Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
Debat
29. august 2007

Bøger og køn

Kirsten Klercke, København

Hvorfor skal den svenske debat om kvindelige krimiforfattere forblive uanalyseret? Findes der overhovedet ordentlige litteraturanalytikere i Danmark nu om dage? Skønlitteratur er baseret på en identifikation - at faglitteratur altid har en rest af dette, forbigår jeg her - jo bedre litteratur, jo mindre identifikationskontrakt, men den er der nu engang - og kvinder kan godt læse med manden og hans biler, hans hæsblæsende relation til damer, men mænd kan ikke det modsatte, altså læse om børn og madlavning etc som tema. Det er ok. Men det er virkelig dumt, at man ikke forstår, hvad skønlitteratur er, og hvad kønsforskellen er.

Lindbloms speciale

Søren Winther Lundby, Nyt Europa, København

Henrik Guldborg roser den 24. august Jakob Lindblom for hans nye universitetsspeciale, der angiveligt viser, "at EU fører en nationalistisk politik". Vi har sendt Lindblom en mail for at få specialet at se. Desværre uden held. Det kunne ellers være interessant at se, hvordan han er nået frem til sin konklusion.

Lindblom mere end antyder, at Europa-Kommissionen ligger inde med en forkromet plan for, hvordan EU's borgere kan bibringes mere fællesskabsfølelse, f.eks. via EU's kulturpolitik. Det er i bedste fald en forhastet konklusion. EFAH, en af de store europæiske ngo'ere, forsøgte for et par år siden at få øget EU's kulturbudget fra syv cent pr. borger pr. år til 70 cent. Kampagnen endte desværre milevidt fra de 70 cent. Hvordan passer denne case ind i Lindblom og Guldborgs univers?

I det 21. århundrede handler det ikke om at vælge det lokale, nationale, kontinentale eller globale niveau, men om at finde den rette balance mellem alle niveauer. Det bedste værn mod nationalisme er, hvis vi som borgere kan skabe personlige relationer til mennesker i andre lande. Her kan både EU og medlemslandene gøre meget mere. EU-modstandere kan i mellemtiden overveje om en nedlægges af EU vil give mindre nationalisme i Europa.

Velfærdsreform

Synne Kroman, Hellerup

Efter Socialdemokraternes velfærdsudspil med de mange konkrete borgerrettigheder inden for den offentlige sektor, fulgte tirsdag den 21. august regeringens Velfærdsreform, fremlagt besnærende af Fogh. Umiddelbart lyder 50 mia. kr. til sygehuse og skoler som et stort beløb. Da dette skal afregnes over 10 år, og Hjort Frederiksen nylig har pralet med, at statskassen har fået et yderligere overskud på 20 mia. kr., virker beløbet som en klatskilling. Det kan slet ikke dække mange års nedskæringer i den offentlige sektor med løbende nedslidning af såvel bygninger som personale med forringet service til følge.

I regeringens velfærdsreform indgår også skattelettelser for 10 mia. kr. årligt, som skal finansieres gennem forhøjelser af energiafgifterne. Til trods for Foghs løgn - for åben skærm - om at "de laveste indkomster får større lettelser" viser bl.a. analysen fra Danske Banks chefanalytiker, at det modsatte er tilfældet. Yderligere vil forhøjede energiafgifter ramme de laveste indkomster hårdest.

Regeringens politik har på trods af mange fraser ført til dårligere liv for de svageste grupper og et usundt arbejdsliv for de beskårne offentlig ansatte. Med Kommunalreformen har kommunerne fået frataget milliardbeløb og hermed fået forringede muligheder for at indfri nødvendige opgaver .

Ned i arbejdstid

Ole Kropp, Bagsværd

Det er da herligt med skattelettelser, så kan den almindelige dansker få råd til at gå lidt ned i arbejdstid!

Åh, hvilken lise!

Vagn Søndergaard, København

Længe var DR's Deadline det eneste værd at se.

Så blev selv dén kedelig, lige til at lukke lukke.

Endelig den 27. august kom Kurt Strand tilbage:

Og vi fik et livgivende Michael Moore interview.

Hvad blev de enige om i Thy?

Søren B. Andersen, Odense C.

Nicolai Zwinge havde mandag hele to sider til at skrive om den nye nationalpark i Thy, men udover mange rosende ord om Ejner Frøkær, var artiklen næsten tømt for konkret information om Danmarks første nationalpark. Ud fra artiklen kan dog udledes, at de lokale landmænd var imod én bloc, at der siden viste sig en stor lokal interesse, samt at landmændene fik en vetoret fra daværende miljøminister Hans Christian Schmidt, og har man en sådan, er det jo nemt at deltage i 'forhandlinger'.

Så de spørgsmål, jeg godt vil have afdækket vedrørende den thyboske nationalpark, er følgende; Hvordan adskiller den sig fra de ideer, der var udtrykt i Wilhjelm-udvalget? Herunder hvilke indrømmelser fik landmændene? Når man i artiklen læser om "garanti for frivillighed og kompensation" til landbruget, kan man godt have den mistanke, at der reelt ikke er sket så meget i Thy udover, at de allerede store fredede arealer nu kan sætte et nyt skilt op og kalde sig Nationalpark.

Nyvalg tak

Ulla Jessing, Virum

Kreativ bogføring, det er Anders Fogh Rasmussens skatteplan og planen for højere miljøafgifter, som ændrer næsten ingenting. Hvordan skal vælgerne reagere på dette pokerspil? Kun nyvalg kan rense luften.

Krarups sammenhæng

Geert Heldager Nielsen, Søborg

Den 25. august opfordrer Søren Krarup modstandere af den danske deltagelse i Irakkrigen til at betragte problemet i sammenhæng og perspektiv. Nu kunne man jo fortælle Krarup, at sammenhænge er noget, der bliver konstrueret af den enkelte ud fra overblik over fakta, teorier om, hvordan disse fakta skal forståes, og farvet af de fordomme den enkelte bringer til bordet. Selv om man er uenig med Krarup, kan det godt være, man ser tingene i sammenhæng.

Hvordan skaber Krarup så sammenhæng? Han vælger et par årstal med 1.400 års mellemrum, griber begrebet islam og skøjter over tidssvælget med et par hurtige nik til årstallene 1529 og 1683 og stiller sig herefter i positur, som havde han sagt noget meningsfuldt.

Modstandere af krigen i Irak kan være det af helt konkrete grunde: 11. september, som igen og igen bliver brugt som undskyldning for de mest uhyrlige forbrydelser fra vestlig side, er aldrig blevet reelt undersøgt. Den forklaring, vi er blevet præsenteret for, om 19 mænd fra Saudi Arabien, er usammenhængende.

Hvordan kan det meningsfuldt medføre angreb på Afghanistan og Irak?

Hvordan kan nogen betragte døde irakere som statuering af et eksempel og være stolt af det?

Hvad vil Ny Alliance?

Bodil Nielsen, Tåstrup

Ny Alliances ( NA) formand, Naser Khader, har udtalt til pressen, at NA vil være et alternativ til Dansk Folkepartis strammme, inhumane politik på udlændinge- og asylområdet, så de nuværende stramme regler skal ændres! Men Nasar Khader har også udtalt: "Der skal ikke ændres ved den restriktive flygtningepolitik. Dem der får afslag, skal udvises."

Det lader altså til, at Naser Khader ikke kan forstå, at de flygtninge, som har fået afslag på asyl på trods af beviselig tortur, fængslinger og forfølgelser i deres hjemlande, ikke tør vende hjem.

Har du glemt sagerne om iranerne Askan eller Alae Ghadi m.fl.? F.eks. Askan blev sendt retur til tortur i to år i Iran efter afslag på asyl i Danmark, hvortil det mirakuløst lykkedes ham at flygte til Danmark, hvor han så først fik asyl. Må vi vælgere ikke godt få en klar udmelding fra dig angående flygtninge- og udlændingepolitiken?

Baath-partiet afgør fremtiden

Carsten Kofoed, København N

Det irakiske marionetstyres 'ledere' for Iraks arabiske sunni- og shiamuslimer samt kurdere er - efter amerikansk pres - enedes om, at medlemmer af Saddam Husseins Baath-parti kan genindtræde i civile og militære stillinger.

Dette udtrykker styrken hos Baath-partiet, som besættelsesmagten forbød efter Bagdads fald og siden forgæves har forsøgt at udrydde. Partiet er den ledende og samlende kraft i irakernes modstandskamp. At partiet spiller denne rolle skyldes ikke kun, at det gennem 35 år var regeringsbærende og stadig er Iraks største parti, men også at det - modsat marionetstyrets sekteriske partier - samler irakerne på tværs af religion og etnicitet.

Baath-partiet har udsendt et detaljeret befrielsesprogram, hvori partiet ikke accepterer andet end besættelsesmagtens fuldstændige og betingelsesløse tilbagetrækning. Herefter vil en national enhedsregering bestående af modstandsfolk og andre patrioter styre Irak i to år frem mod afholdelsen af frie, demokratiske valg.

Besættelsesmagten myrdede Saddam Hussein, men hans parti afgør Iraks fremtid.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her