Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
Debat
26. september 2007

Danmark set udefra

Finn Gunst, Brønshøj

Den amerikanske filmmager Michael Moore bemærker at Danmarks sundhedssystem ligger nr. 34 på WHO's rangliste, USA's ligger nr. 37, og at det meste af Vesteuropas ligger bedre en os. Med skatteloft og privatiseringsbølge konstaterer han, at det danske samfund mere og mere er kommet til at ligne USA. Den omvendte Robin Hood har det helt godt i dronningeriget.

To lærere fra den sydkoreanske lærerforening er på besøg i Danmark Sydkorea ligger nr. 3 i samtlige Pisa-målinger, men eleverne er ikke glade. De kan have en skolearbejdsdag på 12 timer og en del forfalder til pjækkerier, vold og hærværk. Andre igen tager deres eget liv. Den sydkoreanske regering ser skoleeleverne som resurser og ikke som mennesker, siger de. De to lærere ønsker, at eleverne skal udvikle sig følelsesmæssigt, at de skal udvikle deres kreative evner og deres nysgerrighed. De skal lære af livet og med arbejdsformer i skolen, der træner dem i at samarbejde og tænke selvstændigt.

Men i Sydkorea som i Danmark svarer regeringerne igen med tests og strammere styring. Og det er skammeligt siger de. Det 21. århundrede kræver kreativitet og innovation.

Godt med øjne udefra. Måske vi snart selv kan øjne et nyt regeringsflertal bestående af bl.a. S, SF, Ø og R.

Terror

Kjeld Hesselmann, Nykøbing F

Gretelise Holm beretter i Information (22./23. september), at hun også har set/hørt utallige mediedebatter om, hvordan det dog kan gå til, at unge bliver radikaliserede. Og ligesom hende forekommer det heller ikke mig særlig gådefuldt. Modsat Gretelise Holm mener jeg langtfra, at forklaringen ligger i almindelig forargelse over, hvordan tilstanden er i verden. Der skal andre forklaringer på banen tillige med forståelse for, hvordan den enkelte unge i dag, i et konturløst samfund, søger bekræftelse i sammenslutninger, der lover et forstærket ego.

Det er i teorien om 'det grandiose selv', man skal søge et af svarene på, hvorfor nogle føler sig tiltrukket af ideologier, der lover paradis på jord. Den enkelte får her bekræftelse og beundring fra omverdenen. I tilfældet militante islamister først fra familie og venner der ser radikaliseringen som tegn på from og lydig adfærd. Dette hjælper de usikre videre i stadig mere radikal retning. Men samfundet beherskes også af en etos, der udsiger, at det gælder om at være "nogen" i en fart. Her støder realiteten sammen med den narcissistiske personlighedstype. - Identitetskrisen for den unge muslim i et vestligt samfund består da i modsigelsen mellem, hvem han selv føler han er, nemlig ingenting, og så det han burde være, nemlig nogen. Det er altså ikke alle unge, mere eller mindre velintegrerede, muslimer, der går hen og bliver frontløbere i en terrorcelle - men de af dem med narcissistiske forstyrrelser bl.a. Radikaliteten tilbyder noget større - her og nu.

Danske tilstande ?

Per Diepgen, Horbelev

Kristen Bjørnkjær har i 'Paradoks' en anmeldelse af Michael Moores film Sicko, der giver KB anledning til spørgsmålet: "Kunne vi ikke lave en tilsvarende film med danske patienter?" Prøv at spørge Hans Kragh-Jacobsen, om hans to 'New Zealand-eksperimentet' ikke fortæller samme historie. Han var den første, allerede før kommunalreformen, der i en egentlig dokumentar viser følgerne af privatisering, ikke mindst på sundhedsområdet. Føj hertil, at en dansk uddannelsesinstitution på Falster sendte et par elevhold til New Zealand for at lære, hvorledes de i deres kommende erhverv kunne drage fordel af tilsvarende nyordninger i samfundet.

Vi tør Asmaa

Ivan Gullev, Frederiksberg

1901, 1953, 2007. Landet måtte og skulle acceptere kvindelig tronfølger. Danmark må og vil godtage muslimske kvinder med et hej, hej. Giv vort lille land et par år.

Musik i Inf.

Niels Abrahamsen, Rønde

I har et problem med musikken! Ikke alene skriver I stort set ikke mere om klassisk musik i jeres ellers gode avis, men I misbruger også groft begrebet 'Musik' og 'Koncerter'.

I Weekend Information hver uge præsenteres under 'Musik' en liste kaldet 'Ugens Koncerter,' som slet ikke er dækkende, for der er jo kun annonceret ikke-klassiske begivenheder. Klassisk musik vil eller tør I åbenbart ikke røre ved med en ildrager mere, men vær dog i det mindste så præcise (eller ærlige?) at kalde listen for det, den skal dække over, d.v.s. alt andet end klassisk musik (som jo også er en slags musik).

Skat eller skyld

Vagn Smed, København

Jeg har i nogen tid beskæftiget mig med yderst samfundsrelevante emner såsom ejendomsskat og ejendomsværdiskat. Hertil kommer, at jeg som demokrat og medlem af foreningen 'Bevidste Sprogbrugere' har sat mig for at lære mine medmennesker at bruge de to ord om de rette ting. Det er som med alt, hvad der skal læres udenad, meget svært. Nu ser jeg på Skats hjemmeside, at man også der har problemer. I overskriften hedder det Ejendomsværdiskat og grundskyld, og jeg tænker o.k. skat, du har taget konsekvensen og kalder det simpelthen grundskyld, men nede i teksten hedder det så alligevel ejendomsværdiskat og ejendomsskat - og for forståelsens skyld i parentes grundskyld! Skat kæmper ligesom mig!

Mit forslag til sammenhængsministeren er derfor at kalde ejendomsværdiskat for ejendomsskat og ejendomsskat eller grundskyld for grundskat. Så behøver ingen længere hver gang at forklare ordenes betydning!

Moderne undervisning

Helle Bjerresgaard, Kolding

I Inf. den 24.9. afslører Christine Antorini, hvorfor der er grund til at bekymre sig over Socialdemokraternes forståelse for undervisning. Anledning til at politikere og repræsentanter befinder sig i sammen båd på de københavnske kanaler er 'Ungdommens 14 krav' på uddannelsesområdet. En pædagogstuderende eksemplificerer den uholdbare situation med konstateringen af at de halvdelen af tiden de uden lærer. Antorinis kommentar til problemstillingen får enhver med kendskab til pædagogisk arbejde til at ryste på hovedet: "Christine Antorini vil dog ikke lægge bånd på de moderne undervisningsformer ved at forbyde lærerfri undervisning".

Antorini for pokker, ved du ikke at undervisning er en relation, dvs. et samarbejde mellem to eller flere mennesker? Hvad de studerende beskriver her er selvstudium, og når du prøver at iklæde det et moderne undervisningsbegreb afslører du, at du er enten er sumpet til i uanstændigt pamperi eller ikke har tilstrækkelig kendskab til det vigtige område,du har ansvar for. Det er skræmmende, at du på denne måde legitimerer en nedskæringspolitik, som er ødelæggende for kvaliteten i vores uddannelsessystem og du kompromiterer dig selv som en nedladende skrivebordspolitiker.

Jonas fra Erhvervsskolernes Elevorganisation returnerede dit svar med "Så vil jeg godt godt argumentere mod moderne undervisning" - og jeg vil gerne følge ham op:

Er du villig til en dialog om fænomenet undervisning - moderne eller ej.?

Lundby fordrejer

Jakob Lindblom, Århus N

I et svar til mig om mit speciale om EU-nationalisme fordrejer Søren Winther Lundby endnu engang fakta. Før det første hævder han, at fordi den europæiske paraplyorganisation for kulturngo'ere (EFAH) ikke fik tidoblet EU's kulturbudget, så eksisterer identitetsbestræbelserne i kommissionen ikke. Nu hører det med til historien, at EFAH er oprettet efter tilskyndelse fra Kommissionen, der såmænd også finansierer dele af EFAH's arbejde.

Men sagen er jo, at Kommissionen ikke har budgetmagt, da det er statslederne og parlamentet, der vedtager budgettet. Her har man som nævnt i mit sidste indlæg vedtaget identitetsopbyggende programmer for 11,3 mia. foruden at Media2007-programmet fik 7,87 mia. i budget med den eksplicitte begrundelse, at film og TV-sektoren spiller en stor rolle for, hvordan unionsborgerskabet kommer til udtryk og for dannelsen af en europæisk kulturel identitet. I mit speciale bruger jeg således EU's egne vedtagelser og begrundelser, hvilket Lundby ikke vil forholde sig til.

I stedet hævder han, at mit speciale er hemmeligt, hvilket er noget sludder. Lundby har aldrig henvendt sig direkte til mig, men hvis han ikke ønsker dette, så kan han jo gå på universitets specialebase og låne det som alle andre i stedet for at spilde læsernes tid.

Tro eller politik

Hans Pedersen, Århus C.

Hvorfor benytter Enhedslisten eller andre ikke debatten om Asmaa som anledning til at føre massiv kampagne for at adskille stat og kirke og dermed politik og religion? Det ville give frisk luft i rummet og finde tilhængere sågar dybt ind i kirkelige kredse.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tom W. Petersen

Kære Niels Abrahamsen
Jo, der skrives da om klassisk musik i Information.
Når den Internationale Redaktør lige synes, at Haydn skal have et spark (3/9)eller når der sker nogle morsomme uheld under en koncert (7/9) - så er Information skam på pletten.
Men ellers er klassiske koncerter ikke koncerter og klassisk musik ikke musik for dagbladet Information, Den Mindst Ringe.

Det der tal med at Danmark ligger nummer 34 er fra en OLDTUSSEGAMMEL OECD-undersøgelse, som blev udarbejdet i den tidligere regerings levetid. Allerede dengang blev det gjort klart, at grunden til, at Danmark lå så lavt, var at undersøgelsen indtog middellevetiden, der i Danmark som bekendt er lav fordi de fleste idioter kan lide at rygge og drikke som svin i modsætning til de lande, vi sammenligner os med. Det ville derfor være fedt, hvis vi kunne blive fri for, at klapører konstant skal hive den tussegamle undersøgelse frem på anden hånd og bruge den som argument for noget som helst uden at have sat sig ind i forudsætningerne for dens udarbejdelse.

Jeg mener selvfølgelig WHO. Tallet er fra WHO-årsrapporten fra ÅR 2000 FOR FANDEN ... det vil sige, at data stammer tilbage fra 99...

Her er kilden:
http://www.who.int/inf-pr-2000/en/pr2000-44.html