Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
27. august 2007

Velklædt

Herbert Rosenbaum, Gentofte

Aldrig før i Danmarks historie har så mange velklædte borgere tjent så mange penge for at bestille så lidt.

2+2=4 ?

Kjeld Chr.Krarup, København Ø.

Nu rejses der fra flere sider tvivl om beregningsgrundlaget for regeringens bebudede skattelettelser.

Da Anders Fogh er mindst lige så troværdig som Georg Bush er der naturligvis intet at komme efter heller dér.

Metal hjælper de rigeste

Peer Pedersen, Frederiksværk

På Dansk Metals sidste kongres har været debatteret rimeligheden af, at de 23000 højest betalte metal medarbejdere skulle betale topskat, det ændre vel ikke på at det er de svageste medlemmer fagforeningen er til for at hjælpe.

Som jeg og de fleste andremedlemmer ser det, er det et udtryk for, at Dansk Metal ikke forstår, hvorfor fagforeningen er sat i verden. Sammenhold gør stærk, og lige løn for lige arbejde burde stadig være slogan fagbevægelsen værtsatte.

Netop det at Dansk Metal falder på halen for den siddende regering og Dansk Folkeparti samt glemmer tidligere tiders sammenhold gør at i synger på sidste vers, og at medarbejderne af Dansk Metal snart bliver arbejdsløse.

Hvorfor være medlem af en fagforening der hylder egoismen, Ny Løn, og støtter de økonomisk stærke medlemmer, topskatten.

Prøv engang at se på jeres lønstatistik, ikke gennemsnitslønnen men top og bund løn så vil du se, at afstanden er uacceptabel.

Ødelagt skolestart!

Kai Dalsgaard,Ulfborg

Nu sidder vore skolebørn med nye bøger og nye skrivehæfter. Hvem husker ikke glæden derhjemme ved at forberede skolestarten og indbinde de nye bøger og hæfter?

Sådan er det ikke alle steder. Ifølge telegrambureauet Prensa Latina har den israelske regering forbudt at indføre papir til at trykke skolebøger. Derfor må de palæstinensiske skolebørn i Gaza til september komme til deres klasseværelser uden blyanter, bøger og papir p.g.a.den israelske blokade. Også på undervisningsområdet er et af de tættest befolkede områder i verden ved at blive en forarmet ghetto, en kollektiv afstraffelse fordi de på demokratisk vis valgte en Hamasledet regering.

Den USA-venlige præsident Abbas på Vestbredden har endog truet med ikke at anerkende eksamensbeviser fra Gaza. Igen er det børnene det går ud over. Ikke ved en kulturkanon men nu ved boycot af undervisningsmidler på storpolitisk baggrund. Hvad siger Danmarks lærerforening til dette overgreb?

Demokrati forpligter

Per Thygesen-Poulsen, Sorø

I debat 22.8 erklærer Dorte Høeg Brask 'den nøgne journalist' for en illusion. "Hvem kan stille sig over for virkeligheden og påstå at de ikke er aktører, men blot formidlere."

Men journalisten kan ikke derfor frikendes for fusk og falsk; tværtimod. Et diktatur efterspørger ikke borgernes velinformerede stillingtagen. Man kan redigere, fortolke og, som Dorte Høeg Brask siger, "fremme vores iagttagelser eller pointer med de virkemidler vi har."

Men i et demokrati er det vigtige ikke journalistens mening. Borgeren skal gerne danne sig sin egen. Derfor har hun brug for fair og rimeligt sand information. Journalistens særlige forudsætninger forpligter netop til ekstra omhu i formidlingen.

Censur er knyttet til diktatur. Og ordet selvcensur får enhver journalist til at stejle. Helt berettiget, hvis man dermed mener fravalg af sider af virkeligheden som ikke vil behage denne eller hin.

Men der er opgaver jeg ikke påtager mig, redaktionelle vinkler jeg ikke anerkender, personforfølgelser jeg ikke tager del i, medier jeg ikke optræder i. Det skal andre ikke opstille regler for, det er hver enkelts eget ansvar. Glem alt om selvcensur. Tal i stedet om selvrespekt. Journalistens og mediernes.

En portion opium!

Orla Christiansen, Aabenraa

"For mennesker, hvem jorden ikke har mere at byde på, blev himmelen opfundet - Ære være denne opfindelse -, som gød nogle søde, søvndyssende dråber i den lidende menneskeslægts bitre kalk, åndeligt opium, nogle dråber kærlighed, håb og tro!" Sådan omtrent ser Bang-Møllers alternativ (20. august) til velfærdsstatens massive "dennesidiggørelse af den menneskelige tilværelse" ud. Mindre politisk erstatningsreligion (altså mindre velfærdsstat) i det offentlige rum, mindre nord-europæisk protestantisk egoisme til fordel for en mere rendyrket portion religiøst opium i samfund-et.

Hvor ynkeligt kan det blive! Kanske så galt, at Bang-Møller med lidt ond vilje deler velfærdsop-fattelse med Velfærdsudvalget?

Man kan jo miste hovedet på mange måder og er derfor så også hele tiden spændt til det yderste for at se, hvem det næste gang går ud over - og hvordan! Opsigtsvækkende er hans betragtninger i al fald, om end på en fattig måde. Fattig, fordi hele Biblen jo emmer af den af Bang-Møller så inderligt undsagte denne-sidiggørelse, af at verden skal erobres, men dog lige præcis også af et helt igennem privatiseret gudsforhold. Til gengæld oser Bang-Møllers egen ordrige ørken af ophavsmandens uheldigt ånds-forladte fatamorgana ud i bibelforståelse - og velfærdsstatens umulige genealogi.

Useriøs forside

Ester Blum Petersen Roskilde

Jeg synes, at de næsten daglige forsider med 'angreb' på Anders Fogh er useriøse og EkstraBlads-agtige!

Tyrkiet viser vej

Nur Beier, Istanbul

Det overvejende vestlige udtryk efter det tyrkiske parlamentsvalg er en bekymring over, hvor landet er på vej hende. Bekymringen bunder i konservativ-liberal AKP's valgsejr. Ved stemmeboksene har Tyrkiet vist den muslimske verden, at det er anderledes. Der er snarere grund til vestlig glæde.

Valgresultatet markerer ikke en frigørelse med sekularismen. Valgsejren for AKP, hvis islamiske rødder er for indlysende til at overse, åbner en ny kapital i Tyrkiets lange søgen efter at definere sin identitet i 21. århundredes verdensbillede og markerer nyfødslen af et hybrid politisk og sociokulturelt væsen: sekulær islamisme.

Valget er en triumf for landets demokratiske institutioner. Det markerer et vendepunkt i landets republikanske historie, i den forstand at det for allerførste gang gav muligheden for at sige det sidste ord om deres lands fremtid til Tyrkiets befolkning og ikke til Tyrkiets militære establishment.

Den overældende brede opbakning Erdogan fik - især kanonsejren i de sydøstlige kurdiske områder - er en tillidserklæring til AKP's økonomiske reformer og kamp mod korruption.

Hvis man alligevel vil fiksere på, at AKP i sit inderste væsen er et islamisk parti, så er det fair at sige, at de politiske og folkelige forståelser på det mellemøstlige landskort ikke engang en lille smule kan nærme sig de fundamentale principper, populistiske hensigter og den oplagte laissez faire politik, AKP står for.

Med en politik baseret bl.a. på freemarket reformer, tættere relationer til Europa og opretholdelsen af kontakter med Israel er Erdogan snarere i en klasse med Gordon Brown og Nicolas Sarkozy end med de konservative ledere fra de fleste islamistiske partier i nærregionen .

Hvorledes AKP og Tyrkiet vil forsone islam og sekularismen, bør derfor være det vigtigste aspekt, udenforstående, og især i den sekterisk befæstede Irak bør prøve at forstå og følge tæt efter, for modellen vil gavne alle parter

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu