Læsetid: 8 min.

Læserbreve

4. august 2007

Socialdemokratiets rolle!

Jeg kan godt forstå, at den socialdemokratiske ledelse holder sig tilbage med temaer.

Hver gang, de fremsætter et forslag, bliver det forkastet af det sorte regeringsflertal, som så gennemfører det selv samme forslag to måneder senere i let redigeret form.

Spørgsmålet er altså ikke, hvad Socialdemokraterne vil, men hvad regeringen ville have gjort, hvis de ikke havde haft Socialdemokraterne til at fremsætte forslag.

Når Socialdemokraterne nu i en periode har valgt at lade være med at fremsætte forslag, så ses det tydeligt. Så må regeringen på banen med en kvalitetsreform som et modspil til velfærdsdebatten. En kvalitetsreform der bygger på den vildfarelse, at man kan købe kvalitet med penge, demokrati med soldater og bomber, og stemmer med brød og skuespil.

Som jeg ser det, har 'den sorte regering'udspillet sin rolle. Den er tømt for visioner.

Hans Winkel
Middelfart

Nannas rene vrøvl

Nanna Westerbye ved udmærket godt, at Enhedslisten prioriterer velfærdskampen enormt højt. Hun ved det, fordi hun selv er aktiv i denne bevægelse sammen med en lang række medlemmer af Enhedslisten. Derfor er det ærgerligt, at hun af partiegoistiske årsager vælger at hetze mod Enhedslisten på et klart fejlagtigt grundlag.

Enhedslisten prioriterer ud over velfærd klima, global retfærdighed (herunder modstand mod den af SF støttede fortsatte deltagelse i besættelsen af Irak), kritik af EU og krav om folkeafstemning om den nye traktat samt retten til forskellighed og mod ensretning højt. Hvilke af disse områder ligger langt fra de problemer, almindelige mennesker oplever i hverdagen, Nanna?

Nanna nævner i sit interview flerkoneri som et emne, vi skulle have beskæftiget os meget med. Det er det rene vrøvl. Den eneste tid, vi har brugt på det, skyldes en af SF's utallige teologer, Pernille Vigsø Bagge. Efter at Line Barfoed og Asmaa Abdol Hamid havde taget afstand fra flerkoneri med henvisning de ligestillingsmæssige konsekvenser, påstod Pernille Vigsø Bagge i samtlige danske aviser, at Asmaa havde støttet flerkoneri. Det blev vi selvfølgelig nødt til at korrigere, da en stor del af befolkningen formodentlig lever i den vildfarelse, at man kan stole mere på teologerne i SF end dem i Dansk Folkeparti.

Ellers bekræfter Nanna jo, at SF har opgivet at samle oppositionen. Nu handler det om, at SF skal være så store som muligt. Det er selvfølgelig OK. Det får vi bare ikke nogen ny regering af.

Per Clausen
MF for Enhedslisten

Mislykket mission

Nej, vores mission i Irak lykkedes ikke. Nu tager vi hjem, og diverse læserbrevsskribenter vil få gennemhullet deres falske parallel til Danmark under besættelsen. For vi forlader et land i borgerkrig (Inf., Overblik 2. august.). Vi var naive, da vi troede, at vi kunne hjælpe fredsommelige borgere med at udvikle deres land og få de stridende parter til at tale pænt sammen i stedet for at slås.

Herregud, lad dem sprænge hinandens moskeer og slå hinanden ihjel i fred for naive danskere, når de nu så gerne vil!

Per Thygesen-Poulsen
Sorø

Psykologisk krigsførelse

Tak til Rune Lykkeberg for hans leder, 'Et panorama af falske billeder', Information, den 2. august.

Jørgen Steen Nielsen og Robert Fisk har hver på deres måde i årevis grundigt og kompetent analyseret inkonsekvenserne i og de katastrofale følger af den amerikansk-danske krigsførelse i Irak. Lykkebergs vinkel er mindst lige så vigtig: Hvordan manipulerer magthaverne en befolkning for at få den til at acceptere - og tage følgerne af - de beslutninger, som de samme magthavere ønsker at få opbakning til? Den sprogligt-ideologiske krigsførelse er afgørende for, at beslutningerne kan føres ud i livet eller - som tilfældet er i Irak - ud i døden. Derfor er det vigtigt at vi reflekterer mere over, hvorfor vi tænker, som vi gør, og ikke blot ukritisk overtager fortidens klichétænkning.

Jens Gaarde
Odense S

Tid til radikal besindelse

Radikale Venstre har fornuftigvis besindet sig, hvad angår partiets skattepolitik. Tiden må være kommet, hvor partiet også besinder sig, hvad angår en folkeafstemning om den såkaldte Reformtraktat, hvor 95 procent af indholdet reelt er det samme, som i den forkastede Forfatningstraktat.

Gennem smarte aftaler med kansler Merkel har regeringen fået flyttet de fleste af de erkendte suverænitetsafgivelser over under det danske retslige forbehold, som senere kan afskaffes. Hokus pokus er det ikke længere suverænitetsafgivelser.

De radikales næstformand, Morten Østergaard, udtaler til Inf. (30. juli), at partiet kun støtter en folkeafstemning, hvis der er tale om formelle suverænitetsafgivelser. Hans besynderlige argumenter er, at tidligere folkeafstemninger "ikke har båret tilstrækkelig med EU-frugt", og at folkeafstemninger ikke er den eneste vej til at engagere folk i EU-spørgsmål. Af gode grunde forklarer han ikke, hvordan man så i praksis kan få dette engagement.

I stedet for tågesnak bør de radikale bekende kulør. Partiet bør sige det klart, hvis det mener, at folket ikke bør høres i afgørende spørgsmål om udviklingen i Europa - fordi man er bange for, at folket skal stemme "forkert". Eller også bør partiet besinde sig som i skattepolitikken og gå ind for en folkeafstemning uden reservationer.

Niels I. Meyer
Hørsholm

SF på samme kurs

Per Clausens indlæg om SF i avisen 1. august er et vildskud. SF's regeringsstrategi er ikke brudt sammen - selv om der skal kæmpes hårdere efter Ny Alliances entre. SF vil stadig samle oppositionen til et nyt regeringsalternativ. Men vi markerer os stadig som et selvstændigt parti, når vi er uenige - også med dem, som ligger os nærmest. Derfor har Villy Søvndal i denne sommer i al venskabelighed skubbet til Helle Thorning for at få S mere ind i velfærdsdebatten. Den kritik har nu båret frugt. Og SF har lagt afstand til Asmas udtalelser om retten til væbnet kamp imod danske styrker i Irak. Udtalelser, der forplumrer kritikken af den danske krigsførelse i Irak. Fordi de ikke tager højde for den ikke-militære indsats, som er helt nødvendig nu i Irak. Og fordi de munder ud i en teoretisk diskussion om, hvem man så ville skulle støtte i Irak. Og teoretisk er det - for med Rune Lunds ord, så er der "- ikke en eneste fornuftig, progressiv, demokratisk væbnet modstandsbevægelse i Irak, som man kan støtte". SF vil en anden regering og en anden politik. Og vi vil søge den magt, det kræver. Men det betyder ikke, at vi skal forholde os bovlamme i forhold til uenigheder i oppositionen.

Astrid Krag
Folketingskandidat for SF

Hvem er fjenden, Søren

Søren Pind siger den 2. august at Enhedslisten tager parti for "fjenden" ved at støtte irakernes ret til modstand mod en besættelsesmagt. Ud fra et irakisk standpunkt må det naturligvis være os, der er "fjenden". I og med at man i 2001 sendte en formel krigserklæring til Irak, må Danmark logisk nok anskues som aggressoren. Men Søren har et enøjet perspektiv i sin vurdering af irakisk modstand, alene som fjendtlige angreb mod de 'gode', de danske og amerikanske soldater i Irak, som kæmper hårdt for at få kontrol med olien. Til trods for at de ikke er blevet bedt om at komme, hverken af det irakiske folk eller af FN.

Var vi ikke gået ind i den katastrofale krig, ville vi jo ikke have haft nogen fjende der og undgået tragiske tab og nedbrudte soldater, sendt af sted blot for at please Bush, og nu en befolkning i Danmark, som står ret så fjendtligt over for hinanden i synspunkterne for og imod.

Hvis nogen har ageret landsskadeligt, er det regeringen Fogh og det lille bitte flertal i folketinget, som ikke fattede de uhyrlige konsekvenser af deres støtte til Bush's angrebskrig for olie. Og enhver, der studerer Bush's politik i USA, ved, at det i hvert fald ikke er demokrati der ligger ham mest på sinde, for mage til udemokratiske manipulationer og løgne har det amerikanske folk, kongres og senat dog vist aldrig været udsat for før.

Hanne Schmidt
København S

Abort, ligestilling og tissestilling

I ligestillingens navn argumenterer Jesper Kraft den 24. juli i Information for, at en abort bør kræve, at både manden og kvinden giver deres samtykke til indgrebet. Han kalder det "åbenlys forskelsbehandling", at kvinden kan fravælge et barn uden at inddrage manden, idet han anskuer ligestilling som en ophævelse af "konsekvenserne af kønnenes forskellige biologiske egenskaber i relation til rettigheder og pligter". Jeg hilser diskussionsoplægget velkomment og håber på, at Kraft vil udfolde sin perspektivrige tankegang i relation til en anden uretfærdighed, som jeg længe har gået og ærgret mig over: Kvinders biologiske indretning betyder, at de ikke kan tisse stående uden at få våde fødder m.m. Dette medfører en række gener såsom lejlighedsvist overfyldt blære og en dermed forbundet eksplosionsfare, ydmygende hugposition med blottet bagparti og lavt selvværd til følge, øget risiko for infektioner i forbindelse med toiletbesøg m.m. Alt i alt et alvorligt samfundsmæssigt problem, som Kraft måske har en løsning på. Umiddelbart foreslår jeg en lov, der ophæver mænds biologiske fordel på området - det skal simpelthen være forbudt at stå op og tisse, medmindre den trængende mand kan finde en kvinde, der vil indvilge i at holde hans pik for ham så længe.

Rebecca Albinus
København Ø

Dansk Folkeparti - utroværdigt?

Knud Kristensen, Ribe, påviste i et sagligt indlæg den 19. juli, at når DF lover pensionisterne "guld og grønne skove" svarer det ikke til virkeligheden af ført politik. Pensionisterne får ikke reguleret pensionen efter løn- og prisudvikling og har et stort efterslæb, ældrecheken får kun en mindre del af pensionisterne. Men ratepension til de mere velbjergede må grundet fradrag delvis betales af folk med lavere indkomster. Har DF egentlig gjort noget for svage grupper? Har deres ord bare været valgflæsk? DF har også svigtet i sin kritik af EU. Den tidl. franske præsident Valery Giscard d'Estaing har slået fast, at den nye EU-traktat "i realiteten er det samme" som den forfatningstraktat, der blev afvist af Frankrig og Holland i 2005. Hvis V og K ikke vil en folkeafstemning, vil taburetten dog ikke vakle under Anders Fogh Rasmussen ifølge gruppeformand for DF Peter Skaarup.

Både EU-tilhængere og EU-modstandere må dog anstændigvis udfra en demokratisk indstilling forlange en folkeafstemning.

Jens Chr. Stausholm Christensen
Esbjerg

Krig og kærlighed

I Rom kommer kærestepar i kachot,

hvis det er to mænd, og de kæler og kysser

- det tager vi roligt, vi må jo godt,

men de må ikke, fordi de er bøsser.

Og dog kan det undre. Det virker lidt skørt,

at kærlighed nu skulle være en plage

- vi bomber vist Pakistan, har jeg hørt,

og håber ikke, de bomber tilbage!

Det ser man hver eneste dag på tv

- de bringer hvert øjeblik verden til randen.

Men det kan vi sagtens tåle at se,

når bare ikke de kysser hinanden -

Erwin Neutzsky-Wulff
Havndal

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu