Læserbrev

Diskrimination af handicappede er lovligt

Danske borgere med handicaps er usynlige i medielandskabet, men denne minoritet udgør mere end 10 procent af befolkningen. Støt forbud mod diskrimination af borgere med handicaps
Debat
14. september 2007

Diskrimination på grund af handicap er et faktum, også herhjemme.

I en tid med historisk lav arbejdsløshed er beskæftigelsen blandt danskere med handicaps kun 58 procent. Der er bred politisk enighed om at prioritere høje uddannelser, men 30-40 procent af de normaltbegavede unge med handicaps forlader folkeskolen uden eksamen i de mest basale fag.

Den fysiske tilgængelighed til offentlig transport, til boliger, butikker og bygninger i det hele taget er ringere i Danmark end i mange andre EU-lande, og kørestolsbrugere kan f. eks kun færdes på tre procent af de danske folkeskoler. Hertil kommer sociale barrierer i form af berøringsangst, uvidenhed og utallige fordomme, der løbende holdes ved lige af de danske medier.

DR har, til forskel fra den engelske public service-kanal BBC, ingen mangfoldighedspolitik, der sikrer, at også danskere med handicaps bliver set, hørt og inkluderet i programfladen. Borgere med handicaps er faktisk så usynlige i medielandskabet, at kun få er klar over, at denne minoritet udgør mere end 10 procent af befolkningen.

Politisk modvilje

Diskrimination findes alle steder, men åbenlys politisk modvilje mod at forbyde den er en særlig dansk specialitet. 44 lande deler den ikke - men herhjemme er forskelsbehandling på baggrund af handicap fortsat fuldstændig lovlig.

Det hænger sammen med, at vi opfatter Danmark som en ideel velfærdsstat: Her er lovsikrede rettigheder overflødige, fordi 'den gode vilje' i systemet sørger for, at diskrimination slet ikke forekommer. Jeg har sågar mødt den holdning, at antidiskriminationslovgivning bør undgås, fordi den strider imod velfærdstanken ved at være en slags falliterklæring. Det mener man ikke i f.eks. Norge, der pr. 1. januar i år har indført omfattende antidiskriminationslovgivning og konkrete, tidsbestemte handleplaner, der skal forbedre tilgængeligheden i det norske samfund.

Når European Disability Forum (EDF) i øjeblikket har svært ved at skaffe 11.000 danske underskrifter for antidiskriminationslovgivning, behøver det ikke at skyldes modvilje hos den almene befolkning. Det kan også skyldes, at folk ikke er klar over, at diskriminationen findes - eller at den er et politisk problem, der kan løses. Det er forståeligt, for den danske ligestillingsdebat fokuserer snævert på køn, etnicitet og af og til seksuel orientering. Handicaps opfattes derimod ikke som et samfundsanliggende, men slet og ret som fysiske fakta, der definerer en kronisk ressourcesvag minoritet.

Samfundets indretning

Men det er i høj grad samfundets indretning, der afgør et handicaps betydning.

I Danmark bliver borgere med handicaps således ressourcesvage, når de ikke får en uddannelse, ikke kan færdes i de bygninger, hvor der findes jobs og skabes netværk, når de ikke kommer til orde i medierne og ikke beskyttes af nogen form for antidiskriminationslovgivning.

EU-lovgivning, der beskytter borgere med handicaps mod diskrimination, er målet for en kampagne startet af European Disability Forum (EDF). Inden 1. oktober skal 1 mio. europæiske underskrifter indsamles, heraf 11.000 danske.

I skrivende stund mangler over halvdelen, og det totale fravær af dansk engagement understreger behovet for antidiskriminationslovgivning - især i Danmark.

Vær med til at gøre noget ved det - bidrag med din underskrift på: www.1million4disability.eu

Sarah Glerup er stud.mag i film- og medievidenskab og medlem af Muskelsvindfondens repræsentantskab

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

At handicappede udgør ti procent af befolkningen, er et meningsløst udsagn, når man ikke definerer arten af handicap. Hvor mange er regnet med? Handler det om folk med manglende lemmer, eller er fx skeløjede og stammere talt med?

Kære Per Vadmand,

Der findes desværre ikke nogen fuldstændig statistik på området, idet mange lande - inklusiv Danmark - ikke registrerer borgere med handicaps. Af samme grund er de angivne 10% med vilje sat lavt. De inkluderer kun mennesker, hvis handicap har direkte indflydelse på muligheden for at begå sig på normal vis i det offentlige rum - det vil sige bevægelseshandicaps, sansehandicaps, talehandicaps og intellektuelle handicaps, men ikke for eksempel inkontinens, skelen eller almindelig uproblematisk nærsynethed.

I en EU-rapport (http://europa.eu/scadplus/leg/en/cha/c11414.htm) baseret på en undersøgelse fra 2001 angiver 15 lande, at 14,5% af befolkningen i den arbejdsdygtige alder har en form for handicap. I de ti nyeste EU-medlemslande er antallet hele 25%.

Ellers kan følgende tal give en ide om størrelsesordenen - de er hentet fra en europæisk tilgængelighedsundersøgelse (http://www.tiresias.org/publications/pats/text/contents.html). Tallene er baseret på samme handicapdefinition som nævnt ovenfor - altså hvor et handicap får reelle konsekvenser - og tager udgangspunkt i det geografiske Europa med cirka 800 mio. indbyggere.

Heraf er tæller mennesker med bevægehandicaps mindst:
- 3 mio. kørestolsbrugere (man gætter på 25.000 i Danmark)
- 45 mio. ude af stand til at gå ved egen hjælp
- 1 mio. kan ikke bruge fingrene
- 1 mio. kan kun bruge én arm
- 22 mio. har nedsat styrke i armene
- 11 mio. har nedsat koordineringsevne

Kommunikationshandicaps og kognitive handicaps:
- 2 mio. har talehandicaps
- 5 mio. har sproglige handicaps
- 25 mio. er ordblinde (man gætter på 500.000 funktionelle analfabeter i DK)
- 30 mio. har indlæringsvanskelingeder

Sansehandicaps:
- 81 mio. er døve eller hørehæmmede (der er omtrent 4000 døve i DK)
- 12 mio. er blinde eller synshæmmede (cirka 50.000 i DK)

Hertil kommer et stigende antal ældre, der i høj grad også lider under for eksempel dårlig fysisk tilgængelighed eller det faktum, at vi bliver stadig mere afhængige af visuel kommunikation.

Med venlig hilsen,
Sarah Glerup

I Danmark er det ikke forbudt at diskriminere mennesker med handicap.Det er kun forbudt på arbejdsmarkedsområdet . Det er er de vilkår vi lever under til daglig . Hvor er der en praktiserende læge, som jeg kan konsultere når jeg sidder i en kørestol? Hvor findes der en tandlæge, hvor der er tilgængelige adgangsforhold? Hvor stor en procentdel af fysioterapiklinikkerne kan jeg komme ind på? Hvad hvis jeg har brug for en speciallæge,? Jeg kan ikke de nøjagtige procenttal, men faktum er, at jeg ikke kan vælge hvor jeg vil behandles.Jeg er nødt til at tage til takke med det lille udvalg af lægere/fysioterapeuter, der nu engang er. Det er diskriminerende og ydmygende for den enkelte handicappede , at være afskåret fra et frit valg indenfor specialister i sundhedssektoren.

I Danmark er det ikke forbudt at diskriminere mennesker med handicap.Det er kun forbudt på arbejdsmarkedsområdet . Det er er de vilkår vi lever under til daglig . Hvor er der en praktiserende læge, som jeg kan konsultere når jeg sidder i en kørestol? Hvor findes der en tandlæge, hvor der er tilgængelige adgangsforhold? Hvor stor en procentdel af fysioterapiklinikkerne kan jeg komme ind på? Hvad hvis jeg har brug for en speciallæge,? Jeg kan ikke de nøjagtige procenttal, men faktum er, at jeg ikke kan vælge hvor jeg vil behandles.Jeg er nødt til at tage til takke med det lille udvalg af lægere/fysioterapeuter, der nu engang er. Det er diskriminerende og ydmygende for den enkelte handicappede , at være afskåret fra et frit valg indenfor specialister i sundhedssektoren.

I Danmark er det ikke forbudt at diskriminere mennesker med handicap.Det er kun forbudt på arbejdsmarkedsområdet . Det er er de vilkår vi lever under til daglig . Hvor er der en praktiserende læge, som jeg kan konsultere når jeg sidder i en kørestol? Hvor findes der en tandlæge, hvor der er tilgængelige adgangsforhold? Hvor stor en procentdel af fysioterapiklinikkerne kan jeg komme ind på? Hvad hvis jeg har brug for en speciallæge,? Jeg kan ikke de nøjagtige procenttal, men faktum er, at jeg ikke kan vælge hvor jeg vil behandles.Jeg er nødt til at tage til takke med det lille udvalg af lægere/fysioterapeuter, der nu engang er. Det er diskriminerende og ydmygende for den enkelte handicappede , at være afskåret fra et frit valg indenfor specialister i sundhedssektoren.

I Danmark er det ikke forbudt at diskriminere mennesker med handicap.Det er kun forbudt på arbejdsmarkedsområdet . Det er er de vilkår vi lever under til daglig . Hvor er der en praktiserende læge, som jeg kan konsultere når jeg sidder i en kørestol? Hvor findes der en tandlæge, hvor der er tilgængelige adgangsforhold? Hvor stor en procentdel af fysioterapiklinikkerne kan jeg komme ind på? Hvad hvis jeg har brug for en speciallæge,? Jeg kan ikke de nøjagtige procenttal, men faktum er, at jeg ikke kan vælge hvor jeg vil behandles.Jeg er nødt til at tage til takke med det lille udvalg af lægere/fysioterapeuter, der nu engang er. Det er diskriminerende og ydmygende for den enkelte handicappede , at være afskåret fra et frit valg indenfor specialister i sundhedssektoren.

Torben Helsinghof

Kan man stemme om hvor handicappet man er?

I afd. 114 Hjortshøjparken, har vi fem handicappede beboere, der som følge af deres handicap hver har fået bevilget en invalideplads tæt ved deres bolig.
Men nogle beboere mener ikke, at beboerne er syge og handicappede, men at de har fået fastslået deres handicap dels ved snyd, og efter en lemfældig og overfladisk behandling fra myndighedernes side og som følge heraf, bør de have frataget deres opmærkede p.plads.
Frem for at klage til boligforeningen over afgørelsen, bringes sagen op på afdelingens budgetmøde til en afstemning, der byggede på manipulering, ukendskab til reglerne og vidtløftigheder. Resultatet af afstemningen bliver, at de pågældende får frataget deres invalideplads ved stemmeflertal.
Har man prøvet at være gennem det offentlige system, og prøvet at leve i et daglig smertehelvede som følge af ens handicap, er det stærkt stødende, og belastende, samtidig at blive beskyldt for snyd og hypokondri.
Nu står vi så med en beslutning i demokratiets hellige navn, hvor jeg så stiller det spørgsmål, om bebordemokrati rækker så langt, at man overhovedet kan stemme om den slags, hvor man rammer en lille minoritetsgruppe kollektivt og aktivt diskriminerer dem.
Hele øvelsen har tilsyneladende kun det formål at genere de nævnte pensionister mest muligt, fordi den ændrer ikke en tøddel ved parkeringssituationen, men demonstrerer til gengæld smålighed ud over alle grænser, samt en total mangel på rummelighed.
Boligforeningen bør fortsat tilstræbe at leve op til sine høje idealer, som beskrevet i AL2boligs hensigtserklæring, ved at lade de berørte beboere beholde deres invalideplads.
Erklæringen kan læses i sin helhed på adressen www.al2bolig.dk derfor vil jeg kun serverer et kort citat fra den.
”Det er derfor især vort mål at kunne tiltrække og fastholde unge uddannelsessøgende, unge børnefamilier, enlige og enlige forsørgere, seniorer, ælder og handicappede. For disse grupper vil vi være er reelt og alternativt tilbud, og alternativ til det øvrige boligmarked.”

Heinrich R. Jørgensen

Torben Helsinghof,

du rammer to ømme punkter. Det første er, at mange ikke han den fjerneste anelse om hvad demokrati er (eller burde være), men mener at det en glamourøs legitimering af flertallets diktatur.

Det andet punkt handler om den evige kamp om de mest lukrative parkeringspladser. Jeg tror ikke kampen for de flestes vedkommende handler om at skulle gå nogle få ekstra meter, men snarere at det handler om at vinde i en absurd og uudtalt konkurrence.

For egen fornøjelses skyld har jeg udtænkt lomme-teorien jeg kalder SARGDI, Self-Assessed Relative Geronto/Disability Index, som udtaler, at jo relativt svageligere man selv synes man er, des tættere på ens bopæl mener man at bør parkere. Denne teori (som jeg aht. godt naboskab ikke har udbredt mig om i lokalområdet) betyder, at jeg hver dag griner i skægget over de der har snuppet med nærmeste parkeringspladser, og selv er ganske tilfreds hvis jeg kan få lov til at parkere på de fjerneste pladser, og således får demonstreret overskud osv.

Min imaginære konkurrence er naturligvis lige så forskruet som naboernes ditto, men det hjælper med det praktiske formål med at få fordelt bilerne noget mere jævnt, og tildele de næsteste p-pladser til de med størst behov.

Heinrich R. Jørgensen

En præcisering:
"griner i skægget over de RASKE OG RØRIGE der"

Inger Sundsvald

Og så handler det om, at man tror, at demokrati drejer sig om at stemme om hvem der har ret.

Hvis man f.eks. ikke har et umiddelbart synligt handicap, og godt kan danse en hel nat (og betaler prisen næste dag) og i øvrigt har mindre sygefravær på arbejdet end andre (fordi man har en større pligtfølelse end andre) så er der mennesker, som tror, at man har svindlet sig til ’noget’. Man kan jo med sine egne øjne se, at personen er rask.

Som mor til en datter med LED (en bindevævssygdom) kan jeg skrive under på, at misundelsen ingen ende har. Hun ville gerne have byttet sit hus m.v., som hun i øvrigt selv havde arbejdet for, væk for disse menneskers gode helbred. Først nu, hvor hun er død, tror jeg at det er gået op for et par stykker af dem, at livet ikke var en dans på roser for hende.

Torben Helsinghof

Heinrich R

Du har helt ret.

Sundsvald

Det gør mig meget ondt at høre.

Håber i fik en god tid sammen livet kan være meget uretfærdig vore børn skulle da helst leve længer ind os.

Men virkelighed kan være barsk.