Man tror det næppe muligt. Ovenpå en dårlig sommer følger Informations Lise Richter nu op på det dårlige vejr med en dårlig artikel om folkeskolens historie. Det er ikke rigtigt, at "fagligheden har været sendt i skammekrogen" af lærerne. Og det er heller ikke rigtigt, at "de danske poder ikke har lært nok de sidste mange år". Hvis det overhovedet er muligt alment at sige noget om "faglighed" og det "at have lært nok" bør det bygge på empirisk materiale. Her er det sandheden, at vi faktisk ikke har meget empirisk materiale at bygge vores udsagn på.
Ingen ved det
Der er ikke gennemført skolehistoriske undersøgelser, der kan vise hvordan der faktisk er blevet undervist på danske folkeskoler i de sidste 30 år. Der er med andre ord ingen, der ved hvordan begrebet "faglighed" er blevet opfattet af danske lærere inden for denne historiske periode. Derfor er der heller intet grundlag for, at bedyre at fagligheden har været sendt i "skammekrogen". Det der måske kan være tale om, er at der blandt lærere har været en anden "faglighed" end den Lise Richter plæderer for.
Kendsgerningen er igen at ingen ved det, heller ikke Per Fibæk Laursen eller Ellen Nørgaard, om "de danske poder har lært for lidt" kan der heller ikke siges meget fornuftigt om, hvis udsagnet skal hvile på empirisk viden. Det, der går galt her, er den grundlæggende metafor der vælges for læring: at lære for lidt - eller for meget. Hvad er målestokken? Vælges målestokken PISA kan der f.eks. ikke siges noget om den periode der skrives om i artiklen. Skolehistorie indgår ikke som målestok i PISA.
PISA måler øjebliksbilleder. At lære "for lidt" peger på lærerne. Det er lærernes ansvar at eleverne "lærer for lidt". Mener Lise Richter dermed, at flertallet af danske lærere over en lang historisk periode bevidst skulle have planlagt deres undervisning sådan, at "nogle" - "flere" eller endda "alle" elever, i almindelighed skulle have "lært for lidt"? Det ville være en meget alvorlig påstand, som burdes underbygge med empiri.
Som deltager i folkeskolens praksis siden 1976, har jeg personligt ikke mødt kolleger eller andre lærere, der har villet lære deres elever "for lidt". Metaforen er galt valgt. Lærere har altid ville lære deres elever noget. De har måske blot valgt at planlægge deres undervisning sådan at eleverne lærte "noget andet" end det der vægtes højt i dagen diskussion om folkeskolen. "Noget andet" er ikke "for lidt".
Ej reformpædagogik
Lise Richters artikel hviler i øvrigt på det helt almindelige, men efter min opfattelse også helt forkerte billede af den danske folkeskole, at den skulle have været i reformpædagogikkens vold. Heller ikke det kan formentlig eftervises empirisk. Det er min påstand at undervisningen på langt de fleste folkeskoler tværtimod har været i traditionens vold.
Den tradition der startede med E. Kaper der foreskrev den almindeligt udbredte klasseundervisning med læreren placeret ved katederet med den valgte faglige grundbog som forbindende led mellem sig og eleverne. Og det er ikke reformpædagogik. Tværtimod! Reformpædagogikken har aldrig været en del af den virkelighed eleverne mødte på ni ud af ti danske folkeskoler. Her var det Kaper og bogsystemer som Søren og Mette, der sejrede!
