Kommentar

Information og Irak-krigens optakt

I en tid, hvor en ny konflikt og måske en ny krig sejler op, denne gang med Iran som dæmonen, der truer Vesten, er det vigtigt, at journalisterne besinder sig på at stå imod propagandastorme og politisk spin
Rektor ved Københavns Universitet Ralf Hemmingsen på talerstolen mens dekanerne fra de forskellige fakulteter var linet op, da 6131 nye studerende tirsdag blev budt velkommen til immatrikulation.

Rektor ved Københavns Universitet Ralf Hemmingsen på talerstolen mens dekanerne fra de forskellige fakulteter var linet op, da 6131 nye studerende tirsdag blev budt velkommen til immatrikulation.

Thorkild Amdi

Debat
5. september 2007

Den 17. august hævdede jeg i et læserbrev, at også Information havde misinformeret om grundlaget for Irak-krigen under optakten i 2002-03. Særlig fremhævede jeg artikler af Martin Selsøe Sørensen, men nævnte også USA-korrespondenten, Martin Burchart.

I et svar skrev Martin Selsøe Sørensen, at han ikke i Informations arkiver eller egen hukommelse kunne finde noget belæg for min påstand i de artikler, han havde skrevet. Derfor måtte han 'blankt' afvise den.

Efter at have fået tid til at undersøge sagen nærmere må jeg da også modificere min påstand. Selsøe Sørensen skrev, så vidt jeg kan konstatere, kun tre artikler om Irak-konflikten. Der er altså ikke tale om, at han i 'artikel efter artikel' hævdede, at Saddam havde masseødelæggelsesvåben, som jeg skrev. Jeg beklager denne formulering.

Men Selsøe Sørensen skulle dog ikke blankt have afvist min kritik. For i to af de tre artikler slog han de facto fast, at Irak havde masseødelæggelsesvåben. Først i en artikel 9. marts 2002, hvor der dog stadig var lidt tvivl, men derefter i en ekstremt sort/hvid artikel 30. oktober 2002.

Den sidste blev bragt under overskriften 'Vesten fanget i Saddams spil', af Martin Selsøe Sørensen, Informations udsendte medarbejder. Artiklen kan kun forstås som et helhjertet indlæg for en angrebskrig mod Irak jo før, jo bedre.

Jeg citerer: "Uden at ville det er de vestlige magter blevet en flok nyttige idioter i Saddam Husseins spil... Da USA's præsident Bush delvist accepterede at bruge FN som basis for en ny krig, gik han ind i et spil, der tjener diktatoren og forlænger regimets levetid... Spillet i Sikkerhedsrådet tjener irakernes sag i den forstand, at de, så længe diskussionerne varer, slipper for en ny krig. Om de så også på længere sigt har glæde af at leve under Saddam Husseins styre er utænkeligt, og netop derfor er det relevant at diskutere, i hvis interesse det er, at verden danser efter diktatorens pibe... Med resolutionen (om at sende Hans Blix'våbeninspektører til Irak, CB) vil inspektørerne kunne vende tilbage og begynde arbejdet med at afdække de irakiske lagre. Kilder i Bagdad er ikke i tvivl om, at de også vil finde masseødelæggelsesvåben, om end det nok bliver i begrænset omfang... Imens går tiden og desuden behøver diktatoren ikke mere end en enkelt raket eller to med kemiske eller bakteriologiske våben for at nå det, der er det egentlige mål med den slags våben: afskrækkelse, siger kilden".

Bred skepsis

Saddam Hussein som den store fare, 'Vesten' som en forfulgt uskyldighed, der er fanget i Saddams fælde. Det var netop det billede, der blev fremmanet i den amerikansk-britiske kampagne, og som leverede grundlaget for en vis folkelig støtte til krigseventyret, uden hvilken man ikke kunne slippe krigen løs.

Også andre af Informations journalister viste en ret positiv holdning til påstanden om, at Irak havde masseødelæggelsesvåben (Martin Burchhart 19.9., 28.-29.9, 15.11.02, 22.1.03, Charlotte Aagaard 10.8.02, 7.1., 28.1.03). Betegnende for argumentationen er følgende ræsonnement fra Martin Burchart den 19. septe,mber 2002: "Hvorfor accepterer Irak kun inspektionerne under militært pres fra USA? Hvis Saddam Hussein ikke havde noget at skjule, kunne han have taget den beslutning for lang tid siden og sparet sit folk mange lidelser. Den logiske konklusion er, at Irak har fortsat sin udvikling af masseødelæggelsesvåben. "

Det er i øvrigt mit indtryk, at mens Informations journalister i foråret 2002 udviste bred skepsis over for USA's påstand om masseødelæggelsesvåben, så får påstanden betydelig mere vægt i efteråret - netop på det tidspunkt, hvor den internationale propagandakampagne tog til. Iraks egne argumenter lagdes der overhovedet ikke vægt på, og den redegørelse, den irakiske regering leverede til FN om sin destruktion af våben nogle måneder før krigens begyndelse, blev ignoreret eller mistænkeliggjort.

Det skal dog samtidig siges, at mange - ja de fleste - af Informations artikler var sobre, og at avisen ved at inddrage forskellige synsvinkler dækkede konflikten alsidigt (dog altså ikke det officielle Irak). Blandt danske dagblade var det nok den avis - muligvis sammen med Politiken - der dækkede konflikten mest alsidigt og kritisk. Men der er altså nogle sorte pletter.

I en tid, hvor en ny konflikt og måske en ny krig sejler op, denne gang med Iran som dæmonen, der truer Vesten, er det vigtigt, at journalisterne besinder sig på at stå imod propagandastorme og politisk spin og kræver kendsgerninger, før de vurderer forholdene og dermed påvirker opinionen.

Claus Bryld er historiker, professor emeritus

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her