Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
14. september 2007

S-ansvarlighed

Ole Thorbek, Værløse

Helle Thorning Schmidt (HTS) understreger, at S vil prioritere økonomisk ansvarlighed over velfærd. Men økonomisk ansvarlighed ift. borgernes behov er en oplagt platform for at udbygge velfærd. Desuden bygger økonomisk ansvarlighed på fuld beskæftigelse, idet samfundet ellers taber den produktion, de arbejdsløse kunne have skabt. Og det ville være en uansvarlig omgang med samfundets ressourcer. Fuld beskæftigelse er en glimrende platform for at sikre de fornødne ressourcer til velfærd.

Permanent fuld beskæftigelse forudsætter en særlig statslig indsats. Den fulde beskæftigelse i 60'erne var koblet til en massiv udbygning af den offentlige sektor. I dag vil fuld beskæftigelse inkludere, at indkomststigninger ikke udhuler konkurrenceevnen. Direktørgager på to og tre-cifrede millionbeløb må ophøre, og de ekstraordinært høje danske avancer, som undersøgelser har påvist, må reduceres. Så vil lønmodtagerne også acceptere, at deres lønninger ikke vokser ind i himlen, men at de opnår en klar reallønsfremgang og bedre velfærd. Det forudsætter imidlertid en samlet økonomisk politik.

Når HTS modstiller økonomisk ansvarlighed med velfærd, kunne det måske være fordi, hun prioriterer ansvarlighed ift. et kapitalistisk systems begrænsede evne til at imødekomme befolkningens behov for velfærd. Men det kan en formand for Socialdemokratiet vel ikke?

V uden bøger

Peter Ridder-Jensen, Horsens

Af og til kan det godt undre, at partiet Venstre kaprer så mange stemmer for mage til livsfjendtlig ideologi skal man lede længe efter. Jeg har fundet forklaringen - ihvertfald hos et enkelt menneske: "Jeg læser ikke skønlitteratur mere...". Martin Ågerup, direktør for CEPOS i Bogmagasinet.

Ærø

Morten Brixtofte Petersen, Ærø

Nicolai Zwinges artikel om centralismen, der spøger i Det Sydfynske Øhav (Inf 12. september), giver anledning til et par kommentarer her fra Ærø.

Den særlige form for nærdemokrati der anprises i artiklen, indbefatter varetagelse små bitte lokalinteresser for hver af øens tidligere to kommuner og er desværre præget af den her på Ærø udbredte misforståelse, at øen stort set kan klare sig uden det omgivende samfund. Ethvert initiativ og idé, der ikke har udspring på eller omhandler øen, har svært ved at vinde fodfæste. Det er en selvforstærkende tendens idet denne mentalitet tiltrækker tilflyttere, der aldersmæssigt har erhvervsaktivitet og forældrerolle bag sig og søger til Ærø for at nyde deres otium i en velbevaret idyl. Der er dejligt på Ærø, men ofte er den selvfede atmosfære her så kvalm, at det kniber for almindelige danskere at få luft.

Hovedkilden til artiklen, den konservative byrådspolitiker Erik Kromann, er en af de fremmeste eksponenter af denne misopfattelse, og at anvende ham som eneste politiske kilde til historien, er ikke objektiv journalistik.

'Ærøboen' er ikke, som anført, et lokalt blad, men medlemsblad for 'Ærøforeningen', der har de fleste medlemmer bosiddende uden for Ærø.

Lokalpolitik uden visioner om andet end at bevare idyllen, en fejlagtig opfattelse af landbrugets betydning, og en forestilling om at værfts-industrien kan redde Ærø, giver ikke meget håb for fremtiden for det ærøske samfund. Dét ville jeg gerne have læst noget om.

Krisecentre som politi

Kim Lindgreen, Aabenraa

Familieministeren har givet krisecentre status som volds-undersøgende og rapporterende instans i familierets- og samværssager. Den nye bestemmelse er beskrevet i Statsforvaltningens vejledninger, som blev offentliggjort for få dage siden. Vejledningerne er en del af den nye lov om forældreansvar.

Mødre vil nu kunne henvende sig til krisecentre og få udfærdiget en krisecentererklæring. Erklæringen afleveres derefter til Statsforvaltningen, hvorefter den indgår formelt i sagen ifb. med ophævelsen af faderens og barnets ret til at se hinanden. .

Hvad der er meget bekymrende for retssikkerheden er at krisecentrene har seks forskellige voldsdefinitioner hvoraf flere er 'hjemmelavede' og ikke strafferetlige. Definitionerne er: fysisk vold, trusler om vold, psykisk, seksuel, materiel og økonomisk vold.

Desuden er krisecentrene, overvejende privatejede institutioner med frivillig kvindelig arbejdskraft.

Det er derfor dybt problematisk, at familieministeren har givet krisecentrene politi-lignende beføjelser, uden at der stilles krav til afhøring af modparten for at tage objektivt stilling til voldsanmeldelsen.

Der er med andre ord åbnet op for at mødre, som kynisk misbruger krisecentre for at afskære barnet og faderen fra kontakt, får fuldstændigt frit spil til at lyve.

Et tænkt eksempel: En mor henvender sig på et krisecenter med to mindreårige børn. Hun og børnene har blå mærker. Hun påstår at hendes mand har banket hende og børnene. Hun får nu en krisecentererklæring, hvorefter Statsforvaltningen afskærer faderen og børnene fra at se hinanden. Sandheden var at faderen havde slået hende, fordi hun ofte bankede børnene.

Skulle der i øvrigt være nogen, der tror at hævngerrige mødre samt anløbne advokater ikke vil udnytte denne mulighed for at få fordelen i en forældremyndighedssag, så er de dummere end politiet tillader. Jeg tvivler på, at Folketinget, der vedtog den nye lov, havde nogen anelse om, at familieministeren ville sætte en grundlæggende retssikkerhed over styr.

Politi frifundet

Søren Falk, København

For nylig omhandlede lederen i Information politiets tvivlsomme forklaring på, hvad der skete under det kioskrøveri på Frederiksberg, som resulterede i at (den sindslidende) røver blev skudt og døde. Det fremgik i lederen, at røveren slet ikke gjorde udfald mod politiet, således som politifolkene originalt havde forklaret. Ifølge overvågningsvideoen lå han på gulvet uden en kniv i hånden, da han blev skudt.

Jeg kan derfor ikke forstå at Information i går bragte en meddelelse fra Ritzau, hvori beskrivelsen af hændelsen tydeligvis er forkert. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at I ikke koordinerer stoffet.

Endvidere har der tidligere været en del episoder (som man nemt kan google sig til), hvor politiet har skudt med døden til følge, og hvor politiet ligesom denne gang er blevet frifundet. Derfor bør I ikke ukritisk s trykke sådanne pressemeddelelser.

DF's asylpolitik

Bodil C. Nielsen, Tåstrup.

Systemkritikere fra Iran, Irak o.a. lande, som sidder i danske asyllejre i årevis, har også brug al den hjælp, som Peter Skaarup (PS) så gerne vil give systemkritikere fra Tibet og Kina. Jfr. PS's læserbrev d. 10.9.07.! DF's og vk-regeringens stramme, inhumane flygtninge- politik har hidtil forhindret de fleste systemkritikere i Dk i at få asyl her !

Sidst den iranske studenterdemonstrant og systemkritiker Jalil. Men det vil være glædeligt, hvis PS nu har ændret mening og indset, at DF også bør indføre en human politik for systemkritikere i DK.! Derfor: Hvad med at begynde nu med at hjælpe disse ulykkelige systemkritikere her, som naturligvis ikke tør vende hjem til mere forfølgelse, tortur og fængsel?

Jesus og Krarup

Bo Warming, København

Mødte Jesus Krarup ville han grine. 1. af undren 2. af barmhjertighed, mener Bo Heimann (Inf 13. september).

Jesus gik ind for spontan barmhjertighed og en sådan har de færreste danskere imod de importerede helligkrigere, så Krarup er en god demokratisk talsmand for os, der er skeptiske og kyniske overfor de såkaldt svage muslimer.

Fandens forskel

Ole Vind, Grundtvigs Højskole, Hillerød

Mette Bock finder (10. sept.), at Grundtvigs politiske virke ligner Søren Krarups: i kamp for danskheden tilfører de debatten 'krydderi', historisk perspektiv og et rigere sprog. Det er en tvivlsom parallel.

Grundtvigs kamp for danskheden var udtryk for et optimistisk historiesyn, der gjorde danskerne til 'Guds eget hjertefolk' med en førerrolle på vejen frem mod 'gyldenåret' her på jorden. For Krarup er kampen for danskheden udtryk for Luthers krav om troskab i 'kald og stand', udvidet til at omfatte fædrelandet.

For Krarup er alle drømme om jordiske fremskridt mod kristne idealer syndigt hovmod. Forsvaret for danskheden tjener som værn mod alle forsøg på at virkeliggøre utopier på jorden. Krarup holder sig helst til "Grundtvig før 1832", d.vs. før han med sine store syner gjorde kristendommen til fremskridtets bedste tjener her på jorden.

Mette Bock har da ret i, at de begge med deres udsyn og sprog løfter debatniveauet - hvad der vel ikke siger meget! Men Grundtvigs sprog er svulmende og poetisk, Krarups er tørt og monotont prædikende. Grundtvig var digter, Krarup er dogmatiker.

For Grundtvig var ånd den usynlige kraft fra fortidens ord, som den kunne genvækkes i os gennem 'levende ord' og historisk oplysning. Krarup følger derimod Kierkegaards ahistoriske åndsbegreb med det individuelle selvs angstfyldte klamren sig til Gud. Der er fanden til forskel på dem!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Stig Winther Petersen

Bodil C. Nielsen taler om VKO´s "stramme, inhumane flygtningepolitik".

De politikere, der misbruger angsten for de fremmede, til egne formål har desværre alt for længe fået lov til at monopolisere begrebet "stram" . Det betyder, så vidt jeg kan se, at de har vundet på forhånd. Det modsatte af "stram" er jo slap, eftergivende, ukontrolleret., uansvarlig.

Jeg skal opfordre alle, der ønsker en human flygtningepolitik til altid at tale for en strammere lovgivning. Og en langt strammere administration af regler og love. Det forekommer mig fx at være næsten ufatteligt slapt og uansvarligt, at vi ikke tager flere FN-flygtninge fra lejrene. Det må der straks strammes op på! Det sejler jo bare derudaf. Vi kan ikke tage flere flygtninge, siger nogle, for vi kan ikke nå at integrere dem. Hvor slap og pylret en holdning. Så kunne vi måske stramme os lidt an i stedet for.

Rikke Hvilshøjs administration har længe været alt for slap, hun må virkelig stramme sig op og reducere alle ventetiderne i en fart og holde op med at forvride reglerne. Vi må også have en strammere flygtingepolitik, når det handler om hjælp til traumatiserede flygtninge. Det er da virkelig for slasket, at der er to års ventetid på behandling.

Jeg ved ikke, hvorfor det altid lyder bedre at være stram end slap, det har muligvis med ringmusklers funktionsmåde at gøre. Det giver måske også indtryk af større handlekraft og det er jo populært. Jeg synes selv, at jeg kan mærke den aggressive kraft komme bedre frem med "stramme formuleringer", jeg får også en følelse af at have mere ret til at sige, det jeg gør. Og en følelse af ikke at have tabt på forhånd til overmagten. Jeg vil opfordre alle på det humane parti til straks at eksperimentere med formuleringen af deres standpunkter.

Jeg tager hatten af for Stig Winthers skarpsyn.

Problemet med debatten, som jeg ofte støder på, er at hvis ikke man giver udtryk for en vis brutalitet overfor indvandrere og flygtninge, ikke møder dem med mistro, og nægter at optfatte dem som en homogen gruppe, bliver man skudt i skoene at man går terroristers ærinde, at man lider under en misforstået humanisme(læs; pladderhumanisme).

Problemet er i mine øjne, at alle har accepteret at stram, er ligmed kynisk og brutal.

Stig Winther Petersen

Du har jo ret Thor Hansen.

Man afkræves, som stemningen er kørt op, at hyle som de ofte nådesløse ulve, man er iblandt for ikke at blive set som hujende naiv halalhippie - der vel er det danske ord for niggerlover. Venlighed og omsorg er ikke i høj kurs, når den rettes mod dem uden for flokken.

Jeg foreslår så, at vi faktisk begynder at øve os på at tale som ulve, men som en anden flok ulve, der med autoritet insisterer på en helt anderledes fasthed og konsekvens end den slappe politik, der nu leveres på udlændingeområdet.

Tag nu fx. den fuldstændigt overgearede glæde, der var over at nogle ganske få ekstra kom i arbejde pga "stramninger" i bistandshjælpen. Det var sandelig ikke ambitiøst. Nej glæden skyldtes nok snarere en fornøjelse ved selve det at "stramme", dvs tage penge fra fattige folk, snarere end glæde over selve det slappe resultat. Vi må fremover insistere på en helt anderledes effektivitet.

Jeg kunne på stående fod foreslå, at man i kommunerne blev forpligtet til at tilbyde disse ny flygtninge et lønnet arbejde, som svarer til deres forudsætninger og som ikke kræver danskkundskaber. De har jo ikke lært dansk endnu. Så kunne man jo tilbyde starthjælp til dem, der nægter at arbejde.

Problemet er vel lige præcis, at det humane parti er drevet ind i en forsvarsposition, hvor det afmægtigt forsøger at appellere til det gode hjerte hos modstanderen ved at tale blødt og oplyse om ønskelige hensyn og ved at fortælle ham, at man ikke synes, at han er så sød, som han kunne være.

Men der er tydeligvis andre hensyn der tæller tungere Allan Niebuhr, som er konservativ formand for indfødsretsudvalget, sagde fx. at "det jo nok kom til at gå ud over nogen af de forkerte", da man "strammede" kravene for tildeling af statsborgerskab. Han tænkte nok på de mange traumatiserede torturofre, som ikke længere kan få rejsefrihed og stemmeret. Han vidste det godt ! Men torturofre fra Saddam Husseins fangekældre og kz- fanger fra Bosnien skulle vel humant set netop være dem, der stod forrest i køen.Nu er de helt ude af den. Det er inkonsekvent slapt, at give alle mulige andre muligheden for statsborgerskab, men ikke dem, man kunne kalde, kerneflygtninge. Jeg vil insistere på, at de kommer forrest i køen og at der strammes op på misforholdene.

Statsborgerskab fremstilles i øvrigt som en gave til udlændinge, som de ganske vist selv har gjort sig fortjent til. Det virker derfor næsten frækt og i hvert fald slapt, at Udlændingeservice venter med at begynde behandlingen af ansøgningerne, til der gået 1½ år! Vi lader gaverne samle støv, før de udleveres med den begrundelse, at vi har travlt Og de har aldrig været hurtigere i Udlændingeservice, siger Rikke Hvilshøj. Der må strammes op.

De skal i stedet kraftigt opfordres til at få strammet balderne og få fingeren ud, de skal holdes fast på regler og love og i øvrigt opføre sig ordentligt. Det er et sprog der forstås hos de grå ulve. Men vi er jo ikke helt vant til at tale det sprog.