Læsetid: 3 min.

Optagelsestallene er katastrofale for videnssamfundet

Så kom tallene for optag på de lange, videregående uddannelser. De er katastrofale i forhold til visionen om videnssamfundet
Debat
3. august 2007

Jo, på ét punkt er de da opmuntrende. Teknik og naturvidenskab har oplevet et gennembrud. Alt andet ville også have været forbavsende. Med stok og gulerod - trusler om ingeniørmangel og Galathea-ekspedition - har man gennemført en kampagne for at få flere til at naturvidenskabelige og tekniske fag. Den er lykkedes. Desuden er optaget på universiteterne gået i vejret.

Men hvor er så katastrofen? Den finder man i tilgangen til de fag, der skal sørge for, at første led i vidensøkonomiens fødekæde fungerer: læreruddannelserne og uddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab. På begge områder er der sket et markant fald.

På uddannelserne til folkeskolelærer er der optaget 2.896 studerende. I 2002 var tallet 4.538. Det er et fald på mere end 35 procent.

På uddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab er der optaget 190. I de foregående år har tallet ligget nogenlunde konstant på mellem 240 og 250. Også her er faldet med andre ord stort, om end 'kun' på godt 20 procent. Baggrunden er på begge områder, at der har været for få ansøgere. Når man forlader gymnasiet, vil man åbenbart ikke være folkeskolelærer eller bibliotekar.

Hvad er årsagen til disse dårlige tal? Der er, som man plejer at sige, flere forklaringer. For det første er der ikke meget prestige i de to fagområder. Folkeskolen har som bekendt haft dårlig presse i årevis. Der er snart sagt ikke det samfundsproblem, som ikke føres tilbage til folkeskolen. Hertil kommer de meget omtalte PISA-undersøgelser, som er blevet fortolket alt for negativt i forhold til den danske folkeskole.

Bibliotekerne har ikke været hængt ud på samme måde. Deres problem er måske snarere en mangel på mediebevågenhed overhovedet. Deres image er, i klar modstrid til de mange spændende ting der sker, lidt støvet og kedeligt. Det er ikke noget, dynamiske unge mennesker vælger som deres erhvervsfremtid.

Hertil kommer lønnen. Skal man have en ordentlig løn, skal man ikke vælge at blive folkeskolelærer eller bibliotekar.

Hvorfor er det en katastrofe? Det er det, fordi faldet i antallet af ansøgere på disse områder rammer første led i den vidensøkonomiske fødekæde. Den rammer folkeskolen og den generelle vidensformidling. Der bliver simpelthen mangel på lærere og på bibliotekarer om få år, for afgangen fra begge fag er større end tilgangen.

Konsekvensen er, at folkeskolen bliver svækket, og hvis ikke der uddannes tilstrækkeligt mange dygtige lærere, ser det skidt ud med Danmark som videnssamfund.

Det samme gælder for biblioteksområdet. Det er bibliotekerne, der er landets vigtigste institutioner til vidensformidling. Det er der, vi henter vores bøger og tidsskrifter. Men det er også der, vi bliver forsynet med landets bedste digitale information. Igen vil det være en katastrofe, hvis dette led i fødekæden bliver svækket.

Uddannelserne skal være attraktive

Hvad kan der gøres? Meget! Lønnen for lærere og bibliotekarer skal sættes i vejret. Arbejdet skal gøres fagligt mere attraktivt. Det skal have mere prestige. Og man bør sætte ind med store, offentlige kampagner.

Hvad med en Galathea-ekspedition for lærere og bibliotekarer? Hvad med virkelig at sætte fokus på, hvad skoler og biblioteker betyder for vidensøkonomien? Hvad med en klar og positiv politisk bevågenhed, sådan som teknik og naturvidenskab har nydt godt af? Men jeg tror, vi skal starte et andet sted. Vi skal gøre lærer- og bibliotekaruddannelserne mere attraktive.

Det er rigtigt, at der er vedtaget en ny seminarieuddannelse, som starter her til efteråret. Det er også rigtigt, at man har lavet kæmpemæssige reformer med CVU'er og professionshøjskoler. Men min holdning er, at læreruddannelsen skal kobles tættere til universitetssystemet. Det ville betyde, at man kunne styrke forbindelsen mellem pædagogisk forskning og folkeskole. Det ville betyde, at man kunne styrke lærernes faglige, didaktiske og pædagogiske kompetencer. Det ville betyde, at man ville fjerne dens image af 'mellemlang', videregående uddannelse.

Biblioteksskolen leverer allerede forskningsbaserede kandidatuddannelser. Men også vi ville have gavn af at spille tættere sammen med de store universiteter.

Desuden burde man styrke forbindelsen mellem lærer- og bibliotekaruddannelserne, fordi de begge handler om vidensformidling. Helt konkret kan man nævne skolebibliotekarerne: De uddannes i dag på CVU'erne. Det burde ske i samarbejde med Biblioteksskolen.

Konklusion? Årets optagelsestal er alarmerende for alle, der interesserer sig for Danmark som videnssamfund. Men der er meget, vi kan gøre, hvis viljen og forståelsen er lige så stor, som den har været for teknik og naturvidenskab. Her lykkedes kampagnen som bekendt.

Lars Qvortrup, rektor for Danmarks Biblioteksskole

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her