Kommentar

Hvad er nødvendigt for at samfundet overlever?

Det ville styrke tilliden til politikerne, hvis der var nogle partier, der ville indlede og fastholde en grundlæggende debat om, hvilke offentlige funktioner, vi simpelthen ikke kan undvære, hvis samfundet skal fungere - og hvilke, vi kan overlade til erhvervslivet
Hvis infrastrukturen fungerer dårligt, er det den demokratiske kontrol med mål og midler, som skal styrkes.

Hvis infrastrukturen fungerer dårligt, er det den demokratiske kontrol med mål og midler, som skal styrkes.

28. august 2007

Hvad forventer vi af det offentlige? Uanset, om vi er højre- eller venstredrejede eller midt imellem, tror jeg, vi går ud fra en række ydelser, der er så selvfølgelige, at vi ikke tænker nærmere over dem.

Måske var det på tide, at vi gjorde det.

Da man for en snes år siden for alvor gav sig til at snakke om privatiseringer, var udgangspunktet så forkludret, at debatten aldrig kom i nærheden af virkeligheden. Argumentet for at lade kommercielle foretagender overtage ansvaret for offentlige opgaver var i første række, at de kunne gøre det billigere og bedre. Når nogen kunne slippe af sted med sådan en påstand, byggede det på den udbredte idé, at det offentlige altid sløser med penge og arbejdskraft, fordi det ikke skal tjene på sin virksomhed, at det er bureaukratisk og kun skal stå til regnskab på valgdagen, ofte endda kun indirekte.

De private virksomheder er helt anderledes omkostningsbevidste, fordi de skal give overskud, og bedre kontrollerede, fordi de står til regnskab ved den årlige generalforsamling.

Begge dele er ubeviste påstande, som tilmed har meget lidt med selve sagen at gøre. Et samfund er organiseret omkring en række opgaver, som skal løses, for at det kan eksistere. De er for livsvigtige til, at man kan bedømme dem på deres omkostninger eller overlade dem til private firmaer, der kontrolleres af små, lukkede generalforsamlinger, hvor brugerne sjældent har nogen indflydelse.

Klimapanik en gang gas

Effektiviteten i de offentlige funktioner kan ikke reduceres til økonomiske opgørelser. Den kan kun bedømmes på, hvordan de rent praktisk løser deres opgaver. Det er hamrende lige meget, hvad opretholdelsen af den nødvendige infrastruktur i samfundet koster, så længe den fungerer tilfredsstillende, og der er demokratisk kontrol med admnistrationen.

Hvis der er en udbredt fornemmelse af, at det offentlige sløser med pengene til transport, kommunikation, produktion af energi, planlægning og så videre, er det borgernes indflydelse på økonomien, man skal diskutere, og hvis infrastrukturen fungerer dårligt, er det den demokratiske kontrol med mål og midler, som skal styrkes.

En debat om enkelte dele af infrastrukturen kan udmærket føre til, at der bliver flertal for at privatisere nogle af dem, fordi de har vist sig at være mindre betydningsfulde for samfundet.

Men det må være nødvendigt, først at overbevise et flertal af borgene om, at f.eks. elforsyningen eller telekommunikationen eller vejvæsenet ikke er livsvigtige for at holde samfundet i gang og gøre det til at holde ud at leve i. Argumentet for privatisering kan aldrig være økonomisk, for hvis noget er livsvigtigt, så er det dét, det er, og så skal det fungere, uanset økonomien i det. Når man underkaster jernbanenettet samme økonomiske vilkår som gælder i et aktieselskab, så siger man faktisk, at det ikke er livsvigtigt. Når man privatiserer post og telefonvæsenet, signalerer man, at det er mindre betydningsfuldt, og det er det da også - for den del af befolkningen, som har computer og mobiltelefon. Resten betyder åbenbart mindre.

Og når det pludseligt viser sig, at klimaet er under hastig forandring, og at fremtiden er fuld af katastrofer, og politikernes svar på udfordringen er at udvide flytrafikken, bruge flere kul i elproduktionen og dyrke energiafgrøder til bilerne over det hele - i stedet for i det mindste at lave nogle planer for, hvordan man skal ændre samfundet, så folk kan overleve ulykkerne - så siger man, at befolkningens liv betyder mindre end øjeblikkets fortjeneste. Eller, at hele den klimapanik er en gang gas, ingen af vores folkevalgte tager alvorligt.

Hvad er vigtigt

Det ville styrke tilliden til politikerne - de trænger til det! - hvis der var nogle partier, der ville indlede og fastholde en grundlæggende debat om, hvilke offentlige funktioner, vi simpelthen ikke kan undvære, hvis samfundet skal fungere - og hvilke, vi kan overlade til erhvervslivet.

Det er der ikke noget erhvervsfjendtligt i. Det er tværtimod udtryk for en stræben efter at kunne skelne mellem de ting, som er livsvigtige for hele samfundet, inklusive erhvervslivet, og de ting, vi kan undvære, hvis forholdene kræver det. F.eks. er det rart med bil- og flytrafik, men det kan være livsvigtigt at indrette samfundet, så det kan fungere uden. Store centrale enheder i sundheds- og undervisningssektoren kan imødekomme særlige behov og være økonomiske, men små, lokale enheder kan være livsvigtige for befolkningen i en energifattig fremtid, osv - der er nok at snakke om.

Men starten må være, at vi bliver enige om, hvad der er nødvendigt for os alle sammen, hvis vi og vores samfund skal overleve.

En anden slags minimalstat kunne man sige.

Tørk Haxthausen er forfatter og instruktør

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kære Tørk

Kig lige en ekstra gang på verden. Du skriver at det er ubevist at frie marked kan levere en højere produktivitet en den der udspringer af en socialistisk stat. Var de østtyske bilfabrikanter virkelig så meget bedre end deres vesttyske kollegaer. Er den kommunale skolemad virkelig så meget bedre end den som private firmaer kan levere. Nej vel ?

Du forholder dig ikke til de argumenter du selv skriver omkring økonomisk ansvarlighed. Det private skal skabe profit, derfor er der ansvarlighed i driften. Ansvarlighed kan komme andre steder fra, javist, men at du skriver at omkostninger er ligegyldige er jo dumt. Som borgere skal vi have mest muligt for vores penge. Når du skal købe nye bukser, bil, lejlighed eller ny computer prøver du garanteret også at få det bedste til prisen. Denne naturlige rationelle mekanisme er fjernet fra det offentliges måde at bruge penge på. Der findes grundlæggende fire måder at bruge penge på. Man kan bruge egne penge eller andres penge som man igen kan bruge på sig selv eller på andre. Når du handler i brugsen bruger du egne penge på dig selv. det medfører automatisk økonomisk ansvarlighed. Det offentlige bruger andres penge fra det store penge-træ, på Andre end dem selv. Det medføre et irrationelt forbrug, alt for dyre regninger. Verdens dyreste folkeskole ude af stand til at håndtere to-sprogede elever, skolelæren har stress og maden er på niveau med mac D.

Du skriver også at det ikke er bevist at organisationsstrukturen har nogen indflydelse på driften. Her kan jeg oplyse dig om at private virksomheder er meget forskellige i deres måde at arbejde med ledelse og organisation på. Men at alle er enige om at det er højeste vigtighed. Det offentliges forbrug af organisations og ledelses konsulenter viser da også at man nogle steder har indset at organisationen kan udvikle sig.

Du har ret i at der er en række forhold der er nødvendige for at et samfund kan fungere godt. I stedet for at spørge: Tør vi overlade driften af disse nødvendigheder til et frit marked skulle man hellere spørge: Tør vi overlade det til et monopol.

Sidste efterår var min søns vuggestue lukket over en uge pga. strejker. Dvs. det offentlige var ude af stand levere den børnepasning, som jeg tror vi er enige om, er nødvendig. Der en betydelig risiko for at noget lignende vil ske igen. Min personlige vurdering er at den risiko er større end at jeg en dag ikke kan købe cola i supermarkedet.
Når man privatiserer postvæsnet åbner man også en situation der er til gavn for borgerne. F.eks. er markedet for handel på nettet boomet. Både netbutikker og person-til-person, som qxl eller ebay. PostDanmark leverer ikke en moderne service på det område. De er ineffektive. De bringer pakken ud. Ringer på. Der er som regel ingen hjemme. Tager pakken med tilbage. Medarbejdere er ved at drukne i pakker på posthuset. Kunden skal bruge tid på at vente på posthuset. Der er brug for nye aktører der kan levere en bedre og mere effektiv service for alle parter. Monopolet har altid meget svære ved at udvikle sig end organisationer i et frit marked.
Konklusionen er at det private kan levere en større stabilitet i servicen end det offentlige. Hvis en privat udbyder ikke leverer god service er pinen heldigvis kort da jeg så prøver en af de andre udbydere næste gang.

Du skriver at hvis det offentlige ikke er godt nok er det borgernes indflydelse på økonomien der skal diskuteres. Her er jeg meget enig. Og her kommer mit forslag til hvordan man bør løse opgaven. De fleste er enige om at vi skal have en omfordelig i samfundet. Det er jeg også. Men omfordelingen bør gives direkte til borgerne, som så kan bruge pengene på den måde de finder hensigtsmæssigt. Total fri konkurrence mellem det private og det offentlige, til glæde for borgerne og ikke mindst de offentlige ansatte.

Kære Kaj.

Nu du er i gang, kan du så ikke bare lige forklare mig, hvorfor en serviceydelse skulle blive billigere af, at nogen skal tjene på den?

Hej Per vadmand

Har du virkelig aldrig set de samme varer til vidt forskellig pris?

Hvis en virksomhed har en højere produktivitet end en anden virksomhed kan virksomheden med den høje produktivitet levere en vare billigere end virksomheden med lav produktivitet. Typisk vil virksomheder på et frit marked, hvor der er andre virksomheder som kan levere samme ydelser, dels lære af hinanden samt konstant fokusere på øget produktivitet for at kunne få adgang til kunderne.

Mit forslag går også bare ud på at borgerne får alle pengene der er til omfordeling i samfundet. Så kan de selv vælge. Så vælger de dumme jo den private profit-børnehave til deres børn og de kloge vælger jo bare den profitløse offentlige børnehave til deres børn. Hvis det offentlige kan udkonkurrere nogle private intiativer skal det da være velkomment.

Hvis en privat virksomhed tjener 5% på en serviceydelse og virksomheden samtidig har gode medarbejderforhold, der medfører sygefraværet er 2%, så kan den virksomhed godt tænkes at levere et bedre produkt end den virksomhed hvor der ikke er profit involveret, men som har et sygefravær på 15 procent, som man jo har nogle steder i den offentlige sektor.

Jeg ser det fra borgernes synsvinkel. Jeg er ligeglad med hvor mange milliarder ejeren af Ryan Air tjener. Hvis jeg kan komme til Madrid for 300kr er jeg tilfreds. Tjek selv prisen hos DSB...

Kære Tørk

Du lavede i sin tid en af de mest banebrydende dokumentar-dramaer, Udvikling, hvor du viste, at politisering, magtkoncentration/monopolisering og manglende demokratisk/konkurrencemæssig kontrol var den ideelle grobund for korruption, nepotisme, magtmisbrug og spild af resurser. – Den dokumentar var den direkte årsag til, at metoderne i u-hjælpen blev taget op til grundig revision. – Hidtil var den ”hellig”, fordi målet var ædelt.

Den erfaring, du havde draget ved arbejdet med denne dokumentarserie, burde havde fået dig til at stille spørgsmålet lidt anderledes:
”Hvordan får folkevalgte politikere mest muligt kontrol med de funktioner, der er grundlæggende vigtige i et samfund?”

Jeg er gift med en tutsi fra Rwanda. Hele hendes familie – og derfor mine børns familie på mors side – blev dræbt i 1994. – Hvorfor? – Ikke pga. racisme, som man gerne vil tro. – Nej pga. at et socialistisk inspireret eventyrstyre var ved at afsløre sig selv, hvilket måtte undgås:
Den hutu-ledede regering havde nationaliseret alt – selv små forretninger og gæstgiverier. Al udvikling var derfor sat i stå og statsbankerotten var nær. Derfor måtte man – som det også var tilfældet i Tyskland i 30erne – finde en syndebuk og starte en krig, der kunne camouflere den økonomiske fiasko.
Derfor har den pågående privatisering gjort Rwanda til det mest fremgangsrige – og sikre - land i Afrika. – Andre lande med andre forudsætninger kunne derimod havde gavn af en nationalisering.

Har offentligt ejede bedrifter kun medmenneskelige interesser?
Nej – den samme tutsikone har som sygeplejerske to 40% jobber plus nogle løse tilkaldevikariater. Dette til trods for, at der er en skrigende mangel på helsepersonel i olieøkonomien Norge. Det er dog ikke racisme, der er årsag til dette, idet hendes norske kolleger også arbejder under samme groteske forhold. – Nej årsagen er, at det politiske pres for at vise til gode forhold for de ældre – og flere sygehjemspladser – har fået ledelsen i sundhedssektoren til at presse medarbejdere ind i ekstremt dårlige arbejdsforhold, der aldrig ville være muligt i et privat eget, men offentligt kontrolleret sygehjem.

Jeg er enig i, at man må få en prioriteringsdebat – eller en kontinuerlig, da samfundet hele tiden er i ændring – men må offentlig styring og kontrol også betyde offentlig drift? Hvad om kommunens leder af ældreomsorgen i stedet var en uafhængig person, der bare skulle vurdere plejebehovet hos de individuelle plejetrængende, hvorefter det udløste en pengesum, som den plejetrængende eller dens pårørende kunne købe pleje for? – I Danmark har man gode traditioner for selvejende institutioner. Da kunne man gøre de kommunale plejehjem selvejende og styret af ansatte og brugere.
Da måtte kommercielle plejehjem kunne konkurrere med dem – hvorfor ikke?

Michael Skaarup

tak til Tørk for en god artikel, som stiller de rigtige spørgsmål...

hvilken slags samfund vil vi have?? et som er økomisk rentablet, hvor medmenneskelighed er underlagt profit, for profittens skyld, eller samfund hvor vi diskutere hvad og hvilke service ydelser vi som borgere, skal kunne forvente fra samfundet...

husk "penge er kun papir", som en eller anden sang engang... og som idag burde hedde "penge er kun tal"

fred og frihed

G13 - 06.10,07

Hej Michael
Sjovt at det er et enten/eller. vi kan åbenbart ikke diskutere samfundets indretning hvis samfundet løber økonomisk rundt.

Kære Kaj.

Nu du er i gang, kan du så ikke bare lige forklare mig, hvorfor en serviceydelse skulle blive billigere af, at nogen skal tjene på den?

Det gjorde du nemlig ikke første gang. Da sammenlignede du blot forskellige private virksomheder.

Selvfølgelig skal samfundet "løbe økonomisk rundt". Men det er ikke nogen naturlov - selv om betonliberalisterne omtaler det sådan - at det løber bedre rundt, hvis nogen skal tjene penge på det, vi er enige om, at vi ikke kan/vil undvære, for at samfundet kan fungere.

Og det var faktisk det, Tørks kronik handlede om.

Michael Skaarup

til kaj

vi kan da sagtnes diskutere "samfundets indretning hvis samfundet løber økonomisk rundt."... Det betyder jo bare at vi er nødtil at gøre alt (og jeg mener vitterlig ALT), op i penge.. Dvs. hvor meget er din kærlighed til dine børn værd, (hvis du har nogen) hvor meget er et barns liv værd, og hvor meget er en voksens liv værd. Hvad koster en arm, og hvor meget koster et ben. , højre venstre, knæ, albue, tå og finger, samt tarm,kind, øje, tunge, osv.. Er alle mennesker lige meget værd, og hvis ikke,... hvem er så mest værd og hvem er mindst værd. osv., ...
Det bliver derfor nødvendig at bestemme, hvem der skal bestemme, hvem og hvad. som er hvad værd, og hvorfor..-- det stiller os overfor et nyt dilemma der lyder:, hvordan sikre vi at de mennesker der skal bestemme, nu bestemmer det rigtige....