Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
Debat
13. september 2007

Hvorfor,Lars Løkke ?

Nis Bech, København Ø

Jeg har nu i seks år hørt dig kæmpe med at få opgraderet det danske hospitals- og behandlingssystem til et af verdens bedste. Vi er nået langt - med garantier ned til én måned for udvalgte diagnosetyper. Det synes jeg er endda meget fint!

Kodeordet for at komme hurtigt 'til fadet' er: personer, der bliver ramt af en livstruende sygdom. Som jeg har afkodet debatten, så drejer det sig hovedsageligt om personer, der får en kræftdiagnose. Hvad med alle os andre, som har andre diagnoser, der er mindst lige så livstruende?

Hvor skal jeg gå hen, når danskere ligger alt for længe på medicinske og psykiatriske afdelinger? Hvor skal jeg gå hen, når mine nære ikke får optimal viderehjælp med løsningsmuligheder for en diagnose?

Kan det være din oprigtige mening, at jeg skal ud at søge efter private løsninger?

Hvordan kan det være - sundhedsminister - at statistisk materiale på sundhedsområdet er ca. to år gammel? Hos styrelser, foreninger og Sundhedsministeriet møder jeg barrieren: Opdateret 2005. Er det de oversigter, du giver til Folketingets Sundhedsudvalg, når I diskuterer morgendagens sunde Danmark?

Hvis du vil en åben, konstruktiv diskussion om sygdomme og deres behandling, så opdater data, please! Det er måske en del af en kvalitetsopdatering!

Karaktermord

Mogens Hansen, DPU, Allerød

Lærerne i den danske skole har oprindelig rod og fodfæste i den kontinentale (nordisk-tyske) pædagogiktradition, hvor læreren var ansvarlig for planlægning og realisering af undervisningen med støtte fra mål, læseplan, børnegruppe og forældrekreds. Denne lærerautonomi er blevet kritiseret sønder og sammen fra politisk hold gennem snart en årrække.

Det er lykkedes, så lærerne ikke mere møder fundamental tillid til deres egen dømmekraft fra politikere og forældre? Faktisk er der tale om en udskiftning i dansk skole af denne autonome lærerpersonlighed med den angelsaksiske (engelsk-amerikanske) pædagogiktradition, hvor læreren ikke er selvstændigt ansvarlig, men er en undervisnings-sergent, hvis arbejde og resultater løbende kontrolleres. Denne tradition bygger på kontrol og ikke på tillid. Det skal kontrolleres med de nationale tests, for man kan alligevel ikke regne med, at lærerne er selvstændige, selv har overblikket og selv kan stå inde for det arbejde, de udfører?

De herskende politiske grupperinger (inklusive Socilaldemokratiet!) har faktisk lavet en udskiftning af skolens pædagogiske værdigrundlag ved at slå ned på netop det centrale: lærerpersonligheden. Beskeden er klar: I er ikke dygtige, børnene lærer for lidt, I kan derfor ikke mere tage og have ansvaret. Det er en uhyre præcis operation, der er blevet udført.

Elsk din næste

Asger Baunsbak-Jensen, Farum

'Kristendomsforfalskning' kalder Søren Krarup (11. september) min udlægning af næstekærlighedsbudet, og kristendom skulle for mig være identisk med Det Radikale Venstres partiprogram.

Må jeg lige være her. Jeg nævner overhovedet ikke Det Radikale Venstre i min artikel den 1. september. Jeg skelner nemlig mellem religion og politik. Derfor: Lad os holde os til kristendommen.

S.K. er på afveje, når han påstår, at kærlighedsbudet ikke er det største. Hans argumentation er, at der i Markus kap. 12 står, at du skal elske Herren din Gud først - og det skal forstås primært. Nej, det er forkert. Tager vi endvidere Matthæus kap. 22, vers 39, siger Jesus helt utvetydigt, at budet om næstekærlighed er lig det om kærligheden til Gud. Budet om at elske Gud og sin næste kaldes det dobbelte kærlighedsbud. De to kan ikke skilles.

Det er netop her, læseren får forklaringen på, hvorfor S.K. og jeg, og med mig mange andre, kommer til helt forskellige konklusioner om vort ansvar for mennesker på flugt og i nød.

Kynisk Krarup

Bo Heimann, København

Søren Krarup promoverer igen sin sekteriske version af kristendommen (Information 11. september). Det er en version, der ville få Jesus til at falde af æslet af grin, hvis han hørte om den!

For det er således i Søren Krarups udlægning, at mennesket er frit til at være præcis lige så selvoptaget, hadsk og chauvinistisk, som det lyster.

Der skal en demagog af en vis kaliber til at få taget Jesus til indtægt for dén holdning. Det er Søren Krarup som bekendt.

Se, bedste Søren Krarup: Jesus viste med sin lære og sit eksempel, at kærligheden løfter os og gør os større end vores egen angstfyldte selvoptagethed; at kærligheden gør os i stand til at række ud over vores personligheders fordomme og chauvinisme - hjælpende ud imod de fattige, syge, anderledes og fremmede. Og han påbød os at følge ham! Gå og gør ligeså, sagde han. Vær fordomsfuld og diskriminerende, værsgo, men misbrug ikke Herrens navn, Søren Krarup!

Jesus ville grine, først af undren og siden af barmhjertighed, sog så ville han trække Søren Krarup ind i skyggen, og åbenbare for ham sin lære og al sin herlighed. Og SK ville blive rystet.

SK's kristendom

Orla Christiansen, Aabenraa

Ingen tvivl om, at Søren Krarup (SK) gennemgående går ud fra, at han "immer veed bedre Besked end de fleste" . Således også i 1970, hvor han klart og utvetydigt lod forstå, "at spørgsmålet om kristendom" skam ikke "afgøres - af, hvad der står i bibelen, som om bibelen var blevet vores pave, men af, hvad der forkynder Kristus. Og", fortsætter han, "hvad der forkynder Kristus, afgøres af mig - (H)vad der i mine øren ikke forkynder Kristus i Ny Testamente, det må af mig afvises som løgnen i Ny Testamente!"

I det lys bør SK's angreb på Baunsbak-Jensens såkaldte 'kristendomsforfalskning' ses. SK selv vil bestemme, hvad der er løgn og sandhed i Baunsbak-Jensens brug af næstekærlig-hedsbudet i Markusevangeliet, hvorefter han anfører citatet i en oversættelse fra grundteksten, som i sin nuværende form afviger radikalt fra tidligere tiders Luther-konforme oversættelse, der klart sætter lighedstegn imellem det at elske Herren din Gud og næstekærlighedsbudet. At de to bud står på samme niveau fremgår også med al mulig tydelighed af tekststedet om samme emne i Matthæusevangeliet (22, 36-40). Sågar den af Krarup løgnagtigt afviste "facitliste på, hvorledes fordringen om næstekærlighed opfyldes", findes i bibelen, nemlig i bjergprædikenen og Matt. 25, 31-46.

Ministerrokade

Peter Hansen, København

Med udpegningen af Karen Jespersen til minister er Anders Fogh åbenlyst på fiskeri hos Dansk Folkepartis vælgere. KJ er kendt for to mærkesager: Hun er praktiserende islamofob og hun var (er?) danske kæledyrs repræsentant på tinge. (Husk venligst hendes branding i Folketinget som nyvalgt socialdemokrat, hvor hun på daværende tidspunkt ikke kunne få medieomtale uden hamsternes og karinariefuglenes støtte).

KJ er nok den dårligst valgte ny minister, hvis regeringen vil signalere integration og dialog med nydanskere. KJ står for konfrontation. Og hun skal nok flytte stemmer fra DF til Venstre. Og hendes daværende medie-stunt stempler hende som populist. Og det gør den ny minister utroværdig.

Gaderummet

Troels Schmidt, København

Efter at have læst Preben Brandts 'Der bør være rum for unge hjemløse i København' (Inf. 12. september) er der kun at sige til Enhedslistens vælgere: er det ikke på tide at se nærmere på værdien af en (a)socialborgmester som Mikkel Warmin?

For også ud fra artiklen 'Værested snart hjemløs' i Inf. 26. maj kunne vi regne ud, at blandt de ansvarlige i forsøget på lukning af Gaderummet er Enhedslistens Mikkel Warming og det (a)Sociale Udvalg i Kbh. Derfor bør Enhedslistens græsrødder straks fyre Warming, før Warming fyrer de hjemløse unge til gaden. Pædagogiske institutioner kan ikke erstatte Gaderummet.

Opgøret med kapitalfonde

Osama Al-Erhayem, Gilleleje

Jeg hilser tidligere statsminister Nyrup Rasmussens erklærede opgør mod kapital- fondene velkommen. Disse kapitalfonde har et stort medansvar for den seneste uro på finansmarkederne verden over. Kapitalfonde er tilsyndeladende ligeglade med, hvilke midler som tages i brug for at øge deres kapital og derved evnen til at finansiere endnu flere opkøb af virksomheder og koncerner verden over.

Den senere tids uro på finansmarkeder verden over er svær at forklare ud fra almindelig økonomisk logik. Kapitalfondene giver måske svaret: ved at fabricere rygter i medierne om et eller andet ugunstigt forestående styrtdykker aktierne, kapitalfondene opkøber til den billige pris, hvorefter de sælger, når det viser sig at ulven ikke kommer.

Kapitalfondenes usmagelige fremtuden kan ikke stoppes med almindelige midler, dertil er de for magtfulde. Håber at mange politikere i Danmark og globalt, anstændige finansfolk og borgerbevægelser vender sig mod disse fonde. Kapitalfondene truer velfærdsstaten, arbejdspladser og virksomheders eksistens.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her