Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
2. august 2007

Sport og politik

Som en af de ca. 25 personer der tirsdag aften deltog i 'Boykot Israel'-demonstrationen ved parken i København, gjorde jeg et par observationer. At fodboldfans, for størstedelens vedkommende er en flok patetiske ignoranter, er vist ikke nyt. Men blandt de få, der kunne kommunikere i hele sætninger, florerede en udbredt misforståelse: At politik og fodbold ikke kan blandes sammen. De mente i ramme alvor, at det var langt under bæltestedet at benytte en fodboldkamp til at gøre opmærksom på, at Israel: Den vestlige verdens kæledække - et land der nyder yderst favorable handelsforhold i EU og modtager enorme mængder våben fra USA - på fjerde årti opretholder en brutal og undertrykkende besættelse af et andet folk. At de fortsat ignorerer en legio af FN-resolutioner, myrder civile mænd, kvinder og børn samt demokratisk valgte repræsentanter i hobetal. De bygger ulovlige og FN-stridige bosættelser i de besatte områder, og forbinder disse med et netværk af veje eksklusivt for jøder osv. Osv. Og faktisk fungerer de som et fuldt og legitimt medlem af det internationale samfund, uden at der drages de mindste konsekvenser af denne brutale adfærd.

Men, og her er pointen, misforståelsen består ikke i demonstranternes sammenblanding af sport og politik. Men i sports - fans, udøvere og direktørers, febrilske forsøg på at adskille de to.

Toke Andersen
København V.

Dårlig mobning

God mobning består i at chikanere præcis så meget, at offerets livskvalitet reduceres maksimalt, men uden at overskride den grænse, hvor offeret tager sit tøj og går. Dette er gået galt i forhold til folkeskolelærerne. Det er jo ikke undervisningsfunktionen som sådan, der er problemet. Dem, vi ønsker at ramme, er den type mennesker, der vælger at blive lærere (en del af kulturkampen). Nu søger de tilflugt andre steder, så vi skal ud at opspore dem, hvis vi skal kunne genoptage mobningen.

Politikere og medier kunne trænge til lidt efteruddannelse udi mobningens ædle kunst (her kunne man, som på alle andre områder, lære af det private erhvervsliv).

G. Petersen
Hornslet

Asmaas udtalelser

Da tyskerne under anden verdenskrig undsatte den danske hær med forsvaret mod de onde britere og amerikanere, tog den danske regering imod dem med åbne arme. De tog også imod de velmenene tyske forslag om en regeringsrokade, sådan at den danske regering kunne gavne den danske befolkning mest muligt, og give mest mulig frihed til den danske befolkning.

Populært er politikken i denne periode kaldet samarbejdspolitikken. Tyskerne hjalp ydermere med at udbygge den danske hærs styrker, hjalp den danske økonomi, beskyttede den danske pressefrihed og bekæmpede med styrke og opofrelse det danske samfunds fjender.

Desværre var nogle små, spredte danske grupperinger ikke klar over, hvilket gode det var at have tyskerne i landet, så de begyndte at lave blodige terroraktioner, hvorigennem de destabiliserede den demokratiske proces, ødelagde den danske økonomi og det gode samarbejde mellem den eviggode, venlige Hitler og den lærevillige danske regering, som havde brug for Hitlers erfaringer med at opbygge et godt, demokratisk samfund. Heldigvis kunne den danske regering se at disse terrorister skulle slåes ned med hård hånd, og derfor blev flere af grupperne heldigvis udslettet, inden de kunne gøre permanent skade. Desværre undsatte ondskabens akse, USA og Storbritannien, de danske terrorister, og til sidst pressede de den legitime, danske regering til at gå af.

Nu er der sikkert flere, der kan se parallelen til dagens debat om Asmaas udtalelser. Jeg vil gøre det endnu klarere ved at sige, at der er en parallel: Man kan udskifte tyskerne med den USA-ledede koalition, den danske regering med den irakiske regering, Hitler med Bush og så videre. Hvis man så skal se på historiens lærdom, hvilken folkevalgt politiker har så råd til ikke at give Enhedslisten ret?

Esben Andersen
Viborg

Begrebet landsforræderi

Lige så sandt det er at kalde Asmaas tørklæde for er et reaktionært, kvindeundertrykkende symbol, lige så sandt er det at kalde de såkaldte irakiske tolke - som det officielle Danmark hylder for deres samarbejde med besættelsesmagten - for landsforræddere.

Det er udtryk for inkonsistens, dobbeltmoral og dobbeltstandard, altså hykleri af værste skuffe at kalde de danskere, der samarbejdede med besættelsesmagten, Nazi-Tyskland under Anden Verdenskrig for landsforræddere, samtidig med at man bifalder nutidens irakiske ditto. Med den åbenbart tvetydige holdning til landsforrædere, alt efter om de er på vores side eller ej, anes der samtidig en underliggende racisme og manglende anerkendelse af det irakiske folks ligeværdighed med det danske. Man må have en konsistent holdning til begrebet landsforrædder, hvis man skal være troværdig. Og det uanset om man nyder fordele af dette "samarbejde" eller ej. Da CIA sambejdede med sovjetiske dissidenter, brugte man dem langtovervejende til at få oplysninger ud af, men derudover havde man kun foragt over for dem. Den nationalistiske, chauviniske amerikanske befolkning har bestemt aldrig haft noget til overs over for landsforrædere.

Og det bliver ikke bedre af, at det er en "lovligt" valgt irakiske regering, der officielt bekæmper oprørerne. Det er og bliver en quislinge-regering, en besættelsesregering, der jo hellere ikke tillod Baath-partiet at stille op. Eller var det amerikanerne der ikke tillod ?

Per Dørup Jensen
Ålborg Øst

Eftertænksomhed hos Irak-soldater?

De danske soldater på jorden i Irak er på vej hjem. Tilbagetrækningen skyldes ikke "fuldført mission", men den irakiske modstandskamp, som har givet de tab og den modstand, der har påvirket Folketinget og gjort Irak-krigen til en tabersag.

Som aktiv krigsmodstander gennem fem år har det dog været bedrøveligt at høre danske Irak-soldater beskylde krigsmodstandere for illoyalitet over for Danmark.

Krigen i Irak var FN-stridig, ifølge international lov en krigsforbrydelse og er endt i en kæmpemæssig humanitær katastrofe. Det er fakta og komplet umoralsk at støtte, uanset hvad soldaterne selv mener, at de har gjort.

Havde soldaterne lyttet til krigsmodstanderne i stedet for krigspolitikernes løgne, var otte af dem ikke døde i USA's oliekrig. Måske skulle man overveje, hvorfor Danmark har et forsvar? Danske soldater på fremmed jord har intet med forsvar af Danmark at gøre. Det kaldes besættelse og er aldrig populært ? hverken ude eller hjemme.

Carsten Kofoed
København N

Åndedrætsterapi

En kommentar til M. L. Sjølies artikel, 'Sult' d. 31. juli.

Til Maria og hendes lidelsesfæller vil jeg gerne sige, at den tjekkisk-amerikanske psykiater, Stanislav Grof siden 1980'erne har udarbejdet en overvejende kropslig terapeutisk metode, der bedre end antidepressiv medicin og samtaleterapi. En metode, som egner sig til at udforske og behandle den ubestemmelige angst og indre tomhed, tidvise skyldfølelse, skam og samvittighedskval, som anoreksien kan indeholde.

Det drejer sig om åndedrætsterapi, der enkelt beskrevet bygger på sessioner med hyperventilation under musiklytning. Derved gives adgang til dybere lag i psyken med rod i bl.a. fosterliv og fødsel, hvor årsager til anoreksi sandsynligvis skal søges snarere end i de givetvist medvirkende fænomener som medier, modebranche og diverse madkampagner.

Gustav Hansen speciallæge i psykiatri

Oppositionens nye vindersag

Det kan blive realpolitisk nødvendigt for regeringen at udskrive en folkeafstemning om EU-traktaten, hvis Socialdemokraterne kræver en folkeafstemning, fordi de et flertal af befolkningen og af S og R's vælgere ønsker en folkeafstemning, uanset om de er for eller imod traktaten.

S kan miste vælgere til DF, og R kan miste vælgere til Ny Alliance, hvis de ikke kræver en folkeafstemning.

En del vælgere fra K og V anser spørgsmålet for at være et nationalt spørgsmål og vil derfor vil stemme på DF, hvis regeringen nægter at udskrive en folkeafstemning.

Andre K og V-vælgere mener, at det er et principielt, demokratisk problem at den eneste grund til, at den omfattende suverænitetsafgivelse til EU-systemet ikke udløser en folkeafstemning er at den sker i et ikke nærmere bestemt omfang. Det er ikke imod Grundlovens ord, men mod dens ånd ikke at udskrive en folkeafstemning og mange vil derfor stemme på Ny Alliance.

Mange DF-vælgere ville egentlig helst stemme på Socialdemokratiet, men synes, at partiet ofte ikke er nationalt nok, og vil komme tilbage til S fra DF og give oppositionen flertal, hvis S kræver en folkeafstemning.

Jakob Schmidt-Rasmussen
København S

Prostitution og menneskerettigheder

Anja fra Team-Gimel stiller i et læserbrev den 23. juli et meget konkret spørgsmål i forlængelse af min kronik 'Sexslave eller sexarbejder'.

Hun spørger, om en generel kriminalisering af prostitutionskunder er i overensstemmelse med menneskerettigheder, når effekten er, at der gribes ind i prostitueredes frie valg af erhverv.

Et svar på det spørgsmål kræver, at vi ser prostitution på en nuanceret måde. Vi er nødt til at skelne mellem det sexslaveri, som handlede kvinder er ofre for, den tvangsprostitution, som socialt og økonomisk udsatte kvinder er udsat for og så det sexarbejde, som nogle kvinder vælger frivilligt at engagere sig i.

Og så er vi nødt til at formulere forskellige strategier for at beskytte de tre grupper af kvindelige prostituerede.

I forhold til sexslaver og andre tvangsprostituerede er det min opfattelse, at et egnet redskab til at bekæmpe efterspørgslen er kriminalisering af kunderne.

Men det skal suppleres af andre tiltag, der sigter direkte mod at beskytte kvinderne mod de alvorlige krænkelser, som de dagligt lever med.

Og med oplysning til kunderne, til potentielle ofre og borgerne i almindelighed om de livslange konsekvenser af tvangsprostitution.

Derimod bør det selvvalgte job som sexarbejder behandles på lige vilkår med andre erhverv. Det kræver regulering af erhvervet, både lovbestemt og i form af branchens selvregulering. Ligesom det fordrer forståelse for, at den udbudte ydelse er bestemt af kvinden og ydes på hendes betingelser, altså et opgør med normen om, at kunden køber en sexvare, som kan bruges til hvad som helst.

Mine menneskeretlige overvejelser fører derfor til det svar, at en generel kriminalisering af prostitutionskunder vil medvirke til at beskytte kvinder i tvangsprostitution, men også gribe ind i en basal selvbestemmelsesret og den frie adgang til at vælge erhverv for de kvinder, der ønsker at beskæftige sig som sexarbejdere.

Birgitte Kofod Olsen
afdelingsleder Institut for Menneskerettigheder

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu