Læserbrev

Krarup har ikke eneret på det kristne

Debat
1. september 2007
Søren Krarup sejrer, når hans modstandere ofte taler om kristne som én stor gruppe, således at alle vi andre, der er hans arge modstandere, havner i samme gryde

Søren Krarup sejrer, når hans modstandere ofte taler om kristne som én stor gruppe, således at alle vi andre, der er hans arge modstandere, havner i samme gryde.

Søren Krarup fylder så voldsomt i debatten, og vrede reaktioner flyver ud fra læserne. Så lyder det: "Det ville klæde de kristne-" (Mogens Lindstrøm, Nibe, 28. august) og "Atter en gang religiøst giftigt ævl af sognepræsten" (Jørgen Mouritzen, Glesborg, samme dato).

Det kommer til at se ud, som om Krarup repræsenterer alt, hvad der er kristent, men det turde være løgn.

Søren Krarup - og Jesper Langballe -er for tiden de eneste præster i folketingssalen - desværre - og de vil adskille politik og religion. Men det bliver ved teorien, for i praksis kommer det til at virke lige modsat. De er præsterne. De er de kristne. Må vi andre nu lige være her.

Kristendommen har næstekærlighed i centrum. "Du skal elske din næste som dig selv," står der i Markus Evangeliets kapitel 12, og det bud omtales som det største.

Den kristne må bære det i sig som rettesnor, også når det gælder politisk handlen. Det fører så til forskellige tolkninger, hvor Søren Krarups er én af dem. Den er for mig snæver og ukristelig i forhold til de udfordringer, vi møder i en grænseoverskridende verden.

Det samme gælder hans argumenter for dansk deltagelse i krigen i Irak, som han kalder en vestlig nødvendighed, og hvor han argumenterer ud fra den 1400 år lange strid mellem islam og kristenheden.

Religionskrige får næring ad mange kanaler.

Nu er det lige, det skal huskes, at vi også har haft præsteinitiativer både fra Mariager og Hillerød, som tager udgangspunkt i den kristnes ansvar for flygtninge og forfulgte. Her har de irakiske flygtninge, der sidder i Sandholmlejren år efter år, mødt en fuldstændig anden tolkning af næstekærlighed end Søren Krarups.

Det er lige ved at være glemt hos Informations debattører, men det skal med. Søren Krarups kritikere må stoppe med at sætte lighedstegn mellem Krarups kolde udlægning af Skriften og det, som er dækkende for kristendom. Han sejrer, hvis det viser sig, at det i befolkningen har sat sig fast, at det, han står for, er kristendommen. Hans modstandere må ikke fristes til at tale om "de kristne" som én stor gruppe, der alle mener som han.

Barmhjertighed og næstekærlighed gælder enhver, der er i nød, enhver forfulgt. Hvordan det omsættes i politisk virkelighed, skal Søren Krarup ikke have eneret på at udlægge.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

jeg så netop et indslag i tv med hr. Hetz og hr. Krarup.

det faldt ikke ud til hr. Hetz's fordel,- rødbedefarvet og og med en ordstrøm som et maskingevær.

hr. Krarup, stille og roligt velargumenterende, tog stik efter stik hjem.

hr. Hetz, snak med en psykiater.

Jeg så ikke bemeldte interview, men hr. Øhles beskrivelse stemmer fint overens med min egen oplevelse af de pågældende personer: En hjertevarm person, der er i stand til at blive ophidset af retfærdig harme over stupiditet og intolerance, kontra en kold skid, der ikke er i stand til at føle noget som helst for andet end sin i egen formening intellektuelle overlegenhed.