Kronik

Frit lejde til prostituerede

Dansk lovgivning gør det reelt umuligt for flertalletaf prostituerede at slippe fri af prostitution
Socialdemokraterne vil nu give frit lejde til prostituerede, så de trygt kan gå til kommunen efter hjælp, selv om de er på kontanthjælp. En skattesag og en anmeldelse for socialbedrageri. Det er den risiko, som prostituerede løber i dag, hvis de beder deres kommune om hjælp. En stor gruppe modtager nemlig kontanthjælp ved siden af prostitutionen. Men det skal ikke forhindre dem i at få hjælp, mener Socialdemokraterne.Model

Socialdemokraterne vil nu give frit lejde til prostituerede, så de trygt kan gå til kommunen efter hjælp, selv om de er på kontanthjælp. En skattesag og en anmeldelse for socialbedrageri. Det er den risiko, som prostituerede løber i dag, hvis de beder deres kommune om hjælp. En stor gruppe modtager nemlig kontanthjælp ved siden af prostitutionen. Men det skal ikke forhindre dem i at få hjælp, mener Socialdemokraterne.Model

Pelle Rink

Debat
28. september 2007

Forleden hørte vi i radioen igen en politiker med et stort hjerte kræve frit lejde til prostituerede. Det har politikere med bevægelige hjerter jævnligt gjort gennem de senere år. Og det vil de gøre igen, siger de, selv om effekten for de prostituerede hidtil er udeblevet.

Og hvorfor så det?

Måske fordi vi i dette land er for optaget af at skabe lighed og retfærdighed ud fra samme skabelon all over - for uvillige til at bøje teoretiske begreber i forhold til kød og blod og social virkelighed.

Vi kan da ikke give frit lejde til en kvinde, der sælger sin krop, hvis vi ikke også giver frit lejde til grønthandleren, der arbejder 'sort'. Og hvad med den enlige mor, der går ud og supplerer kontanthjælpen ved at servere suppe, steg og is til konfirmationer uden at melde indtægten til skattevæsenet? Kan man skelne imellem grupper i samfundet, der skal have frit lejde?

Måske.

Prostituerede slår jævnligt fast, at de selv har valgt et liv i prostitution og er stolte af deres særlige talent for at tilfredsstille mænd seksuelt. Men for prostituerede, der ser deres liv som et helvede - det tager ifølge socialarbejdere i miljøet i almindelighed et par år - er vilkåret for at slippe ud af prostitution, at hun i processen ikke skal regne med andre end sig selv. Sådan som den bedrøvelige danske lovgivning på området er skruet sammen, kan hun langtfra være sikker på at få en hjælpende hånd fra samfundet, for i Danmark er prostitution langt hen ad vejen en skruestik. Selv om de politiske intentioner i regeringens handlingsplaner 'Det fælles ansvar I og II' er klare, rummer rammerne om sociallovgivningen simpelthen ikke den svære proces ud af prostitution. Der findes f.eks. ingen vejledninger på området til kommunerne.

Vejen for prostituerede, der ønsker et 'normalt' liv, er i det hele taget brolagt med modsætninger og paradokser.

Hvoraf det alvorligste er, at det socialretlige lovgrundlag, der går ud på at se prostitution som et socialt problem, direkte modarbejdes af skattelovgivningens kontante krav om, at prostituerede skal betale skat af de penge, de tjener på at sælge deres krop.

Socialt problem

Det store flertal af prostituerede er fanget i en fælde, fordi de har modtaget kontanthjælp, samtidig med at de har prostitueret sig. Vil en prostitueret ud af prostitution, må hun krydse fingre for, at hun ved et tilfælde er havnet i en kommune, der er villig til at vælge at tolke hendes prostitution først og fremmest som et socialt problem.

En forståelse af prostitution som et socialt problem defineres i det sociale miljø som respekt for det enkelte menneskes værdighed og integritet - også i valget af prostitution som livsform. Men i forståelsen ligger også en erkendelse af, at valget af et liv som prostitueret ofte udspringer af sociale problemer. Og ofte skaber nye sociale problemer.

Socialarbejdere i forskellige grene af miljøet bekræfter, at prostituerede holder sig langt væk fra kommunerne af skræk for at blive afsløret som prostituerede.

En sådan afsløring vil ifølge skattelovgivningen resultere i et skattesmæk, som de færreste prostituerede er i stand til at betale. Men vælger en prostitueret at indrømme og er så uheldig at bo i en kommune, der prioriterer skattelovgivningen over en social forståelse - ja, så er hun hurtigt tilbage i prostitution. Hvor skulle hun ellers kunne tjene hurtige penge til at betale sin skattegæld tilbage?

Prostituerede har samme rettigheder som andre borgere i Danmark, også i forhold til kommunernes socialforvaltninger, men på grund af det lovgivningsmæssige sammenstød mellem sociallovgivningen og skattelovgivningen vælger flertallet af prostituerede at tie om prostitutionen.

Skattepligtigt eller ej

Ifølge den såkaldte 'Massageklinikundersøgelse' fra 2004, gennemført af PRO-Centret m.fl., havde kun tre pct. af de prostituerede fortalt deres sagsbehandler om prostitutionen. Der er måske tale om, at en kvinde søger kommunen om kontanthjælp i en pause fra prostitutionen - en pause hun selv tolker som et brud med prostitutionen. Hun oplever altså ikke nødvendigvis selv, at hun holder prostitutionen hemmelig for at bedrage kommunen, men snarere for at skærme sig selv og sine børn. Socialforvaltningens journal følger kvinden videre, og prostitution er lavstatus. Mange prostituerede er bange for, hvad sagsbehandleren skal tænke om en kvinde, der 'kan sælge det dyrebareste, en kvinde har'.

Men sagsbehandleren kan også sidde med en forståelse for, at kvinden er startet i prostitution - hun er måske blevet skilt og mangler kontanter. Men sagsbehandleren ved godt, at det er ulovligt, hvis kvinden har modtaget kontanthjælp uden at oplyse sin prostitutionsindtægt.

I den situation kan sagsbehandleren være tilbøjelig til at vælge at overhøre ordet prostitution. Fordi hun gerne vil hjælpe kvinden videre. Og så skriver hun måske "seksuelt overgreb" i anbefalingen til psykologhjælp, som Jette Heindorf, konsulent i Kompetencecenter Prostitution med års erfaring i prostitutionsmiljøet, siger.

Socialforvaltningen anser kvinden som social bedrager fra det øjeblik, hun er blevet skriftligt informeret om sin pligt til at oplyse sine indtægter og ikke har gjort det.

Det er kommunens pligt at anmelde både bevidst og ubevidst socialt bedrageri. Så den kommune, der gerne vil praktisere ånden i sociallovgivningen - at forstå prostitution som et socialt problem - er nødt til at ty til sin egen lokale tolkning af en kommunes forpligtelser i forhold til prostituerede.

Ulykkelig retsstilling

Ifølge en ny bog, Prostitution i Danmark, af juristen Nell Rasmussen, tidligere leder af PRO-Centret og PRO-Temaet i VFC Socialt Udsatte, havde kommunerne før kommunalreformen forskellig praksis med hensyn til at retsforfølge prostituerede. I nogle storbyer med mange prostituerede ser det ud til, at socialforvaltningen har haft den praksis at foretage en konkret afvejning af kommunens gevinst ved at rejse en tilbagebetalings- eller socialbedragerisag, sammenlignet med udgifterne og de sociale konsekvenser i forhold til f.eks. eventuelle børn.

I andre kommuner har man travlt med straks at indlede en tilbagebetalings- eller bedragerisag - uanset udsigten til de sociale omkostninger.

Uanset hvilken form for straf, samfundet pålægger den prostituerede for at have været tavs om sine prostitutionsindtægter, er det indlysende, at det forringer hendes sociale situation yderligere. Og medvirker til at holde hende fast i prostitution.

Det er på den baggrund svært at forstå, at skattemyndighederne i disse år intensiverer jagten på prostituerede ved at kontrollere massageklinikker rundt om i landet. Skattemyndighederne betragter massageklinikker som virksomheder og sidestiller dem moms- og skattemæssigt med andre liberale erhverv. Det strider ifølge Nell Rasmussen mod de intentioner, Folketinget havde, da man i 1999 valgte at afkriminalisere prostitution. Ligesom det "strider mod forståelsen af prostitution som et socialt problem".

Vi/samfundet er altså ikke blege for at afkræve prostituerede skat. På trods af at vi/samfundet afskærer prostituerede fra at blive medlem af en arbejdsløshedskasse eller modtage dagpenge ved arbejdsløshed, ligesom efterløn er lukket land for prostituerede. Hvor er logikken?

Bogen Prostitution i Danmark, som jeg har redigeret og skrevet interviews til, vil klæde bl.a. kommende socialrådgivere på til at kunne se en prostitueret i socialforvaltningen. Og stille det spørgsmål højt, socialrådgiveren i bedste fald tænker.

Hvad med at vælge at starte med at ændre lovgivningen for en gruppe, hvor der er dokumentation for, at det ud fra en social forståelse er indlysende rigtigt?

I stedet for at fortsætte i urent trav og udskyde spørgsmålet om at give prostituerede frit lejde, til det store forkromede overblik har indfundet sig. At den lovgivning, der udgør prostitueredes retsstilling, i den grad strider mod sig selv, er til stor ulykke for en gruppe mennesker, det er skamfuld 'velfærd' at lade i stikken.

Hanne Dam er journalist og studielektor

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her