Kommentar

Hvor svært kan det være?

- Om at finde grænsen til 'veluddannelse'
Debat
16. august 2007

Socialdemokraterne vil give dagpenge til folk i uddannelse, hvis man har været medlem af en a-kasse mindst 10 år. Flere partier bakker op, for til støtte for udspillet kommer gode argumenter som "man skal have lov at realisere drømmen", "35 procent af de 30-69-årige i 2005 havde ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse", og "kernegrundlaget for velfærd og vækst i samfundet er, at danskerne er veluddannede".

Men hvad siger tidligere erfaringer og tal fra lignende ordninger til de ledige og ledighedstruede? Vil mere uddannelse give flere ansatte i de rigtige job, som det lyder fra S? Ikke nødvendigvis: sosu-projektet hjalp umiddelbart med at fylde sosu-uddannelsen med nye elever fra ledighedstruet-klassen, men ikke sosu-job med nye sosu'er. Man havde ellers udviklet projektet med samme argumenter.

Folkeskolelærerprojektet hjalp i en periode med at fylde seminarierne med nye elever. Men nu viser det sig, at de unge for femte år i træk har svigtet læreruddannelsen i deres valg af videregående uddannelse. Nedturen vil tilsyneladende ingen ende tage, mens lærermangel slår igennem.

Hvad er motivationen?

Begge projekter kørte i samme tidsrum med aktiverings-/integrationspolitiske parametre. Det viser, at inficeringen af en uddannelse med disse parametre i forhold til uddannelsesegnetheden ikke virker efter hensigten, når det kommer til at finde 'de rigtige job'. Man vil alligevel have universiteterne inddraget i dette spil nu.

Et modargument er, at man taler om et andet uddannelsesniveau, der tiltrækker en helt anden (læs: mere motiveret og målrettet) elevgruppe.

Vil man så risikere, at demotivere netop disse kompetencer i gruppen ved at indføre aktiveringspolitiske paradigmer i forhold til uddannelsesegnetheden? Motivation og økonomisk incitament er to forskellige størrelser og kan eksistere som hinandens modsætninger. Det entydige udtryk blandt skolevejlederne fra disse uddannelsessteder er, at de fagligt ikke kan motivere eleverne, der har en tendens til at bruge uddannelsen som en indkomstkilde.

S-udspillet vil betyde, at 2.000 personer årligt får muligheden for at stige fra en månedsindkomst på 4.652 kroner til 14.798 kroner i en periode på tre-fem år. En situation, der vil gøre det enormt svært at skelne mellem motivation og økonomisk incitament hos den enkelte for at måle uddannelsesegnetheden. Det har man heller ikke kunnet gøre i tidligere uddannelsesprojekter, og resultaterne er indlysende.

S-udspillet vil også betyde en slags sabbatårspsykologi genindført, efter at man de senere år arbejdede på at komme det til livs blandt de unge. Det vil være som at sige, at man nu i princippet har en mulighed for at udsætte universitetsdrømmen mindst 10 år, bare man er medlem af en a-kasse i denne periode.

S-udspillets potentielle effekter kan perspektiveres bedre ved at forholde dem til forslaget fra Venstre, der skal til at oprette private universiteter i Danmark, som skal have offentlig støtte. Rektorkollegiet og røsterne fra landets universiteter er reserverede og udtrykker et undren over regeringens begejstring, efter at man i en årrække arbejdede på færre universiteter med den begrundelse, at Danmark var lidt for lille for så mange af dem, og at det kunne gå over kvaliteten og udbuddet for de danske studerende.

Mangler begrundelse

Hvis Danmark i mellemtiden ikke har vokset sig større, så mangler V-udspillet en gyldig begrundelse. Man kunne frygte, at begrundelsen harmonerer med at skabe politisk korrekt rum til en ny elevgruppe (her, langtidsledige/ledighedstruede) på landets universiteter, hvor prioriteringerne fra offentlig side i sagens administrative natur vil falde på landets offentlige universiteter. Man kan forestille sig de nyoprettede private universiteter i en mere fordelagtig position her, ved at deres elevgruppe vil omfatte den primære elevgruppe, der kommer direkte fra gymnasiet. Man kan her forestille sig nye kvotaordninger træde i kraft, som man kender fra de eksisterende elevspredningspolitikker i andre uddannelsestrin. Effekterne er dokumenterede og kan karakteriseres ved opståen en række hierarkiserede og hierarkiserende skolemiljøer: fagligt, socialt og personpsykologisk.

Støttepartierne opfordres til at tage alle disse aspekter i overvejelse. Ellers kunne man risikere at undergrave netop det, man påstår at støtte op omkring: kernegrundlaget for velfærd og vækst i samfundet: Veluddannede danskere.

Nur Beier, Istanbul, er tidligere næstformand for Rådet for Etniske Minoriteter

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her