Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
Debat
9. august 2007

Om fejlagtige filmtitler

"Vi kan alle tage fejl af en filmtitel" skriver Braad Thomsen den 8. august i sin kritik af Eva Redvalls hyldest til Bergman den 3. august. Men han har tilsyneladende selv ikke Persona helt present, når han henviser til Hvisken & Råb som der, hvor glasskårsassociationen i virkeligheden hører hjemme. Vel er der glasskår i Hvisken & Råb, men man må da gå ud fra, at Redvall ved, hvad hun taler om, og henviser til den helt centrale scene i Persona, hvor sygeplejesken med overlæg lader et glasskår ligge på terassen, så hendes patient træder det op i foden, hvad der - bogstavelig talt - får filmen til at knække og udløser en afgørende konfrontation mellem de to.

Måske er det i virk eligheden Braad Thomsen, der kunne trænge til et gensyn med nogle af Bergmans film? I alt fald bliver det ganske symptomatisk for hans imponerende subjektive - og derfor grundlæggende ret uinteressante - affejning af Bergmans bestemt ikke perfekte, men på mange måder mesterlige filmværk.

Marc Kellaway
København Ø

SF og folkeret

Villy Søvndal anklager i sit indlæg i Information den 4.-5. august, Enhedslisten for at drive plat spin.

Jeg har ikke til sinde at drive spin, men Søvndals indlæg rejser et par politiske spørgsmål, som skal afklares. Støtter SF nu koalitionens indsats i Irak? For med indsættelsen af helikopterstyrken - der skal virke som rekognonserings-enhed - bliver det ikke danske soldater, der trykker på aftrækkeren, men i stedet de britiske i deres Apache-helikoptere. Men de er der stadig på præcis det samme løgnagtige politiske grundlag. Det er et politisk valg at sende soldater i døden på det grundlag, som SF nu støtter.

Det andet spørgsmål er i forhold til Søvndals udtalelser om de danske tropper i Irak. Søvndal skriver: "Vi simpelthen ikke kan gå ind og støtte grupper, der har til hensigt at skyde på udsendte danske soldater. Punktum." Enhedslisten støtter ingen grupper i den væbnede modstand i Irak - ikke fordi de vil skyde på danske soldater, men fordi dem vi kender til, er dybt reaktionære og tilnærmelsesvis fascistiske. Men rent folkeretsligt har de retten til at gøre modstand. Er det mere forbudt at skyde en dansk soldat frem for en britisk eller en fra US Army? Skal det indføjes i folkeretten, at der gælder særregel om at et besat folk godt må gøre modstand, blot soldaten ikke er fra Danmark?

Peder Hvelplund
Folketingskandidat (Ø)

SF og menneskerettighederne

Afdelingsleder på Institut for Menneskerettigheder, Birgitte Kofod Olsen, skriver 2. august - som svar på mit indlæg af 23. juli - "at en generel kriminalisering af prostitutionskunder vil medvirke til at beskytte kvinder i tvangsprostitution."

Den tilstand, der eksisterer i dag, hvor der ikke er nogen kriminalisering af prostitutionskunder, er imidlertid ikke et brud på menneskerettighederne. Så det er ikke nødvendigt for at leve op til menneskerettighederne at indføre en generel kriminalisering af prostitutionskunderne. Kvinder i tvangsprostitution kan beskyttes på andre og langt mere effektive måder. F.eks. gennem en meget stærkere politiindsats mod bagmænd og gennem en bedre social opfølgning i forhold til de kvinder, der befinder sig i tvangsprostitution.

Til gengæld fremgår det klart af Birgitte Kofod Olsens svar, at "en generel kriminalisering af prostitutionskunder (vil) gribe ind i en basal selvbestemmelsesret og den frie adgang til at vælge erhverv for de kvinder, der ønsker at beskæftige sig som sexarbejdere".

En generel kriminalisering af prostitutionskunder er altså en krænkelse af menneskerettighederne. På den baggrund vil jeg gerne spørge Pernille Vigsø Bagge, om SF er villig til at krænke menneskerettighederne for at få indført en generel kriminalisering af prostitutionskunder?

Anja
prostitueret

Helte eller terrorister?

Hvordan var det nu med de danske modstandsfolk for 67 til 62 år siden?

Var de ikke terrorister, der truede landets stabilitet? Var de følgende ikke farligt kontroversielle, der splittede borgerskabet? Og var de ikke dernæst helte, som vovede skindet og bedrev sabotage mod solide virksomheder og foretog likvideringer af andre danske 'kollaboratører'?

Og efter krigen var det så ikke helt retfærdigt, at de skød landsforrædere og klippede 'tyskerpigernes' hår af, og at nu hele fædrelandet var med og indførte dødsstraf for de, der havde hjulpet besættelsesmagten?

Gad vidst hvordan det ville være gået, hvis nazisterne havde vundet? Ville store dele af befolkningen så være blevet terrorister, kontroversielle og helte, der skar folks hoveder af?

Doris Kruckenberg
Frederiksberg

Thomas Koppels Allé

Venstre i København vil kæmpe med næb og klør for at forhindre at en af byens - nu desværre afdøde - stolte sønner skal have en vej opkaldt efter sig.

Og hvad har Thomas Koppel så gjort, der diskrediterer ham til uddødeliggørelse via et par vejskilte i Sydvestkvarteret? Hvorfor må hans navn ikke erstatte den for venstrefolk så poetiske betegnelse "Pumpehusvej"?

Vistnok fordi han som medlem af et sekterisk - men dog lovligt politisk parti - der sågar har været opstillingsberettiget til folketinget, tillod sig at bruge den i disse år så højt besugne ytringsfrihed til at mene noget om Albanien, Irak og andre eksotiske destinationer.

Gad vide hvor mange historieløse unge VU'ere der bor rundt om hjørnet på Wagnersvej?

Jens Overgaard Nielsen
Virum

Send the marines

Villy Søvndals idé med at lade hjemmeværnet tage sig af de frygtelige dræbersnegle, lignede en joke. Men efter nærmere overvejelse kan jeg godt se, at ideen slet ikke var så tosset. Det har nemlig fået mig til at tænke på, at værnet osse kunne hjælpe Sundhedsstyrelsen med at kontrollere, at rygeforbuddet i landets restauranter overholdes, så der ikke skal gå fire år, inden Styrelsen når rundt til alle restauranter.

Værnet kunne også sættes ind over for hjemmehjælpernes letfærdige omgang med klokken, lærernes uvilje mod undervisningsplaner, unge menneskers fjumreår, de lange ventetider, sorte cyklister, sort arbejde og skattesnyderne.

Og skulle landets Statsminister endelig formaste sig til at indrømme, at han har svært ved at finde folk til at kontrollere sine seneste stramninger, vil jeg råde ham til at gøre, som vore krigskammerater hinsides Atlanten: -send the marines- (læs: hjemmeværnet). Så ville han få sin ryg helt fri - og så ville der slet ikke være noget at komme efter.

Erling Dissing
Marstal

Bigami

Danske mænd må afvise asyl til den to-konede irakiske tolk.

Vi mener, at være gift med én er mere end nok og har ikke fantasi til at forestille os, kvalerne med to som snakker hele, hele tiden og kræver følelsesmæssig involvering fra friskolelus til venindens skilsmisse. To feministdæmonisk forenet i at efterrette ens toiletpapirforbrug, gule gulvpletter fra opretstående urinering, næsehornsagtige afføring, håndvaskskægstubbe, tv valg med vold og sex og især tidsfordelingen mellem børnedressur og kreative venneaktiviteter som fodbold, golfkøllesving og "se lige hende".

To til blomster og kærlighedsytringer mens der tænkes carport og skatteregnskab. To huskepå fødsels- og giftedage og navne der ikke bør forveksle i intime situationer.

To, som ud fra pensionsmidlernes ophobning vil, at man arbejdsmæssigt holder til 70, mens de unge fløse grinhulker af ens "det plejer vi" forslag - og derfor skal man stoppe rygning, reducere sprut til seks døgngenstande og motionere selv om man fiskespræller efter 200 meters vrikkeri.

Fordelen burde være øget sexuel tilgang - men Viagra er dyrt med den forsvindende friværdi - og tit vil man jo hellere sortere de nyvaskede frimærker.

For første gang er jeg politisk enig med Dansk Folkeparti.

Smid ham ud!

Niller Agger
Frederiksberg

Anne Frank III

Nikolaj Lunøe og Cecilie Banke/Sine Molbæk-Steensig har i hver sit glimrende indlæg redegjort for, hvordan det egentlig forholdt sig med Anne Franks dagbog, og hvad det er i dens overleveringshistorie, som Holocaust-benægtere har (mis)brugt til at så tvivl om dens autenticitet.

Men Lawrence Gravers bog An Obsession with Anne Frank (Univ. of Calif. Press, Berkeley 1995) burde nok have været nævnt. Her kan man læse, hvad der - ud over forståelig ærgrelse over at se royalties for, hvad der viste sig at blive en bestseller, gå til anden side - motiverede Meyer Levin til retssagen: han syntes, skuespillet og filmen udviskede Anne Franks jødiske identitet og "almenmenneskeliggjorde" hendes historie for meget og så heri et knæfald for amerikansk mainstream-kultur, der i 1950erne var ret så fjendtlig over for jøder.

Erik Haaest er der formentlig ingen faktuelle argumenter, der kan gøre indtryk på, og Fogh-regeringens håndplukkede smagsdommere, der to gange har skænket skatteborgerfinansieret sponsorstøtte til hans tvivlsomme skriverier, er nok også udenfor pædagogisk rækkevidde. Men tak til Nikolaj, Cecilie og Sine for at rekapitulere kendsgerningerne om den vigtige bog for os andre!

Therkel Stræde
Lektor i samtidshistorie

Værdiernes værdi

Et par dråber malurt i Thue Kjærhus' debatartikel om VK-regeringen og de danske værdier (4. august). Der bydes på tyndt øl, tilmed i et sprog, der bringer den passage i salig professor Paul V. Rubows essay Mit bibliotek i erindring, hvor han begrunder fraværet af lærebøger i sine reoler med, at de er skrevet i et sprog, der egner sig til at forgive rotter med.

Enkelte politikere er efter TK's mening særligt egnede til at føre 'værdikamp'; ikke mindst præstefætrene Krarup og Langballe samt statsministeren tilskrives intellektuelt potentiale til at fægte bemærkelsesværdigt for deres respektive værdiudgaver. Det kan TK have ret i. Vel at mærke hvis der i intellektuel kapacitet i præsternes tilfælde indregnes kvalmende nationalisme og perspektivløst fremmedhad, i statsministerens en iøjnespringende smidighed - f.eks. til med en hjemmestrikket udgave af den danske besættelseshistorie at legitimere hans engagement i Bush's Irak-bommert - plus evnen til generelt at ignorere kritiske spørgsmål, herunder ombudsmandens.

Alt under (intellektuel?) henvisning til, at der ikke er noget at komme efter. Angående Ny Alliances Gitte Seeberg er Thue Kjærhus derimod bekymret, når der skal føres intellektuel værdikamp.

Hun risikerer let at blive opfattet som "naivist", frygter han. Igen kan han have ret, hvis man i naivitet indregner evnen til åbent og præcist at udtrykke ægte harme. Det gjorde hun med ordene "nok er nok" om sit syn på Dansk Folkepartis hærgen i dansk politik. Som sommerens værdipolitiske pletskud skal der nok være dem, der opfatter bemærkningen, nu Marianne Jelved har indstillet skydningen.

Jørgen M. Andersen
Risskov

Tiltrængt pause fra Jeppe Nybroe

Det var da på tide, at vi seere fik en pause fra DR's smørdreng, Jeppe Nybroe. Ikke alene var han elendig til at interviewe, han afbrød også altid sine medværter, når der var indslag om den kongelige barnedåb for nylig. Saglighed, nej. Underholdning, ja. Så hvem skal vi nu krumme tæer over? Anja Petersen, Frederiksberg

Om at nå frem

Når man har nået dét, man skal nå, kan man hjælpe andre med at nå, det de skal nå.
Leif Grage
Valby

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her