Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
Debat
28. september 2007

Råd om film

Henrik Bo Nielsen. Adm.direktør/Det Danske Filminstitut

Tak til Søren Juul Pedersen (SJP) for tankevækkende råd i 'Påtale' 24. september om dansk films udfordringer.

Det er forståelige frustrationer, der luftes i kommentaren, selvom det næppe er mange, der genkender beskrivelsen af de opulente budgetter på de såkaldte konsulentfilm. De seneste måneder har en række andre aktører lige som SJP peget på manglen på økonomisk diversitet i spillefilmsproduktionerne og givet os input, der på flere områder ligner. Tanken om at etablere forsøgsordninger, der dels fremmer større økonomisk diversitet dels giver nye muligheder for både nye og etablerede aktører indgår således i Instituttets overvejelser dette efterår, men det afhænger blandt andet af, i hvilket omfang rammerne og økonomien i den gældende filmaftale kan rumme det. Hvad der så konkret kommer ud af disse overvejelser, må den nærmeste tid vise, men på Det Danske Filminstituts nye debatforum, www.dfi.dk/debat, vil der være lejlighed til at føre debatten videre.

Anti-syrisk eller pro-USA

Ellen Rohde, Frederiksberg

Man kan undre sig over, at medierne ,når de beskæftiger sig med libanesisk politik, altid betegner regeringsvenlige politikere som anti-syriske. En betegnelse som er mere præcis er at kalde dem for pro-amerikanere.

De fleste libanesere er ikke uvidende om, at den amerikanske ambassadør Feldmann opholder sig næsten daglig i regeringskontoerne, at amerikanerne er dybt involverede i at skaffe sig militærbaser i landet og gennem den nuværende regering og dens støtter søger stor indflydelse i landets politiske udvikling.

Det kan derimod ikke undre, at en meget stor del af den libanesiske befolkning går med oppositionen, og trods alt hvad der er hændt imellem Libanon og Syrien af godt og skidt, føler større tilknytning til Syrien og dets befolkning, som de har tæt fælles historie med, og som mange igennem generationer har slægtsfællesskab med.

Flertallet af libanesere er vrede over de mange drab på pro-amerikanerne og undrer sig over, at der i ingen af tilfældene er fundet en eller flere skyldige bagmænd til mordene. Men lige så mange mener absolut ikke, at Amerika (og med dem staten Israel) har gjort noget som helst godt i Mellemøsten og går imod disses indflydelse på landets parlamentariske forhold.

Det er hvad landets krise drejer sig om lige nu. Billedet skal vendes fra det pro-syriske til det pro-amerikanske for rigtigt at forstå, hvad der står på spil.

Kronvidnet

Jens Engberg, Hyllested

Ifølge straffeloven omfatter den for en lovovertrædelse givne straffebestemmelse alle, der ved tilskyndelse, råd eller dåd har medvirket til gerningen. Er det ikke netop denne bestemmelse, der må tages i brug mod politiets såkaldte kronvidne, LH, i Vollsmosesagen?

Brandes-mani

Jesper Bernøe, Slagelse

Under overskriften 'Brandes-mani' skriver Information den 25. september om den formodentlig amerikanske litterat George Brandes' liv og virke, som det kan udforskes på det Kgl. Bibliotek, - indtil det går op for en, at der må være tale om hans danske navnebroder, Georg Brandes, der bare er blevet offer for den også på 'den mindst ringe' grasserende anglofili - eller måske snarere anglomani. En skønne dag vil hans broder, Edvard Brandes, så måske optræde som 'Edward Brandes'! Måske er forfatteren endnu et (let) offer for Microsofts stavekontrol og dens tilbud om korrekte engelske stavninger - i stedet for at læse ordentlig korrektur. Det savner man jævnligt.

Systemskifte

Jacob Nørløv, Frederiksberg

Ordet systemskifte bruges oftere og oftere i avisen om regeringsskiftet i 2001. Mig bekendt har vi stadigvæk samme parlamentariske system i Danmark, som vi har haft siden 1901, hvor der var det første og hidtidige eneste skift i vores parlamentariske system.

Elite-kritik

Rasmus Prehn (S), Aalborg

Enhedslistens uddannelsessekretær Camilla Gregersen kritiserede forleden Socialdemokratiets tilslutning til eliteuddannelser på landets universiteter. Gregersen mener, at oprettelsen af eliteuddannelserne går ud over de almindelige universitetsuddannelser. Denne kritik er dog helt forfejlet. Der går ikke ressourcer fra de almindelige universitetsuddannelser til eliteuddannelserne.

Når vi fra socialdemokratisk side går ind for eliteuddannelser, er det fordi vi finder, at det er helt nødvendigt at investere i de menneskelige ressourcer, der skal skabe den gode forskning, vi skal leve af i fremtiden. De elitestuderende skal selvsagt ikke udgøre en overklasse i uddannelsessystemet, men derimod tjene som en fortrop, der skal trække niveauet op i hele universitetsverdenen. Socialdemokratiet ønsker naturligvis ikke en nedprioritering af de almindelige uddannelser - vi lægger der-imod stor vægt på, at alle der vil, kan få en uddannelse af høj kvalitet.

Hvad man derimod må være helt enig med Camilla Gregersen i er, at der er behov for, at oppositionen står sammen i kampen mod regeringens mange urimelige og ideologiske korstog på uddannelses- og forskningsområdet. Derfor vil jeg også opfordre til, at vi i stedet for at lede efter små hår i suppen ved hinanden, sammen arbejder for en ny regering med en bedre forsknings- og uddannelsespolitik.

Hovedløse forringelser

Birgitte Lund, Valby

Her i København har vi førtidspensionister indtil nu fået hjælp fra to forskellige teams: Voksenteam til klienter med psykiske problemer og Handicapteam til dem, der 'udelukkende' har fysiske symptomer. Denne opdeling har fungeret godt for os med en psykiatrisk diagnose, fordi vi har fået hjælp af folk med interesse for og udannelse i vores problemer, og som oftest af nogen, vi i forvejen kender og har tillid til. Vi har ikke på samme måde, som jeg hører fra vores fysisk handicappede lidelsesfæller, været plaget af idelige vikarproblemer, hvor man sjældent i sit hjem får besøg af den samme person to gange i træk.

Men nu vil man slå de to typer teams sammen - jeg har hørt det omtalt som 'styrkelse af ledelsen', en efterhånden alt for velkendt eufemisme for centralisering og nedskæringer. Kun ét forekommer mig dog sikkert: De besparelser, som Kommunen utvivlsomt håber på, opnår man ikke. Man håber at spare nogle ledere og at kunne presse ekstra arbejde ud af det almindelige personale, som samtidig får mindre indflydelse på deres daglige arbejde til samme eller endnu ringere aflønning end nu. Men når man slår disse teams sammen - åbenbart stik imod personalets egne ønsker - opnår man da kun at øge personaleflugten fra dem begge med endnu større vikarforbrug og budgetoverskridelser til følge. Samtidig kan man sikkert påregne en øget indlæggelsesfrekvens blandt klienterne, men det er jo et andet budget...

Frit valg?

Pernille Frahm (SF), København

Nu er det på tide at skaffe en oversigt over konsekvenserne for velfærdsstaten af frit-valg ordninger og udliciteringer.

Når hjemmehjælpen får afsat et fast minuttal til at børste tænder eller vaske hår, og fru Jørgensen ikke kan få en sludder over madderne med hjemmehjælpen, er det så fordi vi har kyniske politikere eller Sosu-arbejdere?

Nej, det er en logisk følge af frit-valgs ordningerne!

For forudsætningen for at kunne lade private overtage opgaverne er, at de er sammenlignelige. Derfor er der en indbygget automatik, når vi lader private komme ind og konkurrere med det offentlige som medfører byrokrati og stopure. Omsorg bliver underlagt samme normer, som produktionen af Ford-bilerne: Opdeling i målbare funktioner, der kan sammenlignes!

Forleden krævede en række medicinske professorer svar fra regeringen på, hvordan de forholdt sig til de konsekvenser, privathospitaler har for den medicinske forskning. Når forskere mister muligheden for at følge patienterne, mister man også muligheden for, at lave en oversigt over, hvordan f.eks. kræftsygdomme udvikler sig.

Privatiseringer af togdrift og skinnenet har givet nedslidning og overudbytning af de eksisterende spor.

Vi opdager hele tiden nye konsekvenser, når vi spreder ansvaret for velfærdsstatens ydelser. Og vi har formentlig nogle opdagelser til gode. Det er på tide at kræve en samlet oversigt fra regeringen over konsekvenserne for forskning, uddannelse, omsorg, transport og velfærd af regeringens ideologiske felttog mod den offentlige sektor. Indtil da bør bremserne slås meget fast i bund: Ingen nye privatiseringer og udliciteringer, før vi kender konsekvenserne af de eksisterende!

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her