Kommentar

Masseødelæggelses-vejr

Demonstranterne i Heathrow er ikke klimatosser, men aktivister der vil stoppe vores søvngængerfærd imod klimakatastrofer
16. august 2007

I denne uge er over 2.000 mennesker mødt op ved Londons Heathrow lufthavn med telte og soveposer. Ikke for at tage med prisbillige charterfly til Sydens solbeskinnede strande, men for at henlede deres medborgere og offentligheden på det masseødelæggelsesvejr, vi er ved at slippe løs over vores klode.

For at forstå, hvorfor dette er absolut nødvendigt, behøver man blot at kaste et blik på den verden, som skeptikere og benægtere ikke vil se. De to lande, som er dømt til at drukne pga. global opvarmning i min levetid, er allerede ved at forsvinde under bølgerne. Næsten halvdelen af Bangladesh står under vand, mens dette læses, efter monsun-regnstorme, der har været fire gange så voldsomme som vanligt. 10 mio. mennesker er nu hjemløse i regionen. Og på øgruppen Maldiverne overskyllede kæmpebølger på 4,5 meter 68 øer tidligere i år. Øboerne ved, at disse bølger bliver højere år for år, og at de inden længe vil skylle deres huser og byer bort for evigt.

Vi lever i en tid, hvor den politisk vigtigste del af nyhedsdækningen er vejrudsigten. Jeg har netop besøgt Darfurs grænseegne og talt med overlevende fra det første folkemord udløst af global opvarmning. I årtier kom de arabiske nomader og de bofaste afrikanske agerdyrkere godt ud af det med hinanden med aftalte procedurer for, hvordan de skulle deles om de tilgængelige vandressourcer. Men som FN's generalsekretær Ban-Ki Moon for nylig forklarede: "For to årtier siden begyndte regnen i Sydsudan at udeblive. Ifølge FN's statistik er nedbørsmængden gået ned med 40 procent siden begyndelsen af 1980'erne". Og dette var, tilføjede han, så godt som givet en følge af den globale opvarmning.

Med en hastigt svindende vandforsyning brød den skrøbelige pagt mellem Darfurs arabiske og afrikanske folkegrupper sammen. Den ene part besluttede sig så for, at eneste overlevelsesmulighed lå i at drive dens tørstige rivaler ud af området - eller ned i en massegrav.

Det er ikke kun den fattige verden, der rammes af destabiliseringen af planetens klima. Storbritannien blev denne sommer ramt af oversvømmelser så voldsomme, at de statistisk kun skulle indtræffe hver 200. år. Dette var anden gang på seks år.

Søvngængerfærd

Demonstranterne ved Heathrow forsøger at ruske os vågne, så vi ikke søvngængeragtigt fortsætter ud i stadig mere af dette. I denne uge må de se sig udskældt som "vandaler", "klimatosser" og "økoterrorister".

Sidste år protesterede de ud for kulkraftværket Drax i Yorkshire. Dette år har de valgt Heathrow - en lufthavn, der åbnede sin femte terminal i marts og planlægger en sjette. Den kraftige vækst i flytrafikken rummer i sig selv garanti for, at Storbritannien ikke vil kunne nå selv sine mest beskedne miljømål.

Flytrafik tegner sig for næsten 20 procent af den britiske andel i menneskeskabt global opvarmning, og i modsætning til andre faktorer vokser den uafladeligt. En af verdens mest ansete klimaforskergrupper, Tyndall Centre for Global Warming, har beregnet, at lufttrafik alene vil opsluge 134 procent af regeringens planlagte reduktion af drivhusgasser før 2050. Selv hvis vi skrottede hver bil og nedlagde hver fabrik, ville flyvning altså sikre os fiasko. Og hvis Storbritannien som et af verdens rigeste lande ikke kan nå sine mål, kan det dårligt presse andre til at forsøge det.

I stedet for at forholde sig til dette højest virkelige og overbevisende argument, har skeptikere og benægtere opfundet stråmænd til at nedrakke demonstranterne med.

"Vil I da fastholde den fattige verden i fattigdom", lyder det. Næ, det er den globale opvarmning, der skaber fattigdom - spørg blot indbyggerne i Darfur. I er, vrængede The Times, "dogmatiske fjender af videnskab". Nej, vi har overvældende videnskabeligt belæg bag os.

"Men at lukke af for flytrafik vil skabe store praktiske vanskeligheder," indvender man så.

Faktisk har aktivistgruppen Plane Stupid! et praktisk gennemførligt program til reduktion af flytrafikemissioner. Første punkt er enkelt: Stop al statsstøtte til luftfarten (i Storbritannien løber denne op i 10 mia. pund om året) og overfør den til renere, grønnere transportformer.

Plane Stupid! har yderligere to krav: Stop al udbyggelse af lufthavne og indstil alle kortdistance-flyvninger. For det viser sig forbløffende nok, at de to hyppigste destinationer for afgange fra Heathrow er Manchester og Paris, som kan nås næsten lige så hurtigt med et 10 gange mindre forurenende tog. Halvdelen af alle flyvninger i Europa er på ruter under 500 kilometer, men flyvning burde være den allersidste rejseudvej, som vi kun benytter, når andre alternativer er udtømt.

Dobbeltmoral

Siden anklager for dobbeltmoral er blevet en yndet afledningsmanøvre - tænk bare på Al Gore og hans husstands elektricitet - bør jeg måske forklare min egen praksis i forhold til CO2-emissioner. Nuvel, jeg ejer ikke en bil og undgår så vidt muligt at køre i en, og jeg flyver aldrig på korte distancer. Det er rigtigt, at jeg flyver på lange distancer, men det har jeg i reglen professionelle grunde til. Jeg bilder mig ind, at mine rapporteringer om menneskeretskrænkelser i fjerne lande måske kan retfærdiggøre, at jeg udleder lidt mere CO2. Men jeg ved da godt, at mine undskyldninger ikke vil gøre indtryk på hverken atmosfæren eller den globale opvarmnings ofre.

Men det er ikke nok, at vi er nogle få, som frivilligt pålægger os selv visse restriktioner, når alle andre bare fortsætter ufortrødent. Vi er alle nødsaget til en selvbeherskelse, der må gøres lovpligtig. Alternativet er dødsspiralen imod klimakaos. Derfor er deltagelse i demonstranternes klimalejr ud for Heathrow endnu vigtigere end at skifte til energisparepærer eller udskifte sin bil med en hybridmodel. Det er det vedholdende og massive kollektive pres på vores politiske ledere og ikke spredte, individuelle forbrugervalg, som verden behøver mest i dag.

© The Independent og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Klimatrusselen bør tages alvorligt, men man bør være forsigtig med at
"jump to conclusions" om årsagerne til de uår vi nu oplever i stadig hurtigere takt. Det betyder ikke, at jeg mener man skal tage f.eks. H. Svensmarks mærkværdige forkvakling af den geologiske historie i "Viden Om"s sidste propagandaudsendelse for olie- og billobbyen alvorligt (Svensmark, der udråbtes til "klimaforsker", men åbenbart ikke er klar over selv de mest elementære facts i klimahistorien, indførte f.eks. en global istid på ikke mindre end en milliard års varighed til erstatning for den alle geologer opererer med i slutningen af prækambrium for ca. 690 millioner år siden, uden åbenbart at være klar over at det ville betyde at denne istid stadig skulle være i gang! Den slags kan ikke tages alvorligt men er propaganda på niveau med Tage Voss' for tobaksindustrien i sin tid.)

Men det er vigtigt at være nøje med begrundelserne for at vi skal begrænse vore CO2-udslip. Begrundelsern må ikke skabe den illusion, at bare vi begrænser vore udslip, vil hele problemet blive løst. Der findes, og vil altid være, naturlige klimaændringer. Hvor meget i den nuværende udvkling der er naturligt, og hvor meget menneskeskapt, kan vi give kvalificerede gæt på udfra klimamodeller - men vi kan aldrig blive sikre. Begrundelsen for at vi skal begrænse vore udslip er, at de naturlige klimaudsving kan være ilde nok i sig selv. Vi kan ikke tillade os at tilføje ekstreme risiki ved at med vore egne udslip oven i de naturlige udsving spille russisk roulette med klimaet.