Læserbrev

Universiteterne er lukket land

Fagforeningerne, universiteterne og ministeriet holder fast i nogle stive ansættelsesstrukturer, som ikke har nogen rationel begrundelse
28. august 2007

I Information den 22. august afviser Sine Sunesen fra AC i realiteten at gøre noget ved de løstansatte universitetslæreres vilkår. Hun siger, at vi jo bare kan søge et andet arbejde.

Jeg skulle hilse og sige, at den efterspørgsel efter arbejdskraft (til fuldtidsstillinger), som vi daglig hører om, ikke gælder universitetslærere sidst i 50'erne. Jeg har f.eks. endnu ikke hørt om en, der nogensinde har fået et tilbud fra en arbejdsgiver gennem AF's Jobnet? Mit CV har nu ligget der i 7 år uden at jeg har fået en eneste henvendelse, og jeg har aldrig hørt om andre, der har fået et tilbud. Det går ikke meget bedre med ansøgningerne.

Derudover går Sine Sunesen uden om problemets kerne: at vi ikke alene har daglejervilkår, men også tvangsmæssigt er nomader. Det maximale timetal for en undervisningsassistent eller ekstern lektor er 250 timer per semester (12,5 timer om ugen), eller når særlige forhold taler for det 390 per semester på én institution. Derfor arbejder mange på flere institutioner. Det betyder, at ligegyldigt hvor gode undervisere vi er, så er karrieremulighederne på universiteterne lukkede for os.

Fagforeningerne, universiteterne og ministeriet holder fast i nogle stive ansættelsesstrukturer, som ikke har nogen rationel begrundelse. Man argumenterer med, at undervisningen på universiteterne skal være forskningsbaseret, hvad en ganske pæn andel af den jo ikke er, fordi vi er der, blot på daglejer- og nomadevilkår, og sådan har det været i mange år. Ifølge min erfaring gør det ingen forskel i forhold til de studerendes tilfredshed med undervisningen, om den er varetaget af løstansatte uden forskningstid eller fastansatte med forskningstid.

Når personer med praktiske erfaringer således kan bruges som eksterne lektorer, hvorfor skal det så lige netop være med 250 timer per semester?

Kan en innovativ person, der bruger totredjedele af sin arbejdstid på universitet og en tredjedel på sit firma ikke være en lige så god underviser som den jurist, der underviser på universitetet som bijob?

Eller hvorfor kan en timelønnet underviser ikke ligesåvel arbejde 500 timer på samme institution som 250 timer på to forskellige institutioner?

Argumentet om den forskningsbaserede undervisning udhules yderligere af, at ganske mange eksterne lektorer eller undervisningsassistenter enten har været tilknyttet et forskningsprojekt eller sideløbende forsker i andet regi end universitetet, og at de fastansatte ikke altid kan komme til at undervise i det samme, som de forsker i.

Forbedrede vilkår

Blandt deltidslærerne i København er der forslag om, at vi skifter fagforening. En anden ide kunne være, at de fastansatte opgav at argumentere ud fra deres i realiteten udhulede standsmæssige rettigheder, og vi i stedet gik sammen om at kæmpe for en realistisk normsætning af opgaverne enten det så er undervisning, forskning, administration eller alle de opgaver, der ikke klart kan placeres i nogen af kategorierne, men som er der og som begge parter udfører uden betaling.

Sine Sunesen har ret i, at universiteterne er interesserede i fortsat at have de fleksible, løstansatte undervisere til rådighed, og at vi derfor ikke bliver afskaffet. Netop derfor er der grund til at arbejde for at forbedre vores vilkår: forhøjet eller ingen timeloft, pension, lønnet ferie og barsel, samt mulighed for at aftale højere minimumstimetal end de nuværende 50 timer.

Karen Ingrid Schultz er ekstern lektor ved Roskilde Universitet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu