Læsetid: 4 min.

En - overset - sensation

Foreløbig er det kun energiforsker Klaus Illum, der i en enkelt meget tidlig morgenradioavis har fået lov at kommentere sensationen
7. august 2007

Foreløbig er det kun energiforsker Klaus Illum, der i en enkelt meget tidlig morgenradioavis har fået lov at kommentere sensationen: Efter at råoliepriserne i kølvandet på invasionen af Irak steg til 50 dollar per tønde, har det Internationale Energiagentur (IEA) stædigt forudsagt, at de snart ville falde igen til 30-40 dollar og forblive på det niveau helt frem til 2030. Energistyrelsen, Infrastrukturkommissionen og andre i vort politiske planlægningsbureaukrati har derfor foreskrevet, at de samfundsøkonomiske beregninger, som de i dyre domme betaler rådgivende ingeniører og forskningsinstitutioner for at lave, skulle baseres på en råoliepris på omkring 50 dollar per tønde - for at være på den sikre side. Men nu siger IEA, at det kniber med at få balance mellem olieproduktion og -forbrug - ikke om 25 år, men om fem år.

Og så bliver der tale om mere end 100 dollar per tønde! Altså over end en fordobling af benzin- og oliepriserne i forhold til dem, Danmarks regering og politikere i dag planlægger fremtiden på...

Hvilket forklarer, hvorfor planlægningsbureaukratiet med dets halehæng af eksperter, rådgivende konsulenter, cheføkonomer, forskere, samfundsdebatterende forstå-sig-på'ere, undervisere og journalister foreløbig synes at have gemt IEA's seneste rapport (juli 2007) i skrivebordsskufferne..

Ikke nok med det: De store internationale banker, der ikke tør andet end følge udviklingen på oliemarkedet nøje, mener, at IEA's beregninger nok heller ikke holder denne gang. Fordi tallene stadig er for optimistiske på den klima- og naturødelæggende olieproduktions vegne. Barclays Capital skriver for eksempel, at IEA's forudsætning om en produktionsstigning uden for OPEC-landene på en million tønder/dag i 2008 nok ikke bliver til noget. Barclays forudser tværtimod et fald på en million! Hvorefter den globale reservekapacitet bliver negativ i 2012. For få år siden var den derimod omkring 10 millioner tønder per dag.

Ifølge Oil&Gas Financial Journal (19. juli 2007) regner man nu med oliepriser i området 50-105 dollar per tønde i den kommende tid. Finansbanken Goldman Sachs anser oven i købet, at de skal op på 135 dollar, før der bliver balance mellem efterspørgsel og produktionskapacitet.

Pinligt er og bliver det imidlertid for både Infrastrukturkommissionen, Energistyrelsen og alle mulige og umulige dertil knyttede forestillinger om velfærdsreformer, kvalitetsforbedringer og fremtidssikringer, at deres førerhund IEA nu pludseligt stopper op, og med halen mellem benene erkender, at den har ført dem på gale veje. Så alle de dyre prognoser, de har udsendt, er lige til skrotbunken.

Hvad gør vi så? Hvad gør man så?

Starter med at advare mod at tage hvert udsving på oliemarkedet som enten beroligende dementi eller øjeblikkelig aktualisering af den situation, som selv IEA nu erkender er den grundlæggende. Prisen må op omkring 90 dollar for blot at svare til den, der i 1973-74 og 1980-81 fremkaldte økonomiske tilbageslag.

Amokløbsk forbrug

Desuden gøre opmærksom på, at i dag taler både FN's klimapanel og IEA om, at vendepunktet for henholdsvis igangsættelse af naturens egne uafvendelige selvdestruktive kræfter og ophøret af den billige olie kan indtræffe allerede om fem år. Om så tusindevis af millioner mennesker, planter og dyr skal dø af sult for at der i stedet kan produceres biomasse til at fodre bilerne og flyvemaskinerne, og om de nye biler så alle med ét slag forvandles til el-, hybrid- og andre 'miljørigtige' vidundere, og om så alt hver der hedder tjæresands- og skiferolie m.v. tages i brug så hurtigt som teknisk muligt, er det i følge nævnte Klaus Illum og andre for sent til at afværge det tidspunkt, da menneskeheden - og verdensøkonomien med den nuværende form for økonomisk vækst i bl.a. bil- og fly-forbrug - efterspørger mere benzin og olie, end der (kan) produceres. En liter benzin kan da hurtigt koste 25 kr.

Samme Illum er et godt eksempel på, hvordan 'dommedags'-advarsler og konkrete anvisninger på mulige praktiske forholdsregler ikke er i modstrid med hinanden. Jvf. Oil-based Technology and Economy - Prospects for the Future (2004) skrevet af ham og udgivet af Teknologirådet og Ingeniørforeningen i forening. Eller de to efterfølgende analyser, udgivet af Greenpeace: A Viable Energy Strategy for the Nordic Countries 2006-2030 (Illum, februar 2006) og Kortlægning af Energipolitikkens teknologiske råderum (Illum og Haaland, juli 2006). Debatoplægget Personbiltransporten i Danmark - ved vendpunktet (Illum, maj 2007) dokumenterer, at hvis der stadig kommer flere biler og lastbiler på vejene, er det teknologisk umuligt at dæmpe stigningen i olieforbruget til transport inden for de kommende 10-20 år.

Hvad i hede, hule helvede skal vi så med alle de broer over Østersøen og Kattegat og Øresund og utallige fjorde og åer og motorveje til og fra hver eneste landsby i Danmark, som planlægges for tiden? Når vi nu skal til at køre mindre i bil...

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu