Kommentar

Sprogdebat truer dansk forskning

Manglen på højtuddannede forskere og undervisere truer. Debatten om engelsk på universiteterne kan gøre problemet næsten umuligt at løse
29. august 2007

Problemet er overhængende. Manglen på sygeplejersker, folkeskolelærere, hjemmeplejere og andre er en alvorlig udfordring for vores velfærdsstat. Men manglen på højtuddannede forskere og undervisere er på vej til at blive mindst lige så slem.

Det er en udfordring, vi ikke kan sidde overhørig. I den globale arbejdsdeling er det nemlig i høj grad de højtuddannedes viden, der skal være med til at finansiere vores sygehuse, skoler og ældrepleje i fremtiden. Allerede i dag melder de private virksomheder om mangel på ingeniører og forskere. Men om kort tid vil manglen også ramme universiteterne for alvor.

Næsten en tredjedel af alle universitetsansatte forskere er over 55 år og vil derfor begynde deres tilbagetrækning i løbet af de næste ti år. De skal erstattes.

Samtidig er der med globaliseringspuljen en meget stor mængde ekstra midler på vej til forskningsinstitutionerne. De penge skal bruges på mere forskning - og også det vil kræve flere hoveder. Regner man det hele sammen, skal universitetsverdenen frem til 2015 ansætte næsten 3.500 nye forskere. Og det er altså foruden et stærkt stigende behov fra de private virksomheder.

Så mange kan vi ikke uddanne i Danmark. Derfor er vi fuldstændigt afhængige af, at vi med held kan tiltrække dygtige forskere og undervisere fra udlandet. Men udfordringen kan meget vel blive helt uoverskuelig, hvis ikke vi tænker os grundigt om i den igangværende debat om engelsk som undervisnings- og fagsprog på universiteterne og andre steder.

I øjeblikket arbejder et udvalg under Kulturministeriet på en rapport om, hvordan engelsk og dansk kan eksistere side om side bl.a. på de danske universiteter. Udvalget blev nedsat i foråret efter en større sprogdebat om, hvordan engelsk truer med at presse det danske sprog ud bl.a. inden for forskning og i universitetsverdenen.

Jeg er lidt nervøs for, hvad udvalget vil konkludere. Især, hvis det foreslår at pålægge universiteterne og forskningsmiljøerne snærende restriktioner og krav, der skal sikre et brug af dansk på alle niveauer af universitetssystemet. I så fald bliver udfordringen med at tiltrække 3.500 forskere og undervisere lige pludselig langt, langt værre.

Nobelprisen

Det er ikke kun mig, der er nervøs. I sidste uge mødtes jeg med en række repræsentanter fra toppen af dansk forskning for at diskutere, hvad der groft sagt skal til for at levere dansk forskning i Nobelpris-klassen. Også her blev der udtrykt betænkelighed ved sprogdebatten.

En vigtig forudsætning for at levere det ypperste forskning er, at der bliver skabt nogle forskningsmiljøer i verdensklasse. Det kræver kræfter udefra - og dem får vi svært ved at tiltrække, hvis der er pålæg om at tale og undervise på dansk.

Den svenske professor Gunnar Öquist, der er medlem af bestyrelsen for Danmarks Grundforskningsfond og desuden generalsekretær for det svenske Videnskabsakademi, der uddeler Nobelprisen, fortalte en tankevækkende historie.

Da Nobelprisen blev oprettet i 1901, var der en heftig debat i Sverige om, hvorfor det skulle være en international og ikke en ren svensk videnskabspris. Men det ville jo være meningsløst, hvis man har som mål at belønne den forskning, der har betydet mest for menneskeheden.

Den erkendelse kunne vi godt lære noget af. Jeg har en stor kærlighed til det danske sprog. Men vi bliver nødt til at erkende, at videnskabens sprog i langt de fleste tilfælde ikke er dansk, men engelsk.

Helge Sander er videnskabsminister

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Helge Sander har en naiv tilgang til sprog. Det er tydeligt, at han tror, at det ikke gør nogen forskel for indholdet eller kvaliteten, om man vælger det ene eller det andet sprog, og man derfor lige så godt kan gå over til engelsk og dermed tiltrække forskere fra hele verden.

Jo mere universiteterne lægger deres undervisning og forskning over på engelsk, jo mere vil de studerende og forskerne spille sproglig udebane og dermed præstere mindre og dårligere end deres kolleger, der tilfældigvis kan producere på deres modersmål. Selvfølgelig skal danske forskere også bruge engelsk i deres publikationer og formidling. Pointen er blot, at vi lægger unødige hindringer for os selv, hvis vi ikke samtidig beholder et dansk frirum.

Det er lige så tydeligt, at ministeren endnu engang fuldstændig overser, at videnskaben - det område, han er minister for - omfatter mere end naturvidenskab og teknik. I disse fag er engelsk måske nok enerådende, og det betyder nok også mindre for indholdet.

Men i de humanistiske og samfundsvidenskabelige videnskaber har sprogvalget langt større betydning for indholdet, og der er derfor også en større mangfoldighed. Husk også på, minister, at "international" ikke kun betyder engelsk, men også tysk og fransk, som man i de fleste humanistiske discipliner må have et godt kendskab til for at kunne drive seriøs forskning.

Jamen på naturvidenskab underviser vi da på dansk. Bachelor undervisningen er typisk på dansk mens der på kandidatdelen generelt udbydes kurser på engelsk. Og forskere laver da masser af god formidling af deres forskning på dansk, fx i Aktuel Naturvidenskab, Naturens Verden og talrige andre tidskrifter og bøger. Så der laves i reglen danske eller fordanskede termer for vigtige begreber indenfor naturvidenskaben.

Men er dette overhovedet er en væsentlig diskussion? Jeg har en 16-årig knægt der bruger en del af sin tid på at spille online spillet World of Warcraft. Her chatter han med ligesindede fra hele Europa -- på engelsk. For ham (og de millioner andre der er online) er verden allerede engelsk. Han bliver god til det og ser helt naturligt verden som tosproget: lokalsprog/engelsk. For hans og følgende generationer vil diskussionen derfor være irrelevant: de vil som den naturligste ting i verden bruge engelsk som universalsprog, uanset hvilken akademisk diciplin de eventuelt måtte havne i.

Der er altså forskel på det engelsk, der er nødvendigt til et banalt og klichepræget børnespil som Warcraft (tro mig, jeg ved, hvad jeg taler om, jeg har selv oversat det til dansk) og så det engelsk, der er nødvendigt til at udtrykke sig præcist i en videnskabelig afhandling.

Der blev for nyligt lavet en undersøgelse, der viste noget i retning af, at 80% af danskerne tror, de taler så godt engelsk, som 20% faktisk gør.

Jeg har levet af at oversætte fra engelsk i 30 år, men går stadig glip af en del, når jeg ser engelsksprogede film uden undertekster. Forskellen på mig og flertallet er kun, at jeg indrømmer det.

Til Per Vadmand:

Fantastisk kommentar! Jeg skulle netop selv til at skrive noget lignende; men så rammende og præcist og på så kort plads, som du har formået det, var det aldrig lykkedes for mig.