
Det er fortvivlende at læse formand for fagforbundet 3F Poul Erik Skov Christensens (PESC) udtalelser i Information 5. september.
PESC gentager ureflektorisk de samme usande påstande, som gang på gang bliver fremført af prostituionsmodstandere. På trods af at de selv samme påstande lige så ofte bliver tilbagevist af sexarbejderne selv. Endnu værre: PESC bruger en retorik, som er dybt nedværdigende for de kvinder, som bevidst og frivilligt har valgt at arbejde som prostituerede, og det er trods alt det største flertal.
De sælger ikke deres krop som en vare, og de føler sig ikke udsat for vold eller misbrug, når de sælger seksuelle ydelser. De benytter den ret, som enhver kvinde og ethvert menneske bør have til at bestemme over sin egen krop. Det er både krænkende og stigmatiserende når folk, som PESC, ustandselig fortæller kvinder, hvorledes de skal forvalte deres seksualitet uden at tage skade.
Meget manipulerende fordrejer PESC kvindens ret til at bestemme over sin egen krop til mandens ret til at købe og misbruge kvinder seksuelt. Det sidste kan ingen gå ind for, og det har ikke meget med sexarbejde at gøre. Groft at karakterisere mænd som skurke og kvinder som handlingslammede ofre hjælper ingen.
Hos en selvstændig prostitueret har ingen mand ret til noget som helst - men han kan evt. købe sig til en tilladelse til den eller de seksuelle ydelser, som kvinden ønsker at sælge. Og det er noget ganske andet.
Det kunne være glædeligt, om tolerancen og respekten for andre mennesker en dag også udstrakte sig til accepten af den enkeltes ret til at vælge den seksuelle livsstil, som man selv finder moralsk anstødelig.
PESC taler for en kriminalisering af sexkøb på trods af, at den svenske forbudslov har vist sig at forringe forholdene for de kvinder, som den skulle hjælpe. De er nu mere udsat for vold og kriminalitet, og er tvunget til at arbejde under tvivlsomme og lyssky forhold.
I Seksualpolitisk Forum mener vi, at det i allerhøjeste grad er vigtigt at hjælpe de kvinder, der har behov herfor, men samtidig også at det skal gøres med respekt og menneskelighed.
Hvordan kan fagforbundet 3F fuldstændigt glemme, at de er et fagforbund som skal støtte op om arbejdere? Det, som sexarbejderne har brug for, er netop respekt, faglig organisation, faglige rettigheder og netværk, hjælp til at få udryddet de få brådne kar i branchen (ligesom andre fagforbund kæmper med trafficking i bygge- og landbrugs-branchen) og mere uvildig rådgivning og oplysning.
Man kan kun håbe at arbejderne vil gøre oprør mod deres intolerante formand.
(Se de gadeprostitueredes egen holdning på næste side)
Jeg har selv en fortid som en slags "trækkerdreng".
Og jeg har aldrig nogen sinde hverken fortrudt eller følt, at jeg led blot den mindste smule skade af det.
Jeg er (var) ikke særlig meget bi-, klart nok langt mest hetero.
Og alligevel havde jeg selv en meget stor nydelse af mine to "faste" forhold til (ældre) mænd samtidig med, at jeg tjente penge på forholdene.
Der er ABSOLUT ingen grund til at frobyde prostitution... - jeg har prøvet det. Jeg elskede det. Og jeg har her 37 år senere et utrolig godt liv med kone, børn og børnebørn... - og FORTRYDER INTET.
Jamen... - forstå det dog!!!
Jeg synes, det er prisværdigt, at 3F har gennemført en kampagne mod kvindehandel.
Det er et stort problem på verdensplan, og der bliver ikke gjort ret meget imod det.
Udover mishandlingen af kvinder og børn, så er der en mafia, som får bunker af penge & magt ud af det. Penge & magt, som kan investeres i endnu mere kriminalitet.
Hvis sexarbejderne rent faktisk lavede deres fagforening, så ville de sikkert skabe den respekt om deres arbejde, som de ønsker.
Det er ofte en god idé selv at skabe respekt&forståelse, frem for at kræve den af andre.
For et par dage siden skrev en sexarbejder her i Inf. om de krav og arbejdesområder, en sådan fagforening kunne tage fat på.
Det ville da være en god idé at tage ansvar for området selv. Det kunne være gjort for længe siden.
Derudover, så er man ikke nødvendigvis puritaner og alt muligt andet fælt, fordi man forholder sig til skyggesiderne ved erhvervet.
f eks. kunne det jo være, at nogen mænds behov for at gå til prostituerede dækker over dyberliggende problemer, som med fordel kunne løses på andre måder..
Den side af sagen er der ikke meget fokus på.
Det er selvfølgelig deres egen sag så længe de ikke skader andre.
men faktisk skades mange mennesker i den branche.
"f eks. kunne det jo være, at nogen mænds behov for at gå til prostituerede dækker over dyberliggende problemer, som med fordel kunne løses på andre måder.."
Præcis! Og er der noget, der IKKE løser disse problemer, er det at pudse politiet på folk.
Det er med prostitution som med abort: Et forbud skaber flere og større problemer, end det løser, men et anstændigt samfund bør forsøge at indrette sig sådan, at færrest muligt har brug for nogen af delene.