Læsetid: 2 min.

Unuancerede reaktioner på Asmaas udtalelser

3. august 2007

Siden Enhedslistens folketingskandidat Asmaa Abdol-Hamids udtalelser i Socialistisk Arbejderavis om irakiske modstandsfolks ret til at skyde på besættelsesmagten er kritikken haglet ned over både hende og partiet, der fortsat bakker op om deres kandidat. Reaktionerne har efter min mening været ekstremt unuancerede.

Det overrasker ikke, at borgerlige politikere tager kraftigt afstand og råber landsforræderi! Men det har overrasket mig, at også Information er hoppet med på den ensidige fordømmelse af udtalelserne.

Hvad siger Asmaa egentlig? Hun siger at Danmark er en del af en besættelsesmagt, og hun siger, at oprørerne i alt for høj grad er blevet stemplet som terrorister, og til sidst siger hun, at oprøret i bund og grund er et legitimt udtryk for folks ønske om et bedre liv.

Den første udtalelse er ikke kontroversiel endda. Der er ganske vist uenighed om, hvorvidt der er tale om en besættelse i rent folkeretlig forstand, da der er gennemført valg, men i praksis og ikke mindst i den irakiske befolknings øjne er der tale om en regulær besættelse.

Hvem ved egentlig bedst?

Den anden udtalelse er derimod ret kontroversiel, da der unægteligt er mange af de angreb, der foretages i Irak, der kun kan betegnes som terror. Men Information og mange andre skyder langt over målet i deres fordømmelse, når de hævder, at der udelukkende er tale om sekteriske gruppers vold mod civile (bagsiden 27. juli). Faktisk kan man på The Guardians hjemmeside læse et interview med både sekulære og religiøse oprørsledere, der tager skarp afstand fra angreb på civile (www.kortlink.dk/44dr). Nu skal man selvfølgelig være forsigtig med at tage folks beskrivelse af sig selv for den rene sandhed: Men vi skal være endnu mere forsigtige med at sidde her i Danmark og gøre os kloge på, præcis hvad den irakiske modstandsbevægelse er for en størrelse. Man må vel forvente, at de irakiske modstandsledere ved mere om, hvad de kæmper for og hvordan end diverse hjemlige kommentatorer.

En rimelig kritik af Asmaa kunne være, at hun i sin støtte til de, der ikke angriber civile, overser de, der rent faktisk gør det. Men denne ensidighed hos Asmaa bør ikke besvares ved at gå i den anden grøft og påstå, at alle modstandsfolk i Irak er sekteriske terrorister.

Legitimt eller ej

Endelig er der den sidste udtalelse om, at det er en legitim kamp mod en besættelsesmagt. Her beskyldes Asmaa for at komme til at støtte fundamentalistiske bevægelser ved sin insisteren på retten til modstand.

Men udtalelsen er af generel karakter; den går på, om det er legitimt at angribe en besættelsesmagt. Og svaret på dette spørgsmål er "ja" både i et folkeretligt og et moralsk perspektiv. Der er nu engang det forbandede ved rettigheder, at de også tilfalder dem, man ikke kan lide. Selv for bevægelser, der kæmper for et islamisk diktatur, er det legitimt at angribe besættelsestropper. Og selv folk, der udfører illegitime angreb på civile, har ret til at angribe en besættelsesmagt - men det betyder jo ikke nødvendigvis, at man skal støtte disse bevægelser. Man kan faktisk godt sige, at de har ret til at skyde på besættelsesmagten, men samtidig tage afstand fra deres angreb på civile.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu