Læserbrev

Krarups historiebevidsthed er opportunistisk

Krarups analyse af Irak-krigen som -en vestlig nødvendighed- i Information den 25. august, hviler på en række tvivlsomme sammenhænge, hvorfor det giver bedre mening at anfægte disse end den konklusion, de understøtter.

Krarups analyse af Irak-krigen som -en vestlig nødvendighed- i Information den 25. august, hviler på en række tvivlsomme sammenhænge, hvorfor det giver bedre mening at anfægte disse end den konklusion, de understøtter.

Jens Dige

28. august 2007

Der findes næppe et fuldstændigt objektivt grundlag for en politisk diskussion, men som Søren Krarup forhåbentlig anerkender, kræver enhver rationel/meningsfuld debat, at debattens parter enes om præmisserne for deres meningsudveksling.

Krarups analyse af Irak-krigen som 'en vestlig nødvendighed' i Information den 25. august, hviler på en række tvivlsomme og meget abstrakte sammenhænge, hvorfor det giver bedre mening at anfægte disse end den konklusion, de understøtter.

Det irakiske diktatur som amerikanerne i mange år havde "moralsk mod og helstøbt vilje" til at støtte så ihærdigt, var ganske vist kendetegnet ved kynisk pragmatisme snarere end ideologi. Men Saddam Husseins irakiske Baath parti, var groet ud af en nationalistisk sekularisme, iblandet panarabiske og socialistiske ideer, hvorfor det er helt uforståeligt at Krarup placerer det i et globalt islamistisk fællesskab - i øvrigt en islamisme der, som Krarup skriver, tager udgangspunkt i den iranske revolution, der som bekendt blev fulgt af otte års blodig krig mellem Iran og Irak.

Nej, som Krarup skriver, er der ingen "snæver forbindelse" mellem Saddam Husseins diktatur og al Qaeda, eller, kunne jeg tilføje, Irans Shiamuslimske revolution i 1979 og osmannernes angreb på Ungarn i 1529 - det ville være ligeså meningsløst, at konstruere et religiøst/ideologisk fællesskab omkring oprettelsen af den katolske inkvisition i 1230, McCartyæraen i 50'ernes USA og Abu Ghraib skandalen.

I det hele taget kan man sige at den "historiebevidsthed", Krarup påkalder sig, forekommer opportunistisk og letkøbt. Churchill/Hitler allegorien er vel den ureflekterede/ideologiske polemikers mest belejlige kliche, men dens totale meningsløshed kan illustreres alene ved dens inkonsekvente anvendelse - med andre ord, der er ganske mange bud på, hvem der repræsenterer henholdsvis Hitler og Churchill og hvilke historiske omstændigheder, der modsvarer situationen i 1930 og 40'ernes Europa.

Men, som Krarup skriver, der skulle statueres et eksempel, og så er det mindre væsentligt, hvilken syndebuk vi lige har ved hånden - i dette tilfælde en irakisk diktator og nogle hundredetusinde irakiske civilister.

Den eneste fejl der er begået i Irak er, ifølge Krarups udsagn, en "sværmerisk demokratisme", men håbet om demokrati har heldigvis fortonet sig, for at efterlade borgerkrig og sekterisk vold - og så skulle man da være lidt af en 'klam sjæl' for at komme løbende for at udbrede sin bedrevidenhed og hovere, bare for at ramme regeringen, Anders Fogh og en ærværdig tidehvervskriger med hang til infantile simplificeringer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

I år er vi vidne til Dansk frelserpartis politik.
Sofia og Dynamis: de to arme, er nægtet adgang, med manglen på arbejdskraft, arme, til følge, dårliger service, og opbremsninger alle andre steder end Millitæret og sikkerhedstjenesten. Hvorfor skal de ikke spare, eller stå til regnskab, for deres natopjat og spionfly.