Kommentar

Helge Sander truer dansk sprogdebat

Helge Sander ønsker flere Nobelpriser, men kan vi det på engelsk?
4. september 2007

I Information den 29. august mener videnskabsminister Helge Sander, at sprogdebatten truer dansk forskning. Helge Sander giver i sin kommentar en meget god beskrivelse af de trends eller udviklingstendenser der er til at få øje på i forbindelse med internationaliseringen af universiteterne, den akademisk uddannede arbejdskraft og forskerne.

Vi vil formentlig blive afhængige af import af udenlandske undervisere og forskere, "en udfordring der meget vel kan blive helt uoverskuelig, hvis ikke vi tænker os grundigt om i den igangværende debat om engelsk som undervisnings- og fagsprog på universiteterne og andre steder", skriver Helge Sander.

Helge Sander har to trumfer på hånden. Dels bliver manglen på akademia lige så alvorlig som manglen på bl.a. sygeplejersker og folkeskolelærere, dels kan Helge Sander referere en "tankevækkende historie", som en svensk professor har fortalt ham om Nobelprisen. Så kan vi jo nok forstå at det er alvor.

Rart med udmelding

Helge Sander foregriber også begivenhedernes gang. Ifølge Helge Sander skal Kulturministeriets sprogpolitiske arbejdsudvalg udarbejde en rapport om, "hvordan engelsk og dansk kan eksistere side om side bl.a. på de danske universiteter."

Det er rart, at Helge Sander melder ud, så vi kender hans synspunkter. Men det er ikke rart, at han forsøger at lægge politisk pres på en arbejdsgruppe, der jo netop er sat til at kulegrave de vigtige modsætningsfyldte problemstillinger, der er i på den ene side en internationalisering af universiteterne med engelsk som lingua franca, på den anden side ønsket om at styrke dansk sprog og kultur.

Helge Sander truer med sin udmelding dansk sprogdebat.

Efter en noget udvandet sprogpolitisk handlingsplan i 2004 lykkedes det endelig i 2007 at få nedsat en sprogpolitisk arbejdsgruppe i forlængelse af en folketingsdebat og et velbesøgt sprogpolitisk debatmøde, hvor kulturordførere fra alle de politiske partier var repræsenteret. Efter en lukket høring i Kulturudvalget inden sommerferien er arbejdsgruppen gået i gang med arbejdet. Det eneste vi har hørt fra arbejdsgruppen indtil nu er tavshed. Der er i øvrigt ikke meget der antyder, at Helge Sander har grund til bekymring - og jo slet ikke nu. Den sprogpolitiske arbejdsgruppe under Kulturministeren består af stort set samme personkreds der stod bag det sprogpolitiske udspil 'Sprog på spil' fra 2003.

Arbejdsgruppens kommissorium er langt bredere end anført af Helge Sander. Arbejdsgruppen skal blandt andet følge op på udviklingen siden 'Sprog på spil', se på dansk i den offentlige sektor, i erhvervslivet, sprogteknologi, dansk i EU m. m.

Hvad med kvalitet?

Kvaliteten i vores videregående uddannelser og forskning er ikke ligegyldig, selvom Helge Sander slet ikke nævner kvalitet.

Helge Sander ønsker flere Nobelpriser, men kan vi det på engelsk?

Der er offentlige fortællinger om, hvor godt det går med engelsk på universiteterne, og der er fortællinger om det modsatte. Forskningsbaseret viden er der ingen af.

Derfor er det glædeligt, at Evalueringsinstituttet her i efteråret under overskriften 'How are they doing?' iværksætter en undersøgelse af kvaliteten af den engelsksprogede undervisning på de videregående uddannelser. Undersøgelsen skal først og fremmest afdække omfanget af danske uddannelser udbudt på engelsk, men den vil også vurdere om kvaliteten af undervisningen er på et tilstrækkeligt højt niveau til at den stemmer overens med gældende regelsæt på området.

Formålet med en sprogpolitisk arbejdsgruppe og en kvalitetsundersøgelse er jo netop, at vi skal tænke os grundigt om i den igangværende debat om engelsk som undervisnings- og fagsprog.

Birgitte Jensen er forbundsformand i Forbundet Kommunikation og Sprog

Jørgen Christian Wind Nielsen er konsulent samme sted

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Danske universitetslærere og studerende er generelt elendige til engelsk. Jo, de kan alle slangordene fra amerikanske tv-produktioner, men når det gælder om at forklare komplicerede problemstillinger på engelsk, halter det gevaldigt hos både lærere og studerende og mange studerende har ikke lyst til at tage ordet i klassen. Måske skyldes det, at engelsk i gymnasiet fortsat er alt for lallet. Desværre fortsætter det på universitetet (læs: 4g) og jeg har mødt amerikanske gæstestuderende som undrede sig over hvor amatøragtigt læreres og studerendes engelsk er. Det kan der kun rettes op på gennem masser af skriftlige og mundtlige fremstillnger på engelsk og at lærerne, uanset emne, bliver i stand til at rette deres studerendes engelsk. Altså: tilbage til skolebænken for at studere grammatik og skriftlig fremstilling! Og her tænker jeg på lærerne!

For nogle år tilbage, da jeg læste til elektronik ingeniør, havde jeg et projekt, hvilket jeg, efter min bedste overbevisning at jeg var beder til engelsk end dansk, skrev på engelsk. Jeg bestod det, men betinget at jeg skulle oversætte det til dansk. En teknisk/ matematisk rapport, der alligevel var meget betonet og domineret af engelsk sprog. Efter min mening blev det til noget volapyk, men godkendt!!!!

Et lille citat til eftertanke:

"Dansk er et sprog blandt så mange andre sprog i verden - og som sådan ikke noget særligt. Der er bare det ved det, at dansk er første-sprog for langt de fleste mennesker, der kalder sig danskere. På trods af alle påstande om internationalisering, globalisering osv. er det stadig sådan, at langt de fleste danskere taler og skriver selv deres mest nærliggende andet-sprog (oftest engelsk) så ufuldkomment og indimellem gebrækkeligt, at de ganske enkelt ikke kan udtrykke sig som komplette mennesker igennem det. På deres andetsprog behersker de fleste måske blot en særlig faglig terminologi, et ingeniørsprog, et politisk sprog, et handelssprog, et EDB-sprog, men den vigtigste, den universelle sproganvendelse, som tilhører det brede og uafsluttelige dagligsprog, mestrer de kun på deres første-sprog".

- Erik A. Nielsen, professor i litteratur ved Københavns Universitet.