Kommentar

Kriminalisering af kritisk samfundsforskning - et værn mod terror?

Tysklands brug af paragraf 129a i forbindelse med overvågningen og fængslingen af samfundsforskere er en trussel mod fri forskning, det frie ord og i sidste ende det frie samfund. Ny dansk og svensk lovgivning danner grundlag for debat: Er vi på vej i samme retning?
Anklagerne mod fire tyske samfundsforskere -for formodet støtte til terroristgrupper- truer den frie forskning og det frie samfund, mener to forskere, der rejser spørgsmålet om, hvorvidt det samme kan ske i Danmark.

Anklagerne mod fire tyske samfundsforskere -for formodet støtte til terroristgrupper- truer den frie forskning og det frie samfund, mener to forskere, der rejser spørgsmålet om, hvorvidt det samme kan ske i Danmark.

Markus Schreiber

Debat
21. august 2007

Siden den 31. juli har den tyske urbansociolog Andrej Holm været fængslet, anklaget for at støtte en terroristorganisation (Information 17.8). Derudover er tre kollegaer til Holm anklaget men er ikke blevet fængslet. Anklagerne mod disse fire akademikere bygger på en vis paragraf 129a vedrørende 'formodet tilknytning til terroristgruppe', Tysklands udgave af USA's Homeland Security Act og den danske Antiterrorlov. For at bekæmpe terrorisme giver denne lov vidtgående beføjelser til vilkårlig overvågning på bekostning af beskyttelsen af borgernes retssikkerhed.

Andrej Holm er en velmeriteret forsker, der arbejder med gentrifikation og urbanpolitik. Han har publiceret sine forskningsresultater internationalt, og har ydermere engageret sig lokalt i beboerforeninger og nabobaserede initiativer mod gentrifikation, dvs. en proces hvor svage husholdninger må vige for ressourcestærke mennesker. Derfor har han og hans kolleger været genstand for overvågning gennem det sidste år. Deres telefonsamtaler, email-korrespondance, færden på Internettet og bopæl har været overvåget. Familie, venner og kollegaer har dermed været genstand for spionage.

Alle kan anklages

Hovedparten af anklagepunkterne mod disse forskere kunne rettes mod alle kritiske samfundsforskere. Dermed kriminaliseres den kritiske samfundsforskning. Kritisk samfundsforskning, især den med berøringsflader mod politisk engagement, fremstilles som ideologisk lederskab og terrorisme.

Gentrifikationsprocesser handler om en kamp om rummet, en kamp om de steder hvor mennesker bor og lever, en kamp der er fyldt med interessemodsætninger og konflikter. I fire årtier har den internationale forskning omkring gentrifikation akkumuleret sig til en anselig litteratur og viden om de underlæggende mekanismer og konsekvenser. Processen finder sted i bydele rundt omkring i verdenen. Ifølge COHREs (Centre on Housing Rights and Evictions) rapport Fair Play for Housing Rights (juni 2007) er over 1,25 millioner mennesker allerede blevet tvangsforflyttet i Beijing for at give plads til OL næste år. Store begivenheder som OL gør processen særligt iøjnefaldende, men fænomenet finder ligeledes sted på mindre skala.

Da gentrifikationsbegrebet problematiserer kampen om rummet er det ubekvemt for stærke økonomiske interesser, som har meget at vinde på store og helst smidige 'byfornyelser'. Havde Holm i sin forskning holdt møder med disse aktører og gennemført sin forskning ud fra deres perspektiv, var han aldrig havnet under den tyske antiterrorlovs lup. Den 'fejl' han har gjort, er, at problematisere gentrifikation ud fra de svage og berørte gruppers perspektiv.

Koblingen mellem akademisk frihed og civile rettigheder er åbenlyse i denne sag. Budskabet er klart: hvis vi vil undgå at langvarig spionage rammer os, vores familier og venner, hvis vi vil undgå fængsel og mistænkeliggørelse, bør vi afstå fra at beskæftige os med samfundskritisk forskning, især med visse begreber som kaster lys på konfliktfyldte forandringsprocesser. Især bør vi gardere os således, at vores forskning ikke på nogen måde kan blive anvendt af lokale organisationer og aktivister. Således afvæbnes den kritiske samfundsforskning.

Sagen får konsekvenser

Filmen 'De andres liv' belyser hvordan kritiske intellektuelle overvåges af stasi i Østberlin anno 1984. I 2007 overvåges kritiske intellektuelle af den tyske efterretningstjeneste. Uanset udfaldet kommer denne retssag til at påvirke den kritiske samfundsforskning på tværs af alle felter. I dag gentrifikation - hvad kobles til terrorisme i morgen? Hvorledes påvirkes forskningen af den danske Antiterrorlov og den svenske regerings forslag om øget beføjelser til overvågning?

Torsten Hägerstrand, en svensk kulturgeograf med stort indflydelse nationalt og internationalt, deltog aktivt i opbygningen af svensk samfundsplanlægning og rumlige velfærdspolitik i forhold til by- og regionaludvikling og forsyningssystemer. Han var ikke radikal. Geografiens kærneområde præciserede han som "studiet af kampen om magten over eksistensers og hændelsers adgang til rummet og tiden"; det er hvad Andrej Holm, hans kolleger, vi og mange andre samfundsforskere foretager os. Det ville være ulyksaligt for samfundet hvis der opstår tvivl om denne virksomheds legitimitet.

Det var, ironisk nok, en politisk flygtning fra Tyskland, Ruth Glass, som navngav fænomenet gentrifikation i London for godt og vel fyrre år siden. Spørgsmålet er om vi som forskere i gentrifikation får behov for at flygte, som hun gjorde engang, under en anden form for undertrykkelse.

Eric Clark og Anders Lund Hansen er forskere ved Lunds Universitet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det kan jo ikke undre nogen noget, men der er nok ikke noget at gøre. Som i 1984 må man forvente, at den store brede masse vil acceptere disse indskrænkninger i den personlige frihed, idet de ikke forstår hvad det er som sker.
De liberale friheds idealer døde herhjemme med Fogh Rasmussen, idet de borgerlige vælgere og politikere heller vil acceptere et ny USSR i Europa end at kritisere statsministeren.

Et hvert forsøg på at diskutere disse ting fører fra de borgerlige vælgere side til det klassiske KGB udsagn "Hvis du ikke har gjort noget, så har du ikke noget at frygte" problemet er blot at systemet ikke accepterer at det kan tage fejl, så er du først havnet i saksen, så er du pine død også nødt til at være skyldig.

Var selv medlem af KU i mine unge dag i 70erne og havde nogen beskrevet Danmark som det ser ud nu og fortalt mig, at det var en borgerlig regering der havde masterminded udviklingen så ville jeg nok have kaldt dem venstreorienterede vrøvlehoveder.

Michael Skaarup

Er jeg sindsyg er en normal verden, eller er jeg normal i en sindsyg verden???? - det var spørgsmål som jeg tumlede med i mine teenageår, og som ved flere nuværende lejligheder dukker op i mine tanker.

jeg har tidligere givet udtryk for min midtillid overfor "anti"terrorlovens præmisser. da jeg finder at grundlaget er baseret på en absurd og paranoid forestilling, om alverdens ondskab bare venter på at slå til...... Bøh!!!!,

fred og frihed

Michael