Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
18. september 2007

Lytterønsker

Ole & Susanne Jacobi, Vedbæk

Christian Nissen opstiller (Inf. 14. sept.) en interessant modsætning mellem generalister, repræsenteret ved folk som Johs. Riis samt unavngivne repræsentanter for musik, malerkunst og arkitektur, og TV-mediets fagkyndige, der hævdes at have en mere tidssvarende og professionel tilgang til formidling af kulturen.

Hvem er nu generalisterne her? Er det folk, der faktisk har forstand på et givet emne og kunne tænkes at formidle deres viden i særlige magasiner, eller er det folk, der går ind for at sprede det kulturelle stof ud over sendefladen uden nogen speciel faglig baggrund i de emner, de behandler. Og hvad med os lyttere og seere? Kommer vores synspunkter kun til orde i seer- og lyttertal uden indholdsmæssige ønsker?

Der er flere måder at bruge fjernsyn og radio på. Man kan åbne for TV og tage, hvad der kommer, eller man kan studere programmerne på forhånd og vælge, hvad man gider åbne for. Hvis man tilhører den sidstnævnte kategori, vil specialprogrammer være langt at foretrække. Til slut en kommentar til de to procent af svenskerne, som ser Babel på STV2, og som oven i købet er pensionister: Pensionister betaler det samme i licens som den øvrige befolkning, og et antal på to procent er vel sammenligneligt med antallet af læsere af en avis som Information.

Hjem til far

Erik Svarre, Hillerød

Information - og velsagtens mange af dens gamle venstrefløjslæsere - undrer sig over Karen Jespersens politiske vandring, og spørger: Hvor er den røde tråd?

Den er da nem nok at finde. Parolen på hendes intolerante, militante venstrefløj var jo: Enten er du med os eller også er du imod os. Den linje har Karen Jespersen nu genfundet hos Bush og Fogh. Jo, hun er rigtig kommet hjem - til far.

Kyniker kalder de gamle venstrefløjsvenner hende. Nej, hun er gennemrådden. Som en en lægprædikant, der kan bøje teksten efter eget behov, sådan kan hun også dreje det politiske budskab - til egen fordel.

A- og B-hold

Jens Borking, Brønshøj

Kirurg og privathospitalsejer Klaus Harager er skiftet fra offentligt til eget privat hospital. Han ikke kunne holde ud at tale med forpinte mennesker uden at kunne hjælpe.

Nu får de så hurtig behandling inkl. resturationsmad og vin ad libitum!

En privat løsning i den privatiseringsglade regering ånd. Klaus sir', at i et perfekt land ville der slet ikke være plads til private hospitaler, men det offentlige har spillet fallit. Han er ked af det, men siger, at det ikke længere er muligt, at give alle borgere lige adgang til at blive behandlet. Det ville blive for dyrt, hvis alle skulle have optimal behandling ! Der skal laves et a- og et b- hold.

Klaus synes, politikere skulle være tydeligere! Nogle er. Venstres skatteordfører Kim Andersen har sagt :"De mest værdifulde borgere skal foran i køen." "Det strider mod tanken om lighed, at lavtlønnede betaler for et rigere borgeres tur på privathospital, men det er nødvendigt !"

Meget kan gøres bedre i vores fælles sundhedsvæsen, men at kræve det bedste, og forlade det, fordi det er svært at opnå, er en skidt løsning.

Nu skifter Klaus Harager knæ og hofter, mest betalt af offentlige skattekroner. Hvem skal klare de medicinske patienter?

Blev de store offentlige tilskud til privathospitalerne brugt i offentligt regi, ville der være færre forpinte. Nu mangler der personale. De er smuttet til private hospitaler.

Nogle ville måske vende tilbage, hvis strømmen af skattekroner stoppede. Penge delvis betalt af mennesker, der aldrig kommer hos Klaus.

Kære Krarup

Hans Peter Hansen, Lyngby

Tillad en synder at stille dig et spørgsmål. Jeg følger med interesse din belæring af Asger Baunsbak-Jensen og andre vildfarne præster, som ikke forstår relationen mellem det første og det andet bud. Mit dybere kendskab til kristendommen er ikke noget at prale af:

Min far var ikke religiøs, min mor flirtede i en årrække med Jehovas Vidner og en stor del af min opvækst foregik i et Indre Missionsk vestjysk landdistrikt. I en periode var jeg bosat i et nordnorsk landdistrikt som var stærkt præget af Pinsebevægelsen og Læstadianismen. På trods af at jeg i disse stærke kristne miljøer har været udsat for mange hvervningsforsøg er jeg forblevet søgende.

Det eneste påbud jeg har søgt at følge livet igennem var min fars: "Opfør dig ordentligt knægt!" Jeg forstår af dine belæringer, at der ikke er nogen sammenhæng mellem humanisme og kristendom. Humanismen sætter mennesket i centrum, kristendommen Herren, og som jeg forstår dig, er humanisme en farlig isme på linje med andre totalitære ismer! Jeg spekulerer dog alligevel på, hvad Herren mon vil foretrække: En ikke gudfrygtig sjæl, som søger at praktisere en kærlighed til, og respekt for sine medmennesker, eller en gudfrygtig sjæl, som er ligeglad med sin omverden?

Usaglig minister

Gry Möger Poulsen, fmd. for DGS, København

Undervisningsminister Bertel Haarder anklager i Information den 15.september elever og studerende for "simpelthen at tale mod bedre vidende", når vi kritiserer nedskæringer på uddannelsesområdet og i den forbindelse indkalder til store uddannelsesdemonstrationer på Folketingets åbningsdag.

På gymnasierne skæres der 90 millioner kr. i regeringens finanslovsforslag. Det har mødt kritik fra alle, der i deres dagligdag har med gymnasiets at gøre: Rektorer, lærere og elever. Dokumentationen for besparelserne er blevet fremlagt i Undervisningsministeriet, og Bertel Haarder kaldte på et møde den 4. september vores kritik for "et ærligt standpunkt". Men fra den ene dag til den anden beskylder Haarder pludselig rektorerne, lærerne og eleverne for at lyve.

Hvad har gjort ministeren rasende i mellemtiden? Hvordan nedskæringerne i øvrigt hænger sammen med regeringens ambitiøse målsætninger om, at flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse er et godt spørgsmål.

Plan for DR

Morten Levy, Frederiksberg C

Her er en 3-punkts plan til DR's overlevelse.

1) Flyt DR til et ministerium hvis minister ikke direkte ønsker at smadre institutionen, det kunne være miljøministeriet.

2) Flyt alle medarbejdere fra Ørestaden tilbage til Gyngemosen og Rosenørns alle. Dèr ved vi, de fungerer.

3) Find en generaldirektør, som er begavet og åbensindet. Her er fire bud: Birgitte Rahbek, Vibeke Windeløv, Egon Clausen, Mogens Vemmer.

Jeg græmmes

Lars Friis Farsøe, VU's udlændinge og integrations-ordfører, København

Dansk Folkeparti er godt nok ikke den hurtigste knallert på havnen. Det står vist tydeligt for en hver efter at have læst Informations interview med DF'eren Merethe Egeberg Holm den 17. september, hvor hun bl.a. udtaler følgende om muslimer: "Ja, det er noget snavs, det synes jeg." Mage til snæversynet og fremmedfjendsk tankegang skal man lede længe efter. Dansk Folkeparti er med sin enøjede retorik med til at dæmonisere samtlige muslimer i Danmark, og det skader efter min mening integrationen. Jeg begræder tit og ofte, at Regeringen "hænger" på DF i udlændinge og integrationsspørgsmål. Forhåbentligt giver etableringen af Ny Alliance nye samarbejdsmuligheder, for Dansk Folkeparti er godt nok noget tunge at have hængende på slæb.

Digital Berlinmur

Claus Krogholm, Nørresundby

Så trådte den nye lov i kraft, der pålægger teleselskaber og en lang række andre at føre log over deres kunders brug af e-mail, telefon, sms og meget andet. Formålet er at give myndigheder flere beføjelser i kampen mod terror og dermed forhindre eventuelle fremtidige terrorangreb.

Da Berlinmuren blev bygget i 1961 var det officielle østtyske navn: Den Anti-fascistiske Beskyttelsesmur. Formålet med muren var - ifølge myndighederne - at forhindre nazismen i nogensinde igen at slå rod i det tyske folk. Et ædelt formål. Hvordan det i virkeligheden forholdt sig ved vi kun alt for godt i dag.

Nu bygger man så digitale berlinmure med det ædle formål at forhindre terroren i at få fodfæste. Hvad kan vi lære af historien?

Rettelse og undskyld

Ved en misforståelse gjorde Søren Krarup i en replik til Asger Baunsbak-Jensen Bo Heimann delagtig i Blekingegadebanden. Krarup opdagede misforståelsen og sendte en ny version, der ændrede det. Ved en fejl blev Søren Krarups oprindelige replik trykt i avisen. Hermed en undskyldning til Heimann og dernæst Krarup fra debatre-daktionen for at have bragt den forkerte version af læserbrevet. Red.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu