Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
12. september 2007

Nakkedrag

Klaus Rifbjerg. Mojacar

At få sine romaner Esbern og Hovedløs anmeldt i avisen af en akademisk-litterær tørvetriller som Tue Andersen Nexø , må man finde sig i uden at kny. Men når David Rehling i sin omtale af Kirsten Jacobsens og min bog Klaus og kærligheden skriver, at jeg har brugt "de seneste af mine bøger til at give gamle venner et drag over nakken," må jeg forlange dokumentation. Den har jeg bedt Rehling om pr. privat post uden at få svar, sandsynligvis fordi han har måttet indse, at påstanden er ren sludder. Jeg er ked af at ulejlige læserne med dette, men af og til har selv en skurk krav på retfærdighed.

Fokus eller gondoler?

Lars Pehrson, Bagsværd

Bjørk lader i bagsidelederen 10. september viddet spille, uden at det dog er særlig klart hvad hensigten er, bortset fra formaninger om ikke at "pukke" på Bjørn Lomborg i anledning af hans nyeste bog Cool It.

Når mange, herunder undertegnede, bliver irriterede over den uforholdsmæssigt store opmærksom, som Lomborg altid formår at få, skyldes det ikke mindst den manglende fokusering på de nødvendige og langsigtede forandringer, som altid følger i kølvandet på Lomborgs aktiviteter. De samfundsmæssige prioriteringer, som skal afhjælpe den globale opvarming - først og fremmest overgang til vedvarende energi og kollektiv trafik - behøver jo ikke engang at begrundes med klimaforandringerne, hvis de forekommer for mentalt grænseoverskridende, eller man ikke er enig i vurderingen af de foreliggende data. I stedet kan den selvsamme indsats begrundes med, at de fossile brændsler (især oljen) slipper op inden for overskuelig tid, og/eller at jorden ikke er stor nok til den særdeles ressourcekrævende livsstil, vi ynder på disse kanter, navnlig ikke når kinesere og indere m.fl. også vil lege med. Her består argumentationen blot af tørre revisoragtige lageropgørelser, som der ikke kan være så meget diskussion om.

Men skal omstillingen lykkes eller bare komme igang skal fokus skærpes. Politikerne har svært nok endda med at holde dette fokus, selv uden Lomborg. De seneste eksempler er, at der tilsyneladende uden den store debat kan skabes bredt flertal for en ny motorvejsbro og nye jagerfly til forsvaret - hver for sig investeringer i +30 mia-klassen, uden at alternativerne, f.eks. investeringer i kollektiv trafik, overhovedet indgår i overvejelserne.

Nu skal vi endnu engang til at diskutere, om havet stiger en halv eller seks meter, i stedet for bare at komme i gang med det, der under alle omstændigheder er nødvendigt.

Prostitution skal begrænses ad flere veje

Mikkel Warming (EL) socialborgmester, København

Birgitte Kofod Olsen skriver i Information den 6. september i et svar på et læserbrev fra mig, at det er i strid med menneskerettighederne at foreslå en kriminalisering af prostitutionskunder. Jeg har tidligere anført, at de mere filosofiske diskussioner om menneskerttigheder har det med ikke at forholde sig til den konkrete sociale virkelighed. Og det vil jeg fastholde. Jeg er dog enig med Kofod Olsen i, at man ikke skal tro, at et enkelt greb i kunde-kriminaliserings-værktøjskassen gør det. Det er også derfor, at jeg og Enhedslisten arbejder med både sociale tiltag og lovgivningen for at begrænse prostitutionen og dens negative skadevirkninger. Vi har blandt andet været med til at styrke indsatsen mod trafficking i de baltiske lande gennem penge fra Nordisk Råd, at forbedre gadeplansrådgivningen for prostituerede, iværksat holdningskampgner osv. Enhedslisten har vedtaget, at det er en forudsætning for at tale krimnalisering af kunderne, at en lang række sociale tiltag først er iværksat. Deriblandt bedre støtte for de, der ønsker at komme ud af prostitution. Jeg har for eksempel tidligere bedt Claus Hjort og Eva Kjer Hansen om lov til at arbejde med frit lejde for prostituerede, så de prostituerede ikke i det øjeblik, de henvender sig til de sociale myndigheder for at få hjælp, bliver mødt med anklager om socialt bedrageri. Uheldigvis forholder de to ministre sig om nogen ikke til den konkrete sociale virkelighed, og har således desværre afslået dette.

Anti-rygekampagne

Claus Damsgaard, Karup J.

Kampagne mod rygere skaber social angst. På hospitalerne, værtshusene, skolerne, arbejdspladsen må man ikke længere slappe af med en smøg. På linje med stofmisbrugeres paniske angst for hvide biler og styrthjelme, og fremmedes angst for ny-nazistisk inspirerede skin-heads. F.eks. kan jeg ikke længere besøge min mor, fordi min pap-far er anti-ryger og har tvangsafvænnet min mor. Folk er også økonomisk utrygge, fordi en måneds forbrug af tørre blade løber op i 1000 kr.

Hvorfor, spørger jeg? Fordi nogle er bange for at dø. Alle skal dø, men at udsætte det 1 år, skaber ikke et økonomisk råderum eller mindre livslede, social angst, stress, og asocial adfærd.

Et progressivt projekt?

Kenneth Kristensen Berth, Hvidovre

Når Christian Braad Thomsen udtrykker forståelse for, Asmaa Abdol-Hamids synspunkt om, at det er i orden at dræbe udenlandske soldater i Irak, der er i landet på opfordring fra Iraks folkevalgte regering, så ignorerer han, at det er terrorister, der kæmper i Irak mod den civile befolkning.

Når Christian Braad Thomsen samtidig forsvarer Abdol-Hamids afvisning af at give hånd til mænd, så er det symptomatisk for den exceptionelle dobbeltstandard, der hersker blandt 68-generationen af socialister. De hævder selv at have kæmpet for frisind og frihed i tresserne. De brændte bh'er og gjorde op med autoriteterne. Nu er det imidlertid muslimerne, der med krav om tildækning af kvinder og afvisning af, at mænd og kvinder må berøre hinanden, indfører en dagsorden som står i grel kontrast til det projekt som 68'erne, angiveligt stod for.

Når det er en lille tilhyllet kvinde med muslimsk baggrund - et 'offer' - der prædiker blufærdighed og krig - og så er det ikke alene i orden - det er også rigtigt!

Venstrefløjen har et gedigent problem med at forklare, hvordan det, der i 1968 var forkert nu pludselig er blevet rigtigt, fordi det er muslimer, der giver udtryk for synspunkterne. Asmaa Abdol-Hamid og hendes åndelig fæller vil end ikke stille sig tilfreds med at skrue tiden tilbage til før 1968 - de vil indrette samfundet i pagt med en bog, der blev skrevet i 700-tallets arabiske ørken.

Hvordan i alverden kan det nogensinde blive et progressivt projekt?

Afholdskvinde Lone Frank

G. Petersen. Hornslet

At bevidsthedens normale funktion er styret af hjernens rent fysiske funktion, har menneskeheden vidst lige så længe den har kendt til rusmidler.

Det er derfor svært at følge Lone Franks fascination over hjerneforskningens nyeste resultater (Inf. 7. september), at hun ligefrem mener, de kan tillægges filosofisk og endog religiøs betydning - medmindre Lone Frank hele sit liv aldrig har været i nærheden af nogen form for rusmidler, og har troet, at bevidstheden var et af hjernen uafhængigt metafysisk fænomen. Man burde tilbyde forfatterinden "en lille en".

Før eller siden vil det måske lykkes at kortlægge hele hjernen, og den vil vise sig at virke som en simpel computer. Så kommer det helt store

spørgsmål: Hvem er det, der oplever computeren indefra? Sidder der en tilsvarende 'indre iagttager' i PC'en på skrivebordet ? Kan 'jeg'et' leve videre i en Ipod, når kroppen er slidt op ? Sådan en bog gad jeg godt læse - ikke en, der i princippet blot beviser, at rusmidler virker.

Skamferet skyline

Anne Behr, V. Skerninge

Mit elskede København oplevede jeg for nylig fra Rundetårn, hvor den tidligere så charmerende skyline nu er skamferet og spoleret af store futuristiske grå, grimmer kasser.

Send fru Bjerregaard og hr. Bondam op i tårnet for selvsyn, inden de beslutter endnu mere. Jeg betaler gerne deres entré.

Kære Ritt B. ?

Hans Børsting, Birkerød

L. Holgersen skriver til Ritt B., at hvis 145.000 borgere i Københavns kommune hver gav en krone om dagen i et år, så ville Ritt kunne købe et hus til mere end 52 millioner kroner til erstatning for Jagtvej 69.

Men hvorfor skal Ritt dog blandes ind i det? Hvorfor organiserer du ikke bare selv den indsamling?

Vand ud af ørerne

Claus Münchow, Sønderborg

Mandagens bagsideleder er da en gang vand ud af ørerne, som i sig selv er en trussel mod verdenshavene, uanset hvorledes man tolker den.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu