Læsetid: 2 min.

Internationale socialister og Enhedslisten

Debat
6. august 2007

For cirka halvandet år siden valgte partiet Internationale Socialister at melde sig ind i Enhedslisten. Baggrunden var uden tvivl Enhedslistens store fremgang og IS kroniske, mangeårige mangel på samme.

Enhedslisten er ikke nogen rockerbande. Vi har ingen optagelsesritualer. Vi går ud fra at folk, der melder sig ind fordi de er enige i vores politik og ønsker at fremme denne politik.

I IS tilfælde er der dog tilsyneladende mere tale om et ønske om at få del i rovet end en egentlig politisk tilnærmelse.

I Enhedslisten har vi gennem hele Irak konflikten fast holdt en konsekvent afstandtagen til alle kendte væbnede grupper i Irak, uanset om disse har deres udgangspunkt blandt Saddams gamle støtter i Baathpartiet, i shiitiske partier, såsom SCIRI (Det øverste råd for den islamiske revolution) eller al Sadrs Mahdihær, der begge har klar inspiration fra Iran- ligesom Enhedslisten - that goes without saying - er imod de al-Qaeda-relaterede grupper, der måtte befinde sig i Irak. Vores afstand til disse grupperinger omhandler ikke kun - men selvsagt også - de metoder de bruger, men tillige deres politiske mål!

Fakta?

For IS forholder det sig anderledes. Her har man tidligere erklæret, at man ønsker "modstandsbevægelsen til magten" idet man på den fjerne planet man befinder sig på, åbenbart anser disse indbyrdes kæmpende grupper som dele af en fælles bevægelse.

Jan Hoby, fremtrædende IS'er, folder sig vældigt ud i Informations spalter 31. juliTrods fire - to internt, to eksternt - millioner irakere på flugt benægtes forekomsten af sekterisk vold i Irak. Talrige "fakta" påberåbes til gengæld.

Det med småt

Med det amerikanske Forsvarsministerium som kilde anføres det, at cirka 70 procent af alle angreb i Irak rettes mod besættelsesmagten og kun et lille minimum mod civile irakere. Mark Twains gamle ord om de tre slags løgn, hvor statistikken er den værste, kommer tilbage i frisk erindring. Hoby kunne blot læse det, der står i hans egne kilder og det ikke en gang med småt: "Ikke alle civile ofre bliver observeret af eller rapporteret til koalitionsstyrkerne, som resultat heraf viser disse data kun et delvist billede af den vold, som irakerne oplever," fra en kilde under overskriften: Measuring stability and security in Iraq june 2007 - (egen oversættelse).

Det kunne man jo have sagt sig selv på forhånd. Enhver vildfaren kugle, der måtte passere forbi en koalitionssoldat på 300 meters afstand bliver selvsagt rapporteret, alt imens talrige overgreb på civile næppe bliver registreret nogetsteds i et land uden lov og orden, hvor de af militserne infiltrerede politi- og militærstyrker ofte selv medvirker til overgrebene. Heri ligger vel også forklaringen på det - i de senere år - voldsomt stigende antal civile ofre i Irak, som langt overgår det i forhold hertil relativt konstante antal ofre blandt koalitionstropperne jævnfør Hobys egne kilder.

Irak krigen startede på en løgn fra vores modstandere i regeringen. Siden da har man prøvet at binde befolkningen en historie om stor succes i Irak på ærmet, som nu er endegyldigt dementeret af en forsvarsministers mavelanding.

At have folk der lyver i politik som sine modstandere er på sin vis ganske bekræftende. At have dem som partifæller dybt beskæmmende!

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her