Kommentar

Reformtraktaten og Grundloven

Det Radikale Venstre hilser enhver debat om en grundlovsændring velkommen
Debat
15. august 2007

Med begejstring læste jeg Poul Smidts synspunkt om Grundloven og Reformtraktaten i Information 13. august - den giver nemlig anledning til flere perspektivrige debatter - her blot fire kommentarer:

1) Poul Smidt påstår, at statsministeren har brugt "det begavede embedsværk" til at omskrive den del af traktaten, der ville føre til et krav om folkeafstemning ifølge Grundloven. Og at det ville klæde ham og ja-partierne at sige det lige ud. Det vil jeg da gerne gøre.

Jeg tror absolut ikke, at den endelige traktat vil resultere i et krav om folkeafstemning ifølge Grundloven. Og jeg vil da gerne sige det ligeud. Det er rigtigt, at traktaten ikke er færdig endnu, men målet er klart nok. Det skyldes imidlertid ikke - som Poul Smidt påstår - en angst for en folkeafstemning.

Trods alt var der et bredt flertal for forfatningstraktaten og dermed et flertal, der ville gå aktivt ind i en folkeafstemning.Nej, det skyldes hensynet til det europæiske samarbejde.

Udfordringen var: Hvordan skulle man atter få det europæiske samarbejde på sporet, så det kan klare de kommende udfordringer, som skyldes både en ændret verden og mange nye medlemmer. Sådan som jeg ser det, var der et klart ønske om at undgå en folkeafstemning i Danmark - ikke fordi man for så vidt frygtede resultatet i Danmark - men fordi det kunne føre til krav om folkeafstemninger andre steder. Tænk bare på Polen.

2) Det Radikale Venstre er ikke bange for folkeafstemninger. Men man skal bare gøre sig klart, at de har deres begrænsninger. Der er således ikke tvivl om, at en folkeafstemning om Storebæltsbroen - vel at mærke inden den blev bygget - havde ført til et nej. Det vil et flertal i den danske befolkning ikke sige i dag. Det kan man så måske leve med, når det drejer sig om rene danske beslutninger. Det er straks sværere, når andre lande er indblandet, og når man dermed forhindrer en udvikling, som 400 mio. europæere ønsker. For det er jo det, nej'et indebærer.

Og er det rimeligt at måske to mio. borgere eller 50 mio. kan gøre det? Af rene indenrigspolitiske grunde. For det er jo ikke de store perspektiver, der indgår i en folkeafstemning. Snarere den polske blikkenslager. Som jeg skal vende tilbage til. Standser man udviklingen af det europæiske samarbejde, får vi et EU, der udelukkende er i stand til at levere løsninger på problemer af i går - og ikke på morgendagens udfordringer. Europa har brug for at tackle helt andre udfordringer, end da man stod over for 1950'ernes fødevaremangel, 1970'ernes oliekrise eller 1090'erne arbejdsløshed. I dag gælder det miljøproblemer, klimaforandringer, forbrugerbehov og energiforsyninger.

Netop derfor er Det Radikale Venstre tilhængere af den kommende reformtraktat, som vil ruste EU til at tackle globaliseringens udfordringer på en lang række områder.

EU og Danmark

3) Folkeafstemninger giver næsten altid en fordrejet debat og er på den vis med til at isolere europæisk politik fra den almindelige politiske debat. Derfor har Det Radikale Venstre hele tiden sagt, at når Reformtraktaten ikke indeholder afgivelse af beføjelser i henhold til Grundlovens §20, ønsker vi ikke en folkeafstemning.

I stedet ønsker vi, at EU indgår som en naturlig del af den almindelige politiske debat. Og det er i den løbende konkrete debat med lovgivningsarbejdet, at spørgsmålet om arbejdsbetingelserne for den polske blikkenslager afgøres.

Dansk politik hænger tæt sammen med udviklingen i EU. Samtidig har den danske regering samt de folkevalgte i Folketinget og Europa-parlamentet ganske stor indflydelse på retningen for det europæiske samarbejde. Det centrale spørgsmål er derfor: I hvilken retning ønsker vi at påvirke den europæiske udvikling?

Og det spørgsmål skal stilles både løbende og forud for folketings- og parlamentsvalg. Dermed giver vi vælgerne en mulighed for at føle sig politisk repræsenteret - også i forhold til EU-politikken.

4) Når det så er sagt, har Poul Smidt fuldstændig ret i, at den danske grundlov ikke er tidssvarende. Den katastrofale beslutning om dansk deltagelse i Irak-krigen, som blev vedtaget med det smallest tænkelige flertal, giver bl.a. anledning til at diskutere en grundlovsændring.

Suverænitetsafgivelse i paragraf 20 har heller ikke noget med nutidens internationale samarbejde at gøre. Det er mærkværdige tekniske detaljer, der afgør om der skal være folkeafstemning eller ej. Derfor hilser Det Radikale Venstre enhver debat om en grundlovsændring velkommen. Vi ønsker en moderne grundlov, der ruster Folketinget til på bedste vis at træffe beslutninger om Danmarks deltagelse i internationale samarbejde og militære aktioner.

Lone Dybkjær er medlem af Folketinget for de radikale

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her