Kommentar

For ringe

14. august 2007

Fængselsinspektør Bodil Philip, Statsfængslet i Ringe, har nogle korrektioner i Information den 11. august til en tidligere bragt artikel om unge kriminelle, der bliver psykisk nedbrudt i fængslerne. Der skal skelnes mellem de helt unge og de unge over 18 år. De 15-16-17-årige skal ideelt set være anbragt på særlige pædagogiske unge-institutioner eller afdelinger.

Desværre inddrager fængselsinspektøren ikke den ét år gamle evaluering af det såkaldte "Ringe-projektet" for de under 18-årige, som Center for Forskning i Socialt Arbejde har udarbejdet om Ringe Statsfængsels forsøg med en særlig ungeafdeling. Måske fordi det er så deprimerende læsning med en konklusion, der kort og godt lyder, at den gruppe svigtede unge, som har fået "chancen" i det mere end 25 mio kroner dyre projekt, fortsat bliver svigtet, når de udskrives.

Fangekultur

For så vidt angår den særlige psykiske nedbrudthed, der er forbundet med isolation, har evalueringen nogle foruroligende eksempler på unges selvvalgte isolation. Et eksempel er en ung, der har sladret til personalet om nogle andre unge, hvilket, som i et voksenfængsel, er ensbetydende med at være stikker. For at undgå repressalier går den unge i tre ugers selvvalgt isolation (og bliver efterfølgende hånende kaldt for "iso-drengen"). En anden ung går i frivillig isolation til han skal løslades for at undgå presset fra gruppen om at deltage i deres planlagte kriminalitet.

I hele diskussionen om unge i fængslerne, som burde være i de sikrede sociale institutioner, er der en velmenende, men også naiv tro på, at bare det er sociale institutioner, så er der ikke som i fængslerne negativ påvirkning fra de andre indsatte.

Det er der selvfølgelig. I det hele taget må man sige, at politikernes måde at bruge de sociale institutioner på de senere år, ikke mindst qua den nye ungdomssanktion, har gjort, at disse institutioner i dag ligner fængslerne mere, end de er forskellige fra dem.

I rapporten om "Ringe-projektet" rapporteres der om, hvordan drengene både opretholder og ny-udvikler kriminelle netværk, ligesom der rapporteres om slagsmål med køller og knivstikkeri.

Det stærkeste postnummer

I journalisterne Jesper Dehn Møller og Aydin Soeis bog om de tyrkiske fætre Hizir og Ferhat Kilic, er der en bog i bogen om Hizirs vold. Foråret 2002 anbringes han i varetægt på den sikrede sociale institution Sønderbro. Her står han ifølge bogen til tæsk alene pga. hans postnummer. En anden dreng fra Avedøre (med det på tidspunktet stærkeste postnummer?) finder Hizir dumsmart og inviterer sammen med en dreng med afrikansk baggrund Hizir ind på et værelse for at banke noget respekt ind i ham.

Det efterfølgende forløb uden for institutionens rammer er skrækindjagende med hævnende og modhævnende knivstikkerier afsluttende med, at Hizir dukker op i Avedøre Stationsby bevæbnet med en pistol. Han når at affyre først to og senere fire skud mod Avedøre-drengen, som på forunderlig vis overlever angrebet.

Intet af denne vold når frem til en retssal, eftersom ingen vil udtale sig.

"Som normen tilskriver i miljøet, holder drengene selvjustits," skriver Dehn Møller og Soei. Hvilket blot er ét blandt flere eksempler på, at de sociale ungdomsinstitutioner er blevet forgiftet med normerne fra fangekulturen i fængslerne.

Tiden må derfor være moden til en overordnet diskussion om, hvorvidt de sikrede sociale institutioner egentlig er sociale og pædagogiske, eller om de mere er en ny form for uigennemskuelig ungdomsfængsel. Sagt på en anden måde er dette i FN's børnekonventions ånd et reelt alternativ til fængslerne, eller er det en udbygning af fængselskapaciteten? Ovenikøbet med en ringere retssikkerhed end i fængslerne, idet de unge kriminelle på de sociale institutioner ikke er dækket ind af et straffuldbyrdelsescirkulære.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu