Kronik

Hva' med en økologisk Lillebror-ost

Den danske strategi for økologiske produkter rammer helt ved siden af den mest centrale målgruppe: Børnefamilierne. Det virker som om den typiske økologiske forbruger er en elitær velhavende, enlig kvinde mellem 35 og 45 år, og alt er små oste og korte rugbrød i plastic-emballage
Debat
23. august 2007

FØDEVARER

af Christian Friis Bach

Det er deprimerende at gå på jagt efter økologiske varer i et dansk supermarked. For selv om økologien er i hastig vækst - ikke mindst i flere af vore nabolande - ser det ud til, at de store danske fødevareproducenter har en fasttømret holdning om, at den økologiske forbruger er en velhavende enlig kvinde mellem 35 og 45 år, som kun vil spise økologisk, hvis produkterne er supersunde og sælges i små, lækre pakninger.

Sådan virker det i hvert fald, når man ser produkterne. Bortset fra den økologiske mælk, er de økologiske produkter typisk små portioner i små pakninger med store mængder emballage.

De økologiske oste fra Arla er typisk små special-oste eller mellemlagrede og stærke oste i pakninger, der sjældent kommer over 500 gram.

Man kan ikke få en økologisk lillebror-ost - det produkt, som mange børnefamilier dagligt efterspørger.

De økologiske rugbrød fra Schulstad er - uvist af hvilken grund - kortere end de almindelige rugbrød. Det giver mere emballage, og højere pris pr. skive. I frugtdisken ligger de økologiske æbler og bananer i små pakninger med fire fem frugter i hver omgivet af store mænger plastic og cellofanbakker. Ikke just økologisk emballage.

Den økologiske leverpostej kan kun fås i de små størrelser, og igen er de få gram postej omgivet af plastic og staniolbakker. Sådan bliver det ved.

En økologisk vandring i et dansk supermarked er en ørkenvandring i små specialpakninger med store mængder (uøkologisk) emballage. Kun den økologiske mælk, smørret og havregrynene befinder sig i standard - og relativt store - pakninger. Det er vældigt frustrerende. Små lækre specialprodukter i mindre pakninger betyder dyrere produkter og mindre økologisk forbrug. Men det er en elitær misforståelse.

For dyrt og forfejlet

Økologi handler ikke om, at produkterne skal være ekstra lækre eller sunde ud over, hvad økologien selv tilbyder. Økologi handler om økologi og dyrevelfærd.

Dertil kommer, at man med den nuværende strategi for økologiske produkter rammer helt ved siden af den mest centrale målgruppe: Børnefamilierne. Forældrene vil købe økologi for at undgå sprøjtemidler. Børnene for at få køerne på græs. Her er et stort uudnyttet marked. Men bortset fra mælk og yoghurt er der stort set ingen produkter målrettet mod børnefamilierne.

Strategien for de økologiske produkter er derfor forkert. Det giver for få, for dyre og forfejlede produkter.

Og hvis der endelig er et nyskabende etisk eller økologisk produkt målrettet mod børnefamilierne, kommer det med stor sandsynlighed fra en af de små producenter. Seneste positive overraskelse er en økologisk Uganda-yoghurt med frugt fra Uganda og historier og billeder af de afrikanske producenter uden på kartonen. Den kommer selvfølgeligt ikke fra Arla - men fra Thise. Uganda-yoghurt! Det er sørme da nyskabende og vovet.

Men ellers er det en økologisk ørkenvandring at gå i supermarkedet. Der er stort set aldrig innovation og risiko-villighed fra de store danske fødevareproducenter, som er konservative udi det ekstreme.

Det er derfor ikke overraskende, at forbrugerne søger mod de små producenter og i stigende grad søger uden for fødevaregiganterne og supermarkedskæderne og over mod specialleverandører som Aarstiderne eller mod gårdbutikkerne.

Her kan forbrugerne få økologi i større pakninger, i nyskabende produkter og til (nogen gange) rimelige priser. Det er derfor ikke overraskende, at forbrugerne bevæger sig den vej. Det overraskende er, at de store danske fødevareproducenter fra Arla over Schulstad og til Stryhns ikke har opdaget det.

Rammer ved siden af

Og ikke har gjort noget ved det. De lever videre i illusionen om, at den økologiske forbruger er den rige, enlige kvinde på 45 år, som søger små lækre specialprodukter.

Pointen med denne kritik er ikke bare, at de store danske fødevareproducenter rammer forkert i forhold til forbrugerne i Danmark. De rammer også forkert i forhold til en global markedsføringsstrategi. Og det er præcis det, dansk landbrug mangler.

I mange andre europæiske lande går producenterne mod specialisering og niche-produktion. En supermarkeds-tur i mange andre europæiske supermarkeder er også en ørkenvandring i små over-emballerede pakninger.

Og det er ikke mindst en vandring i "geografiske indikationer" - produkter med beskyttede navne fra særlige områder.

I vores sydlige nabolande har de nemlig valgt en fødevarestrategi som sigter mod produkter fra særlige områder eller med særlige - og beskyttede - varenavne som Fetaost, portvin, Camembert og cava- I det kapløb har Danmark ikke en chance. Vi har stort set ingen geografiske indikationer, som den globale forbruger forbinder med Danmark. De eneste tre varenavne med geografisk oprindelse, som Danmark har fået registreret i det europæiske system for intellektuelle ejendomsrettigheder er Lammefjordsgulerødderne og Danablu og Esrom. Det kommer vi ikke langt med.

Forsøger vi at efterligne de øvrige lande, har vi tabt på forhånd. Vi kan ikke klare os mod lande som Frankrig, der alene har registreret geografiske indikationer for 45 oste (fra Beaufort til Roquefort) og 51 kødprodukter eller Italien med 47 beskyttede produkter inden for frugt og grønt.

Det er alle produkter, der hver især er beskyttet af deres brand, af deres varemærker og nu også af geografiske indikationer.

Vi bliver 'spist af hajerne' i det, som inspireret af ledelsesbogen og bestselleren Blue Ocean Strategy - De nye vinderstrategier, hedder det Røde Ocean. Dér hvor alle de andre flokkes, dér hvor konkurrencen er benhård.

Danmark skal i stedet ud i det blå ocean. Og det blå ocean for dansk fødevareproduktion er 'bulk-økologi' - altså økologi i store pakninger.

Det er den økologiske Lillebror-ost. Eller Uganda-yoghurten som på genial vis kombinerer økologi og etik, fair trade. Omkostningsbevidst, indpakningsbevidst økologi og etik målrettet mod familier, som vil have store pakninger til rimelige priser. På det marked vil vi være stort set helt alene. Vi vil være i det blå ocean. Og det er de virksomheder, der overlever, klarer sig, vokser.

Skoleeksemplet fra bogen Blue Ocean... er en amerikansk vinproducent, der i stedet for at bevæge sig ud i specialvine med lange etikker, medaljer og detaljer om vingården, lavede 'bulk-vin' - én rødvin og én hvidvin til en overkommelig pris og markedsførte dem på, at de var let at drikke, lette at vælge (passede til al mad) og brugte sjov og eventyr. Det blev en kæmpesucces.

Stop det elitære

Det er præcis det samme, danske økologiske fødevareproducenter skal gøre. De økologiske varer skal være lette at spise, lette at vælge, overkommelige i pris og med sjov og eventyr. Den strategi er der langt mere perspektiv i end den nuværende strategi med små, lækre specialprodukter med et skær af elitær overklasse, sundheds-apostle og dårlig samvittighed.

Skal det lykkes, kræver det dog en bevidst satsning og strategi ikke mindst fra de danske fødevaregiganter. Det handler om kreativitet og nye ideer.

Men det vil samtidig være en strategi, som passer fint til det, måske eneste dansk fødevareproduktion er kendt for, nemlig rene og - indimellem - sunde fødevarer.

Potentialet er enormt. Økologien og etikken stormer frem ikke mindst på det britiske marked, som dansk fødevareproduktion, lige siden den legendariske Danish bacon har rettet blikket mod. Her skifter de store og trend-skabende supermarkedskæder sortimentet ud med økologi og fair trade.

Også i USA går det stærkt. På tre år er omsætningen på det økologiske marked i USA vokset 43 procent. I Danmark havde Coop Danmark fra 2005 til 2006 en vækst i salget af økologiske fødevarer på 20 procent.

Det økologiske marked er blevet til en seriøs forretning - og en seriøs forretningsmulighed. Det eneste, det kræver, er at de danske landmænd og de store danske fødevareproducenter også lukker øjnene op. Det er på høje tid.

Bulk-økologi. Den økologiske Lillebror-ost. Ud i det blå ocean.

Christian Friis Bach er fritidslandmand, folketingskandidat (Rad.) og tidligere lektor på Landbohøjskolen

Kronikken i morgen: Irak-krigen en vestlig nødvendighed

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her