Kommentar

Orkanernes tidsalder

Orkanerne bliver hyppigere og kraftigere, men er dette en følge af den globale opvarmning? Forskerne er uenige
22. august 2007

Mens dette skrives, farer kategori 5-orkanen Dean hen over Mexicos kyst efter at have trukket et spor af ødelæggelserne gennem Caraibien, og det er kun få dage siden, at tyfonen Sepat drev over en million mennesker på flugt i Sydkina og dræbte mindst 29.

Ekstreme vejrfænomener som Dean og Sepat bliver til, når oceanernes overfladetemperatur overskrider en tærskelværdi på 26 grader. Som verdensoceanerne opvarmes i takt med den globale opvarmning, vil stadig større havområder overskride denne tærskel, hvorved stadig større energimængder vil kunne indgå i skabelse af storme. Sammenhængen mellem global opvarmning og orkaner forekommer derfor oplagt.

Forskere har da også fremlagt dramatiske data, der sandsynliggør, at vi er på vej ind i en ny orkanernes epoke. Og miljøbevægelser har ikke tøvet med at gøre deres forudsigelse til endnu en brik i den globale opvarmnings puslespil i deres fortsatte indsats for at presse politikerne til mere vidtgående reduktioner af drivhusgasudledningerne.

Påstand betvivles

Andre forskere bestrider imidlertid, at den påståede sammenhæng er ordentligt videnskabeligt underbygget.

Data, der støtter hypotesen, blev overbevisende præsenteret i to videnskabelige rapporter, der ikke alene var peer reviewed (godkendt af et panel af forskerkolleger med særlig indsigt i stofområdet, red.), men også blev offentliggjort i to ansete tidsskrifter.

Den første rapport blev trykt i Nature og er forfattet af Kerry Emanuel fra Massachusetts Institute of Technology, der regnes for en af verdens førende orkanforskere. Emanuel redegør i sin rapport for en ny metode, han har udviklet til at måle orkaners intensitet, som han kalder for Energisprednings-indekset. Han hævder dernæst at have påvist en stigning i dette indeks, som kan relateres direkte til de stadig højere havoverfladetemperaturer, der er målt igennem de seneste årtier.

Greg Holland fra USA's Nationale Center for Atmosfæreforskning og Peter Webster fra Georgia Institute of Technology står bag den anden rapport, der udkom i tidsskriftet Philosophical Transactions of the Royal Society. Ved analyser af historiske meteorologiske optegnelser påviser Holland og Webster en stigning i antallet af atlantiske orkaner igennem det seneste århundrede, som følger de stigninger i havoverfladetemperaturerne, der kan relateres til klimaforandringer. Ifølge Holland og Webster er antallet af storme i de to højeste styrkekategorier efter Saffir-Simpson skalaen, 4 og 5, fordoblet igennem de seneste årtier.

Tvivler populær i USA

Begge rapporter vakte opsigt, ikke mindst fordi de udkom i sommeren 2005 - den værste registrerede orkansæson i det atlantiske område, som kulminerede, da Katrina hærgede New Orleans i august.

I 2005 var der hele 26 navngivne storme, hvoraf 13 udviklede sig til egentlige orkaner. Det tal var så højt, at meteorologerne for første gang løb tør for de alfabetisk klassificerede personnavne, hvorefter tropiske storme er opkaldt siden 1953, og måtte gå over til græske bogstaver - den sidste tropiske storm i 2005 fik navnet Epsilon. For den internationale miljøbevægelse var de to rapporter endnu et par flammende anklageskrifter imod USA's og navnlig præsident Bushs passivitet over for den globale opvarmning.

Ikke desto mindre anfægter andre forskere sammenhængen. Vanskeligheden ligger i, hvordan databaserne for tidligere storme skal tolkes. Først fra sidst i 60'erne og frem begyndte man at foretage globale satellitmålinger af tropiske cykloner (samlebetegnelsen for cirkulære tropiske storme - de kaldes orkaner i Atlanten, tyfoner i det vestlige Stillehavet og cykloner i Det Indiske Ocean).

Styrken i de tidligere storme kan derfor meget vel have været fejlmålt, hvorfor en generel stigning i intensitet kan være en illusion. Hertil kommer, at en eventuel stigning ikke behøver at være fremkaldt af menneskelige aktiviteter, men udmærket kan være del af en naturlig cyklus. Den førende fortaler for denne teori hedder Christopher Landsea og er orkanforsker og meteorolog ved USA's nationale orkancenter i Miami. Landsea har i sin forskning bestridt, at Emanuel, Holland og Webster kan underbygge deres påstande med data fra den historiske orkandatabase.

Bush-regeringen har gladeligt tilsluttet sig Landseas ekspertise for at afvise en sammenhæng mellem Katrina og den globale opvarmning, og Landsea er da også lidt af en aversion for miljøaktivister. Blandt forskere anses han dog for seriøs og respekteret, og han står langt fra alene med sin skepsis over for den historiske databases anvendelighed.

I Storbritannien bakkes han op af Julian Heming fra Storbritanniens Meteorologiske Institut, der advarer imod alt for "definitive konklusioner" ud fra det gamle datamateriale.

Forskerne har til gengæld lettere til konsensus om, hvad der vil ske i fremtiden og, hvad der sker lige nu. De supercomputermodeller, der bruges til at forudsige klimaforandringer, tenderer imod at vise stigninger i orkanernes vindhastighed og i nedbørsmængder, hvis klima fortsat ophedes (men ikke i hyppigheden af orkanerne). Det er imidlertid mindre stigninger end dem, der forudsiges i de to rapporter fra 2005.

'Mest sandsylig'

I november 2006 afholdt FN-organet World Meteorological Organization en international workshop om tropiske cykloner i Costa Rica.

"Skønt der er indicier både for og imod eksistensen af påviselige antropogeniske signaler (tegn på menneskeskabt global opvarmning, red.) i klimatiske data for tropiske cykloner, kan der ikke drages nogen sikker konklusion på dette tidspunkt," konkluderede man.

I februar offentliggjorde FN's Mellemstatslige Panel for Klimaforandringer imidlertid en tabel over de seneste årtiers klimatiske udviklinger, hvoraf det fremgår, at den tropiske cyklonaktivitet er taget til i nogle regioner siden 1970. Lakonisk hedder det i den ledsagende tekst, at "sandsynligheden for, at der ligger menneskelige bidrag bag den observerede udvikling er højere end det modsatte."

© The Independent og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu