Kronik

Journalister i selvsving

Det er ikke længere de stærkeste ben, der bestemmer, hvem der vinder et cykelløb, men snarere de journalister, der for længst har sat objektiviteten over styr
DR-journalisten Niels Christian Jung forsøgte ifølge dagens kronikør at få Danmarks Cykle Union til at se på Michael Rasmussens licens - angiveligt med det formål at forhindre, at Rasmussen kunne stille op i et gadeløb i Charlottenlund.

DR-journalisten Niels Christian Jung forsøgte ifølge dagens kronikør at få Danmarks Cykle Union til at se på Michael Rasmussens licens - angiveligt med det formål at forhindre, at Rasmussen kunne stille op i et gadeløb i Charlottenlund.

John Mc

14. august 2007

'Endelig' må DR's sportschef Olav Skaaning Andersen og hans tro håndlanger, DR-journalisten Niels Christian Jung, have tænkt og veltilpas givet hinanden hånden, da de i deres utrættelige jagt på dopingsyndere fik kørt Michael Rasmussens gule førertrøje i afgrunden. At Michael Rasmussen aldrig er blevet testet positiv for brug af doping betyder intet for dem.

Den holdning har Ordrup Cykelklub ikke. Klubben inviterede Michael Rasmussen til gadeløbet Tour de Charlottenlund, hvor 30.000 mødte op for at støtte ham:

"Vi mener ikke, at han har gjort noget galt, så længe han ikke er dømt for noget, så derfor vil vi gerne give ham en håndsrækning," sagde klubbens formand, John Zangenberg, til TV 2 Sporten.

Så enkel er sagen om Rasmussen, det burde Skaaning og co. også vide. Men i bedste McCarthy-stil repræsenterer Skaaning og Jung den gruppe sportsjournalister, der har forvandlet sig til korsriddere, og som i sandhedens navn råber 'dopingsynder' i stedet for kommunist, hver gang de i den dopingfri cykelsports navn vil mistænkeliggøre en rytter.

At DR's to uheldige helte samtidig har nogle sammenfaldende interesser med Danmarks Cykle Union (DCU) og dens direktør, Jesper Worre, der med sin offentliggørelse af Michael Rasmussens udelukkelse fra landsholdet var stærkt medvirkende til, at Michael Rasmussen blev smidt ud af Tour de France, gavner ikke den cykelsport, som de postulerer at ville hjælpe.

Man kan spørge sig selv, hvad deres motiv er til at forfølge Michael Rasmussen? Er de blevet så høje på deres egen succes, efter at have fældet Bjarne Riis, at de i deres uendelige jagt på dopede ryttere svinger moralens sværd så højt over hovedet, at det ramte en uskyldig Michael Rasmussen i gult.

DR Sporten med Olav Skaaning Andersen og Niels Christian Jung i spidsen er ikke længere med til at vriste cykelsporten fri af dopingspøgelset. Med deres nidkære form for dopingjagt er de blevet en væsentlig del af cykelsportens problem. Tilskuerne vender ryggen til dopingproblemet af den simple grund, at de ikke længere orker selvsvingende journalister, der har en falsk dagsorden om, at alle ryttere er dopede.

Optakten

Den 18. juli bringer DR Sporten historien om, at Michael Rasmussen i løbet af 2006 og 2007 har modtaget flere advarsler for ikke at oplyse dopingmyndighederne om, hvor han befinder sig, når han træner. Han har forsømt at gøre rede for sine såkaldte whereabouts, et vigtigt redskab i dopingbekæmpelsen, så Anti Doping Danmark kan opsøge rytterne uden for konkurrence og foretage dopingkontrol.

Få dage senere, midt under Tour de France, den 20. juli, lækker Jesper Worre fortrolige oplysninger om, at Michael Rasmussen ikke bare har fået én advarsel men hele fire advarsler. To fra henholdsvis Anti Doping Danmark og to fra Den Internationale Cykel Union (UCI), cykelsportens højeste instans. Og på den baggrund har DCU valgt at udelukke Michael Rasmussen fra landsholdet.

Umiddelbart har udelukkelsen ingen betydning for Michael Rasmussens videre deltagelse i Tour de France. En rytter skal have tre advarsler fra én og samme instans inden det udløser karantæne. UCI's præsident, Pat McQuaid, medgiver da også til engelske The Times, at der i UCI's regler intet belæg er for at udelukke Rasmussen:

"Vi gav Michael Rasmussen den advarsel, at hvis han missede endnu en test, ville det betyde en overtrædelse af dopingreglerne. Vi kunne ikke forhindre ham i at deltage i Tour de France, selv om vi ikke synes, det er storslået."

Så på trods af at Michael Rasmussen ikke har overtrådt unionens egne regler, retter Jesper Worre alligevel - midt under Tour de France - et anklagende søgelys mod danskeren i gult. Med en handling, der kun kan opfattes som planlagt. Allerede den 21. juni, mere end 14 dage før Tour de Frances start, er Worre klar over at Michael Rasmussen ikke kommer på landsholdet. Den forsinkede offentliggørelse bevirker da også, at verdenspressen begynder at interessere sig for Michael Rasmussen, hvorfor han den 24. juli må forsvare sig på et stort pressemøde.

Her fortæller Michael Rasmussen at han i hele juni måned har opholdt sig i Mexico. Efterfølgende bringer DR-journalist Niels Christian Jung et interview med en tidligere italiensk rytter Davide Cassani, der påstår, at han mødte Michael Rasmussen den 13. eller 14. juni på en træningstur i regnvejr nær Michael Rasmussens hjem i Italien:

"Jeg vurderede, at Davide Cassanis troværdighed var meget høj. Han har ingen grund til at være ude efter Michael Rasmussen, han har ingen interesser på et professionelt cykelhold, og han står ikke i ledtog med UCI eller Danmarks Cykle Union. Jeg vurderede ham som uvildig," siger Niels Christian Jung, som dermed underkender Michael Rasmussen.

På trods af, at ingen ved, hvem som taler sandt.

Den skæbnesvangre aften

Onsdag aften den 25. juli, få timer efter at Michael Rasmussen har vundet sin anden etape på toppen af Col d'Aubisque bliver Jungs interview udslagsgivende for, at Tour de Frances løbschef, Christian Preudhomme, presser Rabobanks sportsdirektør, Theo de Rooij, til at fyre Michael Rasmussen.

Rasmussen er derfor ikke smidt ud af UCI eller Tour de France-organisationen. Han bliver fyret af sit eget hold.

Anklaget, dømt og henrettet på et enkelt vidneudsagn. Med et ræsonnement, der vil være Erasmus Montanus værdig: Michael Rasmussen lyver, ergo doper han sig. De vælger at se bort fra, at Michael Rasmussen i hele sin karriere aldrig er blevet testet positiv for doping, og at han før og under Touren er testet negativ 16 gange. Officielt står Michael Rasmussen derfor stadigvæk opført som rytteren, der kørte 10 dage i gult og vandt to etaper i Tour de France 2007.

Men Erasmus Montanus er desværre blevet et forbillede for sportsjournalisterne, hvor Olav Skaaning Andersen på fornemste hvis indtager rollen. I en tv-debat mellem dopingforsker Rasmus Damsgaard og Olav Skaaning Andersen, oplever man Skaanings bedrevidende tankegang. Damsgaard har netop offentliggjort sine uvildige dopingresultater med Bjarne Riis' professionelle cykelhold CSC. I det første halvår af 2007 har Damsgaard udført 423 negative dopingtest af CSC-rytterne. Til det er Skaanings kommentar; Når Damsgaard ikke har fundet nogen positive dopingprøver, er det fordi, CSC har fundet frem til en ny metode at dope rytterne på, som ikke kan afsløres.

Sådan! Alle cykelryttere er dopede, indtil DR's sportschef mener det modsatte.

En anden moralsk fane, Skaaning ofte hejser er den, at dopede cykelryttere ikke skal være forbilleder for unge sportsfolk. Her har vi så direktøren for DCU, Jesper Worre, der selv er dømt to gange for doping som aktiv cykelrytter. Ham giver Skaaning uden problem plads i DR's bedste sendetid.

De fem dage, Danmarks største sportsbegivenhed, Post Danmark Rundt, kører, sender DR hver aften med Jesper Worre som løbsdirektør. Her kan Danmarks ungdom se, at hvis man doper sig, så får man et chefjob i DCU og kommer på tv. Det værste er dog, at Worre midt under Touren fik lov til at miskreditere Michael Rasmussen på DR pga. et personligt mellemværende med Michael Rasmussen, der ikke vil stille op i Post Danmark Rundt. Hans troværdighed fejler åbenbart ikke noget i Skaanings øjne.

Subjektive journalister

Forløbet med Michael Rasmussen exit fra Touren viser tydeligt at DR og DCU har kørt et uheldigt parløb. Det bringer mig tilbage til gadeløbet i Charlottenlund. Få dage før det blev skudt i gang af byens borgmester, blev cykelklubbens formand, John Zangenberg, ringet op af DCU.

En løbskommisær fortæller, at journalist Niels Christian Jung gentagne gange under Post Danmark Rundt har gjort Unionen opmærksom på, at den burde kigge nærmere på Michael Rasmussens rytterlicens i et forsøg på at forhindre ham i at stille op i gadeløbet i Charlottenlund. Helt præcis mente Jung, at Michael Rasmussen muligvis ikke havde lov til at cykle i gadeløbet, da han er blevet fyret fra Rabobank. DCU ville lige gøre Ordrup Cykelklub opmærksom på, at de havde tjekket oplysningen, men at der intet problem var med Michael Rasmussens licens.

Samtalen viser, at især Jung ikke længere er i stand til at være objektiv. Han er blevet McCarthy selv, som bekæmper de ryttere, han mener er uværdige for sporten, om så det gælder en detroniseret Michael Rasmussen ved et lille gadeløb i Charlottenlund.

Det er ikke længere de stærkeste ben, der bestemmer, hvem, der vinder, dopet eller ej. Det er journalister som Skaaning og Jung, der med insinuerende reportager om løgn og doping har frataget en rytter som Michael Rasmussen sin fortjente sejr. I stedet blev det en stærkt dopingmistænkt Alberto Contador, der kunne cykle sydpå med den gule førertrøje og udtale sig om sportsdirektøren Manolo Saiz, kendt som Mr. Doping:

"Han har været som en far for mig."

Men indtil Michael Rasmussen får sin oprejsning, kan vi glæde os over, at det går fremad mod en ren sport. Ifølge det schweiziske laboratorium i Lausanne var der indikationer om, at 80 procent af rytterne i Tour de France i 1996 var dopede, hvor det tal i årets Tour de France 'kun' var 25 procent.

Imens må journalisterne 'nøjes' med at acceptere, at en rytter er ren, til det modsatte er bevist. Heksejagt får os kun til at vende ryggen til pressen og bakke op om vores helte.

Jesper H. Grand er filminstruktør

Kronikken i morgen:

De irakiske modstandsgrupper

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu