Kronik

Gud bevist eller modbevist?

Fra flere sider hævdes det i disse år, at verden omkring os indeholder forskellige former for naturvidenskabelige beviser på Guds eksistens. Men beviserne holder ikke til en kritisk revision. Tværtimod indeholder naturen nærmere beviser på, at Gud ikke findes
At man ved at se på noget vanvittig kompliceret i naturen, f.eks. DNA, intuitivt kan konkludere, at det må være skabt på overnaturlig vis, er det rene vås. For hvorfor udelukke naturlige forklaringer?

At man ved at se på noget vanvittig kompliceret i naturen, f.eks. DNA, intuitivt kan konkludere, at det må være skabt på overnaturlig vis, er det rene vås. For hvorfor udelukke naturlige forklaringer?

1. september 2007

Foran mig på mit bord ligger en blåsort sten på størrelse med en bordtennisbold. Jeg har hentet den i haven. Ved siden af ligger en flot brun kastanje, også fra haven. De ligner hinanden, som de ligger der - ubevægelige og tavse. Men de er ikke ens, naturligvis. Den ene er levende, det er den anden ikke.

Graver jeg begge ned i haven og kommer tilbage om 40 år, vil stenen stadig være sten, mens kastanjen er blevet forvandlet til et stort og smukt træ. Forunderligt i al sin velkendte banalitet. Stenen består af en forholdsvis simpel molekyleopbygning, mens der inden i kastanjen skjuler sig en vanvittigt kompliceret struktur med celler og DNA, som indeholder planen for, hvordan kastanjen skal blive til et træ og flere kastanjer.

Naturvidenskaben kan sådan nogenlunde forklare, hvordan universet siden Big Bang for 14 mia. år siden udviklede sig igennem milliarder af år, og blandt andet blev til sole og planeter og sten i haven på en tilfældig matrikel i Dragør.

Men det er straks mere vanskeligt at forklare, hvordan stenene efterfølgende 'blev til kastanjer'. Eller rettere, hvordan kunne levende ting som celler og organismer herunder mennesket selv og vores bevidsthed opstå fra noget ikke-levende som for eksempel sten og vand i urhavet?

Guddommelig mellemkomst eller et resultat af en naturlig og dermed forklarlig udvikling?

Skaberens signatur

Gåden om livets oprindelse er blot et af mange eksempler på mulige spor efter Gud som fra flere forskellige sider - også naturvidenskabelige - i disse år fremføres som 'Gudsbeviser'.

Påstanden er, at naturen indeholder konkrete beviser på, at Gud eksisterer. Enhver kan bare se efter. Vi skal i det følgende se på et par 'beviser' mere. Problemet er dog, at de ikke holder til en kritisk revision, og at observationer af naturen tværtimod synes at afvise den mulige eksistens af en personlig Gud. Naturvidenskaben kan ikke bevise Guds eksistens, men måske tværtimod afvise den.

At søge naturlige beviser på Guds eksistens er intet nyt fænomen. Det er blevet forsøgt igennem årtusinder, uden held.

I disse år vækkes nogle af de gamle tanker til live igen under betegnelsen - og bevægelsen - 'Intelligent Design'. Disse nye tanker indeholder imidlertid intet substantielt nyt i forhold til tidligere. I al sin banale enkelhed går tesen - stadig - blot ud på, at man ved at se på noget vanvittigt kompliceret i naturen, f.eks. øjet, en celle eller DNA, intuitivt kan konkludere, at det må være skabt på overnaturlig vis. Man mener altså, at hvis noget ser designet ud, så må det være designet. Mere er der ikke i det. Langt de fleste naturvidenskabsmænd afviser naturligvis komplet disse tanker som pseudo-videnskab og et slet skjult forsøg på at snige Gud ind ad bagdøren.

Men tankerne bag intelligent design er tilsyneladende ikke de eneste mulige spor efter Gud i naturen. Som tidligere nævnt kan man mene, at livets fremkomst i sig selv tenderer det mirakuløse, som f.eks. Francis Krick, nobelprismodtager for sin opdagelse af DNA. Andre argumenter går på, at naturlovene, der styrer alt omkring os, ser ud til at være skræddersyet til liv (det såkaldte Antropiske Princip), at planeten Jorden må være designet, fordi den er helt unikt livsegnet, eller at matematik ikke er noget, mennesket har opfundet, men noget vi opdager, altså Guds programmeringssprog så at sige. Alt dette hævdes at være tegn - måske ligefrem beviser - på Guds eksistens, 'Skaberens signatur' simpelthen.

Evolution og religion

Fælles for alle disse fascinerende tanker og helt relle mysterier er imidlertid, at naturlige forklaringer ikke kan udelukkes. Og dermed synes der ikke at være grund til at introducere Gud. Hvorfor tilslutte sig den mest fantastiske og overnaturlige forklaring, så længe naturlige forklaringer er tænkelige? Hvis jeg ser et mystisk lys på nattehimlen er min første tese jo heller ikke, at det er aliens, men snarere et fly, helikopter etc.

Ingen af de nævnte 'spor' efter Gud beviser reelt andet, end at mange mennesker brændende ønsker at se sporene som beviser. 'Skaberens signatur' er det ikke.

Men accepten af, at man kan kigge i naturen efter spor efter Gud, er interessant. For hvad nu hvis vi faktisk godt kan se spor af religiøs betydning i naturen omkring os, men at sporene bare ikke fører mod Gud, men tværtimod den stik modsatte vej, væk fra Gud?

Det er ofte blevet sagt og skrevet, at 'videnskaben hverken kan bevise eller modbevise Gud'. Men som bekendt bliver usandheder jo ikke til sandhed, blot fordi de bliver gentaget mange gange. Og der findes i hvert fald ét, meget tungtvejende spor i naturen - nemlig evolutionen - som ser ud til at pege væk fra Gud.

Der er ikke er tale om nogen nyhed, og mange vil nok på dette sted i læsningen reagere med forskellige former for betingede reflekser, og måske endda lægge avisen fra sig i opgivelse over, at evolution og religion nu atter skal sættes overfor hinanden. Men følg med lidt endnu. For som forfatteren Albert Camus skriver, så er de mest interessante spørgsmål ofte dem, som selv et barn kan formulere - og så simpelt er det spørgsmål, jeg nu vil udfordre læseren med.

Men først lidt nødvendig baggrundsinformation: Siden Charles Darwin i 1859 udgav sin bog om arternes oprindelse, har evolutionsteorien udviklet sig til at være en af de allermest veldokumenterede naturvidenskabelige forklaringsmodeller overhovedet. Så hvis man ellers mener, at naturvidenskab er en lødig metode til at bibringe os indsigt og sikker viden om universet, livet og alt det der, så er evolutionsteorien en særdeles velunderbygget model over livets oprindelse og gradvise udvikling.

Alt levende er i familie med hinanden. Du er i familie med kastanjen. Alt levende har et fælles stamtræ, som kan føres små fire mia. år tilbage i tiden, til den allerførste ur-celle i urhavet på den dengang unge jordklode.

Og mennesket skiller sig ikke ud. Tværtimod ser menneskets 'stamtræ' helt tilfældigt ud. Alle mulige tilfældige omstændigheder har gjort det muligt, at mennesket kunne udvikle sig. Evolutionen har ikke haft kurs mod mennesket. Vi er en helt tilfældig art blandt andre tilfældige arter. Mennesket er ikke guddommeligt udvalgt. Bare ærgerligt.

Desparat barnetro

I et skarpt modsætningforhold til dette står jo religionernes opfattelse af, at mennesket er skabt af Gud, specielt udvalgt, og at Gud nærer særlig omsorg for os alle. Men - og her kommer det simple spørgsmål - betyder det så, at Gud har været så udspekuleret, at han har tilrettelagt evolutionen i detaljer igennem små 4.000.000.000 år således, at det på den ene side nødvendigvis skulle 'ende' med mennesker, men på den anden side se helt tilfældigt ud når menneskene blev kloge nok til selv at se tilbage på evolutionen? Det må jo være den eneste logiske forklaring, der forener det, vi ved om evolutionen, med troen på en personlig Gud. Sikke et cover up!

Gud hævdes jo at være almægtig, så der er intet 'religions-teknisk' i vejen for at det kunne være foregået sådan. Men har vi med dén forening af evolutionen og religionen ikke for længst overskredet grænserne for, hvad der ligger inden for rammerne af normal tænkning? Er der i givet fald ikke tale om en desperet klyngen sig fast til sin barnetro? Kan man ikke med ligeså stor ret hævde andre bizarre ting, for eksempel at Gud skabte verden fuldt færdigt i går eftermiddags ved tre-tiden, på en så snedig måde, at den ser ud til at være 14 mia. år gammel, inkl. falske erindringer i din hjerne?

Rent filosofisk kan vi vel aldrig helt vide det, men når nu naturvidenskaben og fornuften virker til daglig og fortæller os, at verden ikke blev skabt i går, og at mennesket er en tilfældig art - hvorfor så ikke 'blot' erkende og acceptere gudløsheden og snarest se at komme videre derfra på bedst mulig vis?

Jan Felland er forfatter til bogen 'Skaberens signatur? Intelligent design - en religiøs ønsketænkning?', der netop er udkommet.

Kroniken mandag: Tjernobyl spøger stadig

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Heinrich R. Jørgensen

Bjarne Brønager:

"Når der kan sås så meget tvivl om tyngdekraftens natur, så kan det vel ikke opnås global konsensus om det fundamentale, den evigt værende og tiltrækkende gravitation?"

Hej Bjarne,

Tak for de mange interessante oplysninger. Lige bortset fra emnet Jacob så empatisk formår at leve sig ind i, så forekommer de fleste betragtninger nu at være absurde overvejelser.

Men i en teologisk diskussion, så har den slags subjektive vurderinger selvfølgelig ingen gyldighed. Nu kunne jeg jo overveje, at udtrykke min modvilje som disse teorier på en anden måde, og dermed forsøge at afvise disse på en mere stringent, logisk måde. Det tror jeg ikke jeg kan.

Hvis jeg var i stand til at formulere et argument jeg selv fandt overbevisende, betyder det ikke, at andre vil godtage argumentets gyldighed. Og hvis nogen accepterede argumentet, ville jeg vel straks blive stillet overfor et nyt, vanskeligt argument, hvorefter jeg ville være tilbage i samme situation som jeg er i nu.

Så det logiske svar, må være, at det ikke tjener noget rationelt formål at forsøge at finde et svar, da ethvert svar blot vil afføde et nyt spørgsmål.

Indenfor matematikken findes der et bevis på at talrækken er uendelig - uanset hvilket stor tal nogen måtte tænke på, er der altid mulighed for at lægge 1 til.

Samme logik hvad angår gudsbeviser gør sig vel gældende - det er vel altid muligt at formulere endnu mindst ét spørgsmål, der stiller tvivl hvad andre mener at være bevist...

Mht. den konkrete kritik at den foreslåede religion, så vil et fornuftigt (?) svar måske være, at det ikke kategorisk afvises af tyngdekraftens effekt kan ophæves lokalt, som foreslået, og at religionen fuldt ud accepterer anti-gravitet, såfremt dette fænomen måtte blive påvist.

Er du rede til at konvertere? ;-)

Mvh

Heinrich R. Jørgensen

Bjarne Brønager:

"Religion og biologi skal derfor fortsat være på skemaet i grund-
skoler og adskilte."

Jeg synes det ville være en stor kvalitet, hvis eleverne i folkeskolen og gymnasiet havde et dannelsesfag, der handler om religion, etik, filosofi og andre anskuelser.

Jeg ved dog ikke meget om børns intellektuelle udvikling, og om hvilken alder børn skal have førend de kan reflektere over disse vanskelige emner. Og jeg har også tvivl om det er muligt at finde egnede lærere til disse fag...

I Folkeskolen findes anno 2008 kristendomsundervisning, men faget har et missionerende indhold. Det finder jeg grundlæggende absurd og urimeligt, og ville ønske at dét (og konfirmationsforberedelse) placeres væk fra skole og skoletid.

Bjarne F. Nielsen

Jan Felland har skrevet:

"Evolutionen har ikke haft kurs mod mennesket. Vi er en helt
tilfældig art blandt andre tilfældige arter. Mennesket er ikke
guddommeligt udvalgt. Bare ærgerligt."

g. petersen opponerer:

"Det implicerer at universet kunne have været anderledes -
tingene kunne være foregået anderledes, end de rent faktisk
gjorde."

Felland advokerer for evolution med debatskabende angreb på
bibelsk skabelse og styring. Men jeg ser også, som g. petersen,
en logisk fælde. Vi kender kun til Jordens udviklingsforløb og
har ikke en sammenligning, der viser udviklingen forløbe ander-
ledes og altså tilfældigt, som hævdet af Felland og evolutions-
tilhængere.

Vi har brug for en tvillingeplanet med samme træk som vores,
og vi ville vi næsten kunne afgøre sagen: livet udvikler sig til-
fældigt.

Men vi har statistikken imod os, for to planeter er for lidt, og en
langt større vanskelighed er, at vi i det 3. årtusinde fortsat ikke
har kendskab til nogen anden planet med liv. Vi er unikke i det
kendte Univers. Så Gud eller guddomme er stadigvæk virkelig
for måske 7/10-dele af menneskeheden.

Vi kan så dyrke de genetisk ens bakterier, f.eks. den tankevæk-
kende og temmelig nærværende E. coli. Formeringen sker ukøn-
net og efter celledeling er bakterierne tro kopier af hinanden.
I ny og ny kikser delingen, og der vil ses forskellige populationer
eller kulturer. Altså, mutationer, men er de tilfældige eller nød-
vendige?

Mutationer beskrives altid som uforudsigelig, for vi ved ikke i
hvilken baterie mutationen opstår, og hvornår i rækken af cel-
ledeling i en kultur. Men vi ved, at mutationer opstår, når vi
venter længe nok. Det viser erfaringen, og forklaringen på de
utallige bakteriearter, der har tilpasset bakterier til de mest
fantastiske forhold i naturen, skønt ukønnet, og i måske 3½
millard år - er mutationer og rigtig mange.

Men så er mutationer vel også nødvendighed?

Tilfældighed og nødvendighed synes irriterende nok hele tiden
at kunne ombyttes, medmindre de gøres til definitionsspørgs-
mål.

Jeg slutter mig til g. petersen. Som måske også synes, vi sid-
der og skriver til hinanden på information.dk, fordi det er en
nødvendighed?

En meget interessant debat.

Heinrich R. Jørgensen

@ Bjarne Brønager

Jeg får tidligst læst dit svar i aften...

Det har vist sig, at jeg er en indædt forsvarer for fundamentalisk islamisme i en anden debattråd. Jeg glæder mig til at få lejlighed til at indtage min vanlige position som skælmsk agnostiker :-)

Bjarne F. Nielsen

Heinrich R. Tak for kommentarer.

Ja, den tiltrækkende side er absurde overvejelser, hvor det ikke
kom klart frem, at der næppe kan skabes konsensus eller et
pan-økomenisk trosgrundlag, som alle mennesker vil kunne enes
om. Heller for noget så grundliggende for alle som tyngdekraf-
tens natur. Religiøse og ikke-religiøse og okkulturelle må også
i dette årtusinde leve med hinandens forskelllige virkeligheder
i ånd og tale.

Religion er kommet for at blive, ganske som Storm-P's fluer,
der dog gerne må opnå udbredelse til enhver jordisk skabning
på seks ben, så menneskeheden kunne få den daglige doses
munterhed i øregangen og i hverdagen og dens elendigheder.
----
Du skriver: "Samme logik hvad angår gudsbeviser gør sig vel
gældende - det er vel altid muligt at formulere endnu mindst ét
spørgsmål, der stiller tvivl hvad andre mener at være bevist..."

Ja. Det er efter min mening ikke muligt at resonnere sig frem
til Gud eller det gudløse. Gyldige resonnementer for den ene
vil ikke være det for den anden. Det må altid og til en vis grad
hvile på sym- og antipatier og hjertesager - og spørg den ube-
talelige David Rehling, der overkogte mit temperament om A-
A-raft og bragte mig på 12 på Beaufort-skalen. Og den udfa-
renede naturkraft, Uffe Korsbech, forstærket af Reele Energi
Oplysning ("reo.dk") til tasterne. Hjem og andet miljø kan betyde
ganske meget som påvirkning, både negativt og positivt. H.C.
Ørsted (1777-1851) havde også tanker om ukendte kræfter. Se
evetuelt engelsk Wiki "Electromagnetism" og kip med flaget.
-----
"Mht. den konkrete kritik af den foreslåede religion, så vil et for-
nuftigt (?) svar måske være, at det ikke kategorisk afvises af
tyngdekraftens effekt kan ophæves lokalt ... og at religionen
fuldt ud accepterer anti-gravitet, såfremt dette fænomen måtte
blive påvist."

Flygteligt. Du anfægter min tro på noget absolut ufravigeligt som
den altid trækkende og aldrig frastødende tyngdekraft eller gra-
vitation. Undtagelse fra reglen er aldrig observeret i universet
af naturvidenskaben og for helt eget vedkommende. Flyvende
tæpper og himmelstræbende klatrereb i Hindustan og andre levi-
tationer, som okkulturen dyrker seriøst og til morskab for andre,
er lige så vanskelig at undersøge som en afskyelig snemand i
Himalaya. Og for nervøst anlagte, godt det samme.

Elekromagnetiske er en anden naturkraft, men både tiltrækken-
de og frastødende. Atromkræfter er tilbage. Disse har egenskaber,
som er uforenelige med de førnævte. Der pusles fortsat og uden
held med trættende forsøg på at fnde en måske bagvedliggende
ur-kraft, som manifesterer sig som de kendte og nævnte.
-----
Det er nok at bebyrde folkeskolen vel meget med etik, filosofi
og andre anskuelser ud over religion. Så skrev jeg: "Religion og
biologi skal derfor fortsat være på skemaet i grundskoler og ad-
skilte.", for at markere, at bør være biologi og religionsundervis-
ning i en række relevante trosretninger, såsom islam, jødedom
og kristendom (alfabetisk). Noget, der er meget populært at be-
krige i debatter. Og med tanke på de kristne og muslimske pri-
vatskoler, der ganske rigtigt er missionerende og har problemer
med undervisning i andre religioner og den gudløse biologi. Kon-
firmationsforberedelse sker mig bekendt ikke i folkeskolen.

Som måske uvidende og inkarneret ateist - og spørg Erik Meier
Carlsen om den ubegribelige inkarnation - så kunne jeg godt
fantasere mig til at fjerne religiøsitet fra menneskeheden, men
heller ikke jeg har den magiske evne. Lad dog de mangfoldige
guder trives i fredelig sameksistens.

Til HJL:
"er der en problemstilling, som gennemgående forbigås i tavshed. Nemlig, hvad dækker det der ord "Gud" over?

GP: Her er vi fuldkommen enige ! Så længe erkendelsesgrænserne ligger hvor det gør, kan der kun være tale om tro med et stærkt element af dogmatik. Hvis Gud ønskede vi skulle kende hendes eksistens og hensigter, kunne Hun blot give sig til kende (tvivler på civilisationen kunne overleve en sådan viden - uvisheden, tvivlen har altid været der - måske ville "børnene have så travlt med at fedte for læreren" at de ikke kunne agere selvstændigt).

En person som jeg, der tror på Hendes eksistens, må også tro på, at den foreliggende uvished er ønsket.

Til Bjarne Brønsager:

Enig i forvekslingsmuligheder omkring "tilfældighed/formål". Mange siger endog, at man ved at bruge ordet "formål" implicit forudsætter et bevidst væsen.

Alligevel vil de færreste ateistiske anatomilærere have noget imod at sige:
"Galdegangene har til formål at føre galden fra leveren til tarmen" - de siger ikke "Galdegangene befinder sig tilfældigvis et sted som muliggør, at galden kan løbe fra lever til tarm (underforstået: den kunne lige så godt have siddet alle andre steder)".

Petersen, angående

hvad dækker det der ord "Gud" over?

Her misforstod du mig vist, hvilket kan skyldes, at jeg udtrykte mig uklart. Jeg mente ikke: hvilke egenskaber har Gud? Ej heller: hvad/hvem refererer ordet til?

Jeg tænkt på noget mere jordnært: hvad mener folk, når de bruger ordet?

Det var altså ikke et spørgsmål om Gud, men om mennesker. Hvad betyder ordet Gud? Hvad lægger folk i det ord, når de nu betjener sig af det?

Som regel anvendes ordet i en så diffus betydning, at det bliver fuldstændig meningsløst at diskutere Guds eksistens. Man kan, som jeg tidligere har urgeret i en anden tråd, lige så godt diskutere: eksisterer X? Hvor man omhyggeligt sørger for holde det hen i det uklare, hvad man egentlig mener med X.

Bjarne F. Nielsen

Heinrich R

Min forrige kommentar var utilstrækkelig, opdager jeg. Her for-
søges mere direkte svar.

Du har skrevet: "Jeg har oplevet mange personer, der kramp-
agtigt tilslutter sig ét af synspunkterne, og kategorisk afviser
det modsatte. Nogle forekommer mig latterlig skråsikre, andre
som ynkeligt sårbare, andre som ignoranter, og oftest en sæl-
som kombination."

Enig, enig og mere enig! Der er alt for mange af dem, også
blandt videnskabeligt sindede, sagde hunden.

Du har også skrevet: "Mht. den konkrete kritik at den foreslå-
ede religion, så vil et fornuftigt (?) svar måske være, at det ikke
kategorisk afvises af tyngdekraftens effekt kan ophæves ... og
at religionen fuldt ud accepterer anti-gravitet, såfremt dette fæ-
nomen måtte blive påvist.

En undtagelse med omvendt gravitation eller ingen er 99,99 %
udelukket. Så der er reelt tale om min kategoriske afvisning,
som jeg nær vil lide gallileiske pinsler for at forsvare. År er
brugt på at modbevise gravitationen. Den naturvidenskabelig
erkendelse opnås i en dynamisk proces med foreløbige kon-
klusioner, så intet er 100 sikkert.

Erkendelsemetoden, også dynamisk, er 99,99 % sikkert rigtig.
Science fiction-guruen Arthur C. Clark har godt undersøgt al-
ternativer til videnskabelige fakta. Og læst er metriske rummål
af okkulturel litteratur uden tyngde. Også tungere skeptikerlit-
teratur og uger af livet er gået med stillingtagen til alternanai-
ve og pseudoer ved kik på især Discovery.

Bedste skeptikerforening til bekæmpelse af forvildet videnskab
er "csicop.org" med magasinet Sceptical Inquirer. Også de er
dog lidt for forkyndende med frelserargumentation om glade
budskaber. Ser, at det desværre oversete skeptica.dk med
Para-nyt lever endnu.

Du har linket til engelsk wiki og du spørger: "Er du rede til at
konvertere? ;-)". At du missionerende, var ikke førhen tydeligt!
Wiki bringer en beskrivelse af agnostikere. Kravene er uop-
fyldelige. Jeg må skuffe. Den gik ikke!

Derimod er jeg overordentlig positiv indstillet mht. din skaben
tvivl om grundlaget for al menneskelig tænkning. Skepsis er nød-
vendigt i sandhedsøgen og naturvidenskab, også menneskeligt,
kan ikke undtages. Det er anvendt videnskab, der kan og skal
diskuteres. Jocobske vindmøller og korsbechske atomkraft-
værker, genmodificerede afgrøder, psykofarmaka og uende-
ligt meget andet. Jeg har fået særdeles meget ud af dine gode
spørgsmål!

HJL:

"Man kan, som jeg tidligere har urgeret i en anden tråd, lige så godt diskutere: eksisterer X? Hvor man omhyggeligt sørger for holde det hen i det uklare, hvad man egentlig mener med X."

GP: Det har b.la. nogle helt praktiske grunde. Hørte fornyligt, at Danmark konkurrerer med det tidligere DDR om at være det sted i verden med den højeste forekomst af ateister. Inden for Danmarks rammer forventes Information med sine rødder i Voltaire, Marx og kulturradikalisme at være det mest ateistiske af alle.

Dette blads debatforum er næppe stedet at diskutere mere detalierede tolkninger af bestemte profeters trosartikler. Så længe ateisten er fastholdt i en logisk kakofoni af "tilfældighed, tomhed, meningsløshed, intethed, mennesket er det klogeste i universet o.s.v." må vi ligesom tage den derfra.

Vidste du forøvrigt, at man i gamle dage havde et andet ord for ateist ? At der er en anden indgangsvinkel til dit mystiske X ?

Vi antager at undertegnede (G) sidder ved et bord overfor en ateist (A). Mellem os har vi en lukket kasse, og vi er enige om, at ingen af os kan vide, hvad kassen evt. indeholder.

G: Jeg tror kassen indeholder en seddel med teksten "lubba".

A: Jeg tror at kassen ikke indeholder en seddel med teksten "lubba".

G: Det vil sige at hvis kassen indeholdt en seddel med teksten "lubbi" i stedet for "lubba", så havde du sådan set ret ?

A: Ja

G: Hvad hvis jeg siger: Jeg tror kassen indeholder en seddel med teksten "lubbi" ?

A: Så siger jeg, at jeg tror kassen ikke indeholder en seddel med teksten "lubbi"

På den ene side kan ateisten nææsten ikke undgå at få ret.

På den anden side havde vi i gamle dage et andet ord for ateister: Nemlig kværulanter.

Bjarne F. Nielsen

g. petersen.

Ser med interesse, at du til Hans Jørgen Lasen skriver: "...
Hørte fornyligt, at Danmark konkurrerer med det tidligere DDR
om at være det sted i verden med den højeste forekomst af ate-
ister. Inden for Danmarks rammer forventes Information med
sine rødder i Voltaire, Marx og kulturradikalisme at være det
mest ateistiske af alle." Det skal nok passe.

Så kom jeg i tanke om "blog.politiken.dk", 12. feb. 2008, hvor
Morten Garly Andersen lagde en spørgeundersøgelse. Spørgs-
målet til boggens (!) læsere lød:

“Hvor enig er du i dette udsagn: Evolution. Det vil sige ideen om,
at mennesket er blevet udviklet over millioner af år fra mindre
avancerede former for liv?” 766 personer deltog. Og:

"Med andre ord tror 93,8 procent af danskerne på evolutionen
(at det helt sikkert er sandt eller sandsynligvis sandt)... Det er
ikke en statistisk holdbar analyse, da de adspurgte ikke er til-
fældigt udvalgte etc. Men den giver et fingerpeg om, hvor vi
står."

Suk og humørdæmper. Jeg er en af de 93,8 %, men ærlig talt,
så får man svar, som man spør'. Jeg vi gætte på, at 7 eller 8
ud af 10 danskere - på gaden - vil svare nej til spørgsmålet:
"Tør du helt udelukke Gud?"

Hvis der med "vi" menes danskere, så er M.G. Andersens fin-
gerpeg et slemt eksempel på fingervildledning og læserforgu-
delse. Videnskabsblog længere nede i teksten:

"Sådan svarede amerikanere i fjor på samme spørgsmål til Gallup:
53 procent mente, at det helt sikkert eller sandsynligvis er sandt.
44 procent mente, det er sandsynligvis eller helt sikkert ikke er
sandt. 3 procent havde ingen holdning til spørgsmålet."

Jeg vil gætte på 66, 31, 3 for en tilsvarende dansk Gallup-under-
søgelse. Vi kom fra 93,8 til mere rimelige 66 %.

Du har også til HJL skrevet: "På den anden side havde vi i gamle
dage et andet ord for ateister: Nemlig kværulanter." Enig et stykke
hen ad vejen. M.G. Andersen er ikke ligefrem kværulant, men en
af alt for mange frelse ateister, som forstyrrer min glade ateisme.
Saglig information må på bloggen kunne gå forud for den lidt for
hjælpsomme forkyndelse af den rette tro og lære.

Kære Petersen!

Du svinger dig op til nye højder:

På den anden side havde vi i gamle dage et andet ord for ateister: Nemlig kværulanter.

Det er nok det mest overbevisende og slagkraftige argument, du endnu har præsteret i denne tråd. Det vil jeg end ikke forsøge at stikke.

Godt gået!

Sider