jordbeskatning. Og det internationale samfund (især EU og USA) bør undlade at støtte korrupte militærdiktaturer og andre regimer, der brillerer med at skabe økonomisk og social ulighed i deres lande.

Globaliseringen skaber mulighed for skatteunddragelser og nødvendiggør at flytte skattebyrden mest muligt væk fra skat på arbejde og forbrug og til i højere grad at omfatte immobilia, d.v.s. jord og fast ejendom samt energiressourcer. Derved skabes også en socialt retfærdig fordeling af skattebyrden.

Med til globaliseringen hører skabelsen af globale monopoler på grundlag af den teknologiske udvikling og patentrettigheder. Derfor bør patentrettighederne liberaliseres og ikke som nu yderligere beskyttes og udvides. Verdenhandelsorganisationen, WTO, bør have beføjelser til at efterforske, skabe offentlighed om og effektivt bekæmpe globale monopoler.

Der sker en meget omfattende outsourcing af ikke alene industriel produktion, men også informationsteknologi fra de rige til de fattige lande. En udvikling, som har været til stor gavn for begge parter, særligt de rige lande, deriblandt Danmark, som har forstået at tilpasse sig udviklingen. De fattige landes konkurrenceparametre er frem for alt lavere lønninger, men også mindre miljøkrav.

Hvis man skal undgå, at protektionistiske kræfter i de rige lande skal få held til at bruge de lave lønninger og mindre miljøkrav som påskud for handelsrestriktioner, er det væsentligt, at arbejdstagernes rettigheder anerkendes i de fattige lande, og at forbrugere og virksomheder i de rige lande påvirker leverandørvirksomheder i de fattige lande til at overholde rimelige miljøregler .

Krig mod de fattige

Gennem Den Internationale Arbejdsorganisation, ILO, bør man gennemtvinge retten til at danne frie fagforeninger og indgå kollektive overenskomster, og ILO bør overvåge, at disse rettigheder respekteres i praksis. ILO bør have kompetence til at indføre sanktioner mod lande, der forbryder sig mod disse regler. Derimod bør man holde WTO udenfor for at undgå protektionistisk misbrug.

WTO's opgave er at gennemføre global frihandel. Derved vil den økonomiske vækst blive optimal, og en afgørende forudsætning vil være skabt for større økonomisk og social lighed i verden. Desværre er det frem for alt de rige landes (EU's og USA's) protektionisme på især landbrugsområdet, der blokerer for fremskridt for frihandelen og især rammer de fattigste lande, der netop på landbrugsområdet kan konkurrere. F.eks. ville en økologisk landbrugsproduktion i Afrika være en fremragende mulighed for forbrugerne i de rige lande.

Den stigende økonomiske og sociale ulighed i verden er en sikkerhedspolitisk trussel.

De rige landes sikkerhed og velfærd afhænger af, om man besvarer denne trussel med frihandel, reformer og bistand eller med understøttelse af reaktionære regimer og med militære indsatser. Vælger man det sidste, vil 'krigen mod terror' udvikle sig til en krig mod den fattige verden.

Ib Christensen er tidligere MEP og MF for Retsforbundet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu