Læserbrev

Hvornår mon vi siger stop?

Debat
26. september 2007
Lene Espersens arbejde består naturligvis i at håndhæve landets love. Men kunne hun ikke også være med til at debattere den forskelsbehandling, terrorloven er udtryk for?

Lene Espersens arbejde består naturligvis i at håndhæve landets love. Men kunne hun ikke også være med til at debattere den forskelsbehandling, terrorloven er udtryk for?

Tariq Mikkel Khan

Organisationen Fighters and Lovers er netop blevet slæbt i retten, tiltalt efter terrorlovgivningen. De har produceret og solgt T-shirts, til fordel for PFLP og FARC.

Det er justitsminister, Lene Espersen, der har besluttet, at der skal rejses tiltale. Det er betryggende, at vores justitsminister forhindrer penge i at strømme til organisationer, der kunne bruge dem på drab og terror. Espersen slår således et slag for mennesker over hele verden, ved på forbilledlig vis at kære sig om menneskeliv - eller gør hun?

Hvis ministerens ærinde rent faktisk var at slæbe organisationerne i retten, fordi de støttede drab og terror, så er det et lidt pudsigt sted at starte. Der findes i hvert fald et par andre stater, som Danmark støtter ganske åbenlyst, der har dræbt væsentlig flere mennesker end PFLP og FARC.

F.eks. har USA siden Anden Verdenskrig angrebet udenlandske stater ikke færre end 20 gange med dødelig udgang. Ingen andre når landet til sokkeholderne. Måske man skulle starte der?

Eller er det mindre vigtigt?

Kan der være tale om, at ministeren har valgt side? Man kunne få den tanke, at mennesker i bred forstand ikke vægtes så højt som mennesker, der er på den amerikanske side? Men det kan vel ikke passe - så ville der jo være tale om en yderst farlig holdning til, hvordan menneskeliv vægtes.

Nu skal man naturligvis ikke male fanden på væggen. Ministerens arbejde består jo i at håndhæve landets love, og i den optik gør hun blot sit arbejde.

Ikke desto mindre ville det være prisværdigt, hvis ministeren ville bekende kulør og indrømme, at sagen ikke handler om drab og terror, men i stedet er et vidnesbyrd om, hvilken side ministeren ønsker at stå på - den amerikanske side.

Jo færre gange, vi diskuterer denne dybe forskelsbehandling, som terrorloven er udtryk for, desto mere afstumpet og ensrettet er jeg bange for, at vi bliver.

Måske er det på tide at stoppe op og kigge indad - overveje om vi allerede støtter terroren. Støtter de krige som USA udkæmper i verdens afkroge og brændpunkter, og som har efterladt koreanere, panamanere, vietnamesere, irakere og afghanere, for blot at nævne nogle, i frygt og terror.

Måske det er på tide at sige stop?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Timingen kunne ikke være mere perfekt. Samme dag som vi får at vide at en række prominente politikere fra Dansk Folkeparti ikke bliver tiltalt for racisme, med den begrundelse at der er en vidtgående ytringsfrihed i Danmark, får vi også at vide, at ” Fighters and Lovers” vil blive sagsøgt for deres støtte til venstreorienterede grupper.

Det bliver mere og mere tydeligt at den meget vidtgående ytringsfrihed i Danmark kun gælder for højre side af det politiske spektrum.

Som jeg ser det er artiklen ikke en støtte til Fighters and Lovers og hvilke organisationer de måtte støtte, men en spekulation om "vores" justitsminister og hvad hun vœlger at bruge sin tid på og hvilke signaler hun ønsker at sende.

Jeg må indrømme at jeg deler Magnus K. Nielsens skepsis over for regeringens evige støtte til USA og ser frem til den dag hvor de begynder at feje for egen dør, i stedet for at fare frem mod bitte små fisk. Burde der ikke vœre andre end justitsministeren der tog sig at en sag som Fighters and Lovers, eller havde hun brug for at komme frem i medierne på et billigt grundlag?

Det er beskæmmende at så mange venstreorienterede simpelthen ikke kan kommentere noget som helst uden at nævne USA. FARC er en organisation der virker ved vold, mord, terror og kidnapninger mod sit eget folk og er total udemokratisk. Hvor svært kan det være at være imod dette ? Det er syg revolutionsromantisme og farlig ignorance ikke at tage afstand fra disse metoder blot ved at "argumentere" ved at sige "jamen, USA er så jo slemme."

Hvem er terroristerne?

Terrorlovgivningen giver tilsyneladende det herskende flertal i DK ret til at definere, hvem som helst som terrorrister, og ret til at retsforfølge de som støtter dem. Tilsvarende kalder Putin i Rusland sine modstandere i de sydlige republikker for terrrorister, og vinder på den måde støtte/accept bl.a. i USA og EU til fortsat voldelig undertrykkelse af sine modstander. Lovgivningen åbner i den grad mulighed for magtmisbrug, og den udgør derfor en reel trussel mod vort demokrati.

Politikere fra begge fløjer benytter "terrorrist" begrebet efter forgodtbefindende. Ingen forholder sig til en saglig og nøgtern definition af hvad en terrorist er. F.eks. har stort set alle forhenværende premierministre i staten Israel blod på hænderne fra den voldelige kamp som lå forud for israels dannelse. Er disse mænd terrorister, eller kan man kun være terrorist, hvis man er uenig med den danske regering?

Jeg skal ikke tage stilling til om FARC eller PFLP reelt er terrorister, for det ved jeg ikke nok om dem til. Jeg konstaterer blot at de er med på listen, og derfor må man ikke støtte dem økonomisk. Sådan er det, og det skal vi selvfølgelig som lovlydige borgere accepterere indtil denne borgerrettighedskrænkende lov er ændret. Til gengæld mener jeg at vi fortsat som borgere er fritstillet til at købe og bære T-shirts med FARC eller PFLP på brystet, idet dette er omfattet af den højt besungne ytringsfrihed.

Jeg kommer i øvrigt til at tænke på sagen med Venstres Ungdoms støtte til et skoleprojekt for de "tapre" mujahedin frihedskæmpere i Afghanistan. Fraktioner af mujahedin blev efterfølgende til en del af Taleban, og venstres ungdom, med den daværende formand Lars L. Rasmussen i spidsen, burde derfor måske også retsforfølges.........

Så vidt jeg ved, har FARC bl. a. brugt gidseltagninger af uskyldige turister og u-landsarbejdere som "våben". Det gør dem til terrorister i mine øjne, uanset hvad de ellers kalder sig.

Per Vadmand skriver:

”Så vidt jeg ved, har FARC bl. a. brugt gidseltagninger af uskyldige turister og u-landsarbejdere som "våben". Det gør dem til terrorister i mine øjne, uanset hvad de ellers kalder sig.”

Jeg kunne godt tænke mig at vide, om Per Vadmand kan nævne blot ét eneste historisk eksempel på en gruppe mennesker der har ført en væbnet politisk kamp, og som ikke samtidigt har begået de mest uhyrlige krænkelser af menneskerettighederne?

Tænk på, at også de grupper, som i den nuværende historieskrivning bliver opfattet som ”good guys”, som eksempelvis den danske modstandsbevægelse eller ANC også i den grad har blod på hænderne, og mange skændige gerninger på samvittigheden.

Krig er altid en møgbeskidt affære, uanset hvor ædel den sag der kæmpes for, så end måtte være.

Hmmmm Per Thomsen. Hvad er det nu lige for "mange skændige gerninger", som den danske modstandsbevægelse har på samvittigheden?

PS. Naturligvis er det kriminelt at finansiere terrorisme. Det er jo også kriminelt f.eks. at finansiere narkohandel.

Den danske modstandsbevægelse tog ikke gidsler og dræbte ikke tilfældige uskyldige - modstandsfolk sørgede endda som regel for at genne folk ud fra de fabrikker, de sprængte i luften.

At der skete et antal fejl ved stikkerlikvideringen, som man siden har været så dum at mørkelægge, kommer ikke den sag ved.

Med hensyn til stikkerlikvideringerne, er der skrevet en glimrende bog om emnet, med titlen "Efter Drabet".

Den antyder at det vist ikke bare var fejl, der var skyld i at de "forkerte" blev likvideret.

Når man sympatiserer med en gruppe mennesker der fører en væbnet politisk kamp betegner man dem som frihedskæmpere og lignende, og hvis man ikke sympatiserer med dem, betegner man dem
ofte som terrorister eller lignende.

Når man ser på de metoder der anvendes af henholdsvis terrorister og frihedskæmpere, er det som regel kun muligt at påvise de store forskelle, hvis man bevidst eller ubevidst øver vold på historien.

Således også i Per Vadmands tilfælde, hvor han skriver:

”At der skete et antal fejl ved stikkerlikvideringen, som man siden har været så dum at mørkelægge, kommer ikke den sag ved.”

Med den viden vi har i dag om hvad der skete under Besættelsen, er det utroligt at nogle stadig i ramme alvor vil insistere på at bibeholde det meget romantiserede og ideologiserede billede af besættelsen af Danmark, som blev konstrueret af det officielle Danmark efter krigen.

Hvis man som Per Vadmand mener, at de overgreb der fandt sted under krigen, og ikke mindst i tiden efter 4 maj 1945 blot var ”fejl” og undtagelser der bekræfter reglen, lukker han bevidst øjnene for den nyere forskning i emnet, der i sandhed leverer en mindre romantiseret billede af modstandsbevægelsen og dens medløbere, de såkaldte 4. maj frihedskæmpere.

Hvad med alle de modbydelige og brutale overgreb der blev begået mod kvinder der havde ”fraterniseret” med tyske soldater. Var det også bare små skønhedsfejl Per Vadmand?

Overgreb mod tyskerpiger blev med få undtagelser ikke begået af den organiserede modstandsbevægelse, men af pøbelen, der skulle have afløb for deres dårlige samvittighed over IKKE at have gjort modstand.

Og uanset om visse stikkerlikvideringer var uberettigede eller sågar kamouflerede hævndrab osv., tåler det ikke sammenligning med at finansiere modstandsbnevægelser med gidseltagning af turister eller narkohandel. Ej heller med selvmordsbomber eller massakrer på civilbefolkningen.

Kors jvor er det besværligt, når man både skal slås mod højrepopulister som Abildgård og selverklærede humanister som Thomsen. Fat dog, at fjenden står til højre, Per!

Per Vadmand:

"Fat dog, at fjenden står til højre, Per!"

Jamen er det ikke netop dér, hvor du i øjeblikket har plantet dig med begge dine fødder, Per?

Jamen Per,

Det er forkert og det burde du vide. Så du har nok atter valgt at fortie.
Fjenden står til højre, ja - det gør den altid for dem der står til venstre.
Dem der står til venstre er så tæt på massedrab, terrorisme og andet skammeligt, som man overhovedet kan komme uden at få blodige fingre selv. Den eneste årsag til de ikke er blodige er for sen fødsel.

Det er af alle svinske politiske sygdomme socialister, herunder stalinister, maoister og nazister, der har milioner af menneskeliv på samvittigheden.

Højreorienterede kan også være skurke, der myrder for egen vindings skyld, javel - men de står ikke i nogen sammenligning med dine venner og ideologiske stjerners gerninger Per!

At de nævte terrororganisationer har en venstresnoet profilering altid været latent. Det er sådan man kan bruge gamle helte som Che og hjernevaske tilstrækkeligt mange studenter. At så nogle pseudohøjreskiderikker, ægte forbrydere til dels, støtter denne mærkværdige kamp ved at skabe balance, er ligeså modbydeligt, men de er ikke ansvarlige for organiseret massemord.

Jens-Martin Eriksen

Til alle der er interesseret i den konkrete sag om FARC og organisationens dispositioner - læs gerne om Ingrid Betancourt, der i en årrække har været holdt som gidsel af organisationen
http://en.wikipedia.org/wiki/Ingrid_Betancourt

Igen undgår Thomsen at tage stilling ved at kaste sig over en detalje. Jeg vil stadig gerne høre eksempler på overgreb fra den danske modstandsbevægelses side, der kan sammenlignes med gidseltagning, selvmordsbomber eller massakrer på tilfældige civile.

Det virker påfaldende, at Thomsen har så travl med at bruge sit krudt på undertegnede, når der er så mange rabiate højrefolk, der burde provokere ham langt mere.

Det minder da mere end noget andet om 70'ernes - og 30'ernes - venstrefløj, der brugte mere tid på at bekæmpe hinanden end på at bekæmpe den gryende fascisme.

Per Vadmand har fuldstændig ret. Den danske frihedsbevægelse holdt sin sti ren, og lavede ikke terror. De dræbte heller ikke tyske soldater, hvis ikke det var strengt nødvendigt. Derimod var der fri jagt på Hipo'erne - og naturligvis stikkerne.

Chikanen mod tyskerpigerne havde de ingen del i. De forsøgte tværtimod i mange tilfælde at beskytte dem imod pøbelen.

Frihedsbevægelsen bestod, ihvertfald i starten, af to grupper: kommunister og nationalister (fra især Dansk Samling). Men de to grupperinger formåede at samarbejde fint sammen. F.eks. var det kommunisten Aksel Larsen og den konservative Christmas Møller, der sammen startede modstandsbladet Frit Danmark. I København var de to største modstandsgrupper Bopa (kommunistisk) og Holger Danske (borgerlig).

Det efterfølgende retsopgør var en skandale. Men på det tidspunkt var frihedsbevægelsen allerede kørt ud på et sidespor af samarbejdspolitikerne, som selv klarede frisag. Men det er en anden historie.

Vedr. 30erne:

I begyndelsen af 30erne anså kommunisterne socialdemokraterne (eller socialfascisterne, som de kaldte dem) for at være hovedfjenden, og ikke nazisterne. Derfor brugte kommunisterne megen energi på at bekæmpe socialdemokraterne. I Tyskland før Hitlers magtovertagelse samarbejdede kommunisterne med nazisterne om at vælte den socialdemokratiske lokalregering i Preussen. Det lykkedes.

Det var først senere at kommunisterne forstod faren ved nazismen. Da organiserede de, især i Frankrig, folkefronter sammen med socialdemokrater og de demokratiske borgerlige.

Disse brede folkefronter burde vi organisere igen nu, hvor en ny totalitær ideologi, islamismen, truer demokratiet. På mange måder minder situationen i dag om 30erne.

Men vi stadig på Per Thomsens dokumentation for sin påstand om, at frihedskæmperne var terrorister...

Men vi venter stadig på Per Thomsens dokumentation for sin påstand om, at frihedskæmperne var terrorister...

Ove bekkender sig åbenlyst til den subjektive brug af terror begrebet, og Per Thomsen til den mere objektive. Begges udlægninger kan derfor vel være rigtige. Diskussionen er vigtig, idet ordet terror lige nu misbruges i mange sammenhænge.

Wikipedia (http://da.wikipedia.org/wiki/Terrorisme) skriver :

"Ordet terrorisme benyttes på dansk om to forskellige sammenhænge:

Terrorisme betegner den militære strategi at bruge vold eller trusler om vold mod civile og derved sprede frygt blandt og demoralisere medlemmerne af den angrebne befolkning eller anstifte til almindelig politisk uorden for at tvinge "fjenden" til at komme de stillede krav i møde. Et sidemotiv for terrorisme er ofte at opnå offentlig omtale i medierne for at gøre opmærksom på en gruppes eksistens eller dens "sag".

Terrorisme bruges som en nedsættende karakteristik af fjendens angreb som bundet i en amoralsk voldsfilosofi, der adskiller sig fra almindelig krigsførelse og strider mod krigens love, jvf. Geneve-konventionen.

Fredsforsker Jan Øberg taler om to former for terrorisme:

Privat terrorisme, som foretages af enkeltpersoner eller grupper af personer. Den kan antage mange former, som f.eks. kapringer, kidnapninger og attentater.

Statsterrorisme, hvor et land eller en regering udfører terroraktioner mod sine egne eller andre landes borgere.
Statsterrorismen er den, der har krævet de fleste ofre. Her tæller Sovjetunionens Gulag-lejre, særligt under Josef Stalin eller Tysklands udryddelser under nazismen" (citat slut)

Der er ingen tvivl om at nogle af den danske modstandsbevægelses angreb på danske værnemagere konstituerer terrorisme, som den defineres i Wikipedia. Man må derfor konkluderer at terror udmærket kan være legitimt.

Jeg gør mig som Ove og Per Vadmand generelt skyldig i at benytte en mere følelsesmæssig tilgang til terror begrebet, og kunne aldrig finde på at kalde en dansk modstandsmand for terrorist i praksis. På den anden side har jeg svært ved at dele den nationalistiske danske højrefløjs forargelse, når Asmaa eller den tidligere Guantanamo fange konstaterer at danske Iraq soldater eller de øverstbefalende for de danske styrker (S. Gade og Fogh) er legitime militære mål, for det må jeg erklære mig fuldstændig enig i. Vi er en krigsførende (invaderende) nation, og vi må derfor erkende at de, som kæmper imod os, har ret til at slå igen, uanset om de råder over kampfly, raketstyr eller kun har hjemmelavede bomber.

Iran har i går erklæret CIA for at være en terrororganisation. Når man er færdig med at more sig over den udmelding, burde man lige tænke over det én gang mere, og vurdere om der alligevel ikke skulle være en smule mening med galskaben.

Når man vurderer hvilket definitioner der i denne tråd er blevet givet på terrorisme, må man sige, at der unægtelig findes mange lighedspunkter mellem definitioner af terror, og så de aktiviteter som CIA udfører.

Naturligvis var frihedskæmperne ikke terrorister, idet de ikke angreb sagesløse civile mål. (De eneste civile, som frihedskæmperne angreb, var stikkere).

Naturligvis var det ikke legitimt at angribe de danske soldater i Irak, idet de var på FN-mission.

Naturligvis er det ikke legitimt at angribe de danske soldater i Afghanistan, idet de er på FN-mission.

Asmaa og Enhedslistens påstand om det modsatte er det rene hykleri, fordi Enhedslisten samtidig vil pege på en socialdemokratisk ledet regering. Og Socialdemokraterne går som bekendt ind for den danske indsats i Afghanistan. Hvis man skulle følge Asmaas forskruede tankegang, så er hun dermed selv et legimitimt mål.